Bax Lindhardt

8,44 milligram håb og hårdt arbejde

Medicin og medicoteknik
For første gang testes en immunaktiverende cancermedicin på kræftramte patienter. Medicinen har været over ti år undervejs og giver nu nyt håb.

 

På Rigshospitalets Afdeling for Kræftbehandling er sygeplejerske Christina Sass-Petersen i gang med at tjekke op på sin patients journal.

”Det er i dag den 20. september, og han skal have 8,44 milligram MonTa,” konstaterer hun og tager et par blå engangshandsker på.

I skabet bag sig finder hun en sprøjte med gennemsigtig væske. Hun lægger den på en flowbænk, hvor et højt tryk sørger for, at ikke et eneste milligram løber ved siden af. Sprøjten kobler hun sammen med slanger og en medicinpumpe, og få øjeblikke efter ender det hele i fodenden på stue 29’s hospitalsseng. Her ligger Christina Sass-Petersens patient klar til behandling.

”Det er 8,44 milligram ligesom sidst, og du skal have dosis på en time,” siger hun. Blikket søger hen mod det digitale ur på væggen.

”Klokken er nu 12.08, så om præcis et kvarter kommer jeg igen og måler din puls og dit blodtryk.”

Patienten nikker indforstået, og sygeplejerskens højre finger lægger sig roligt på medicinpumpens startknap.

”Godt, så kører vi,” siger hun og trykker.

Patienten på stue 29 lider af uhelbredelig lungehindekræft som følge af et langt liv med isolationsarbejde. Asbestfibre har sat sig i hans lungevæv, og hverken kemoterapi eller en kirurgisk operation har kunnet fjerne kræften. Sammen med 30-50 andre uhelbredeligt syge kræftpatienter er han derfor med i et medicinsk forsøg med det DTU-patenterede lægemiddel MBS8 fra selskabet MonTa Biosciences.

Forsøg på dyr har vist, at lægemidlet kan aktivere dyrenes immunsystem, så immuncellerne selv begynder at bekæmpe kræften. Nu skal patientforsøgene på henholdsvis Rigshospitalet og Herlev Hospital vise, om det samme gør sig gældende for mennesker.

”I fase 1-forsøget, der kører nu, skal vi finde ud af, om lægemidlet er sikkert, og hvilken dosis der er den rette. Hvis det kommer på plads, kan vi gå videre til fase 2 af forsøget, hvor fokus er på effekten,” forklarer Kristoffer Rohrberg, der er overlæge og leder af Fase 1-enheden på Rigshospitalets Afdeling for Kræftbehandling.

Onsdag den 21. april 2021 lod han sin første patient behandle med lægemidlet fra MonTa Biosciences. Samme dag kaldte direktøren for MonTa Biosciences Simon Skjøde Jensen begivenheden for en milepæl.

Et våben mod bivirkninger

Det var ikke en milepæl, Simon Skjøde Jensen havde regnet med at nå, da han mere end ti år tidligere arbejdede som gruppeleder i medicinalvirksomheden Bioneer i Hørsholm.

”Hvis jeg havde vidst dengang, hvor jeg er i dag, så tror jeg ikke, jeg havde troet på det,” fortæller han med tanke på, at kun 40-50 medicinske studier årligt ender i forsøg på Rigshospitalet. Og kun et-to af dem er danske.

"Hvis jeg havde vidst dengang, hvor jeg er i dag, så tror jeg ikke, jeg havde troet på det"
Simon Skjøde Jensen, direktør og medstifter, MonTa Biosciences

Simon Skjøde Jensens fokus var da heller ikke på patientforsøg, da han tilbage i 2007 startede et forskningsprojekt op med nuværende professor ved DTU Sundhedsteknologi Thomas Andresen. Alligevel blev mødet med Thomas Andresen udslagsgivende for den senere stiftelse af MonTa Biosciences. Det gik op for de to forskere, at de med deres viden tilsammen kunne løse et kendt problem inden for immunterapien, nemlig at behandling med immunterapi ofte giver alvorlige bivirkninger.

Årsagen er, at en direkte indsprøjtning af et immunaktiverende stof i blodet sætter gang i en omfattende aktivering af kroppens celler. Stoffet aktiverer både de ønskede neutrofile celler, der er immunsystemets effektive sygdomsbekæmpere, og samtidig aktiverer det kroppens andre celler og blodkar, og det kan resultere i alvorlige bivirkninger. Det betyder, at dosis i forbindelse med immunterapi ofte må holdes på et minimum, og det har indflydelse på effekten.

Udviklede lipidkugle

I laboratorierne på DTU begyndte Simon Skjøde Jensen, Thomas Andresen og et hold af forskere og ph.d.-studerende derfor at udvikle en særlig lipidkugle-teknologi, som skulle løse problemet med de alvorlige bivirkninger. Lipidkuglen, de udviklede, er en nanopartikel, som bærer det immunaktiverende stof sikkert frem til sit mål uden at påvirke resten af kroppen. Når lipidkuglen sprøjtes ind i blodet, transporterer den altså immunstoffet direkte hen til de neutrofile celler uden at forårsage uønskede aktiveringer. De neutrofile celler optager stoffet, og deres indre signalmodtagere, receptorerne, aktiveres.

”Cellerne får at vide, at der er en sygdom i vævet, og de er programmerede til at gå ud i vævet og bekæmpe sygdommen. For cancerpatienter med solide tumorer er det jo netop vævet, der er ramt, så med den her teknologi går de neutrofile celler ud i vævet og i gang med at nedbryde tumoren,” forklarer Simon Skjøde Jensen om teknologien, han i dag har patent på.

Sådan aktiverer MBS8 kroppens immunsystem:
   Grafik: Claus Lunau   Grafik: Claus Lunau 

Lægemidlet fra MonTa Biosciences,
MBS8, bliver sprøjtet ind i blodet
og optages af kroppens neutrofile
celler, som er blandt immunsystemets
sygdomsbekæmpende celler.

Den neutrofile celle optager 
lægemidlets aktive stof kaldet
TLR7-agonisten.

Stoffet binder
sig til cellens indre TRL7-receptorer,
der fungerer som signalmodtagere,
og cellen aktiveres.
De aktiverede neutrofile celler får besked om, at der er sygdom i vævet. Derfor vandrer de via kroppens blodkar ud til stedet, hvor sygdommen sidder.
Ved at ’rulle’ langs karvæggen finder cellerne frem til et sted i karvæggen, hvor de kan få adgang. Her går de gennem karvæggen og ind i vævet til tumoren. De neutrofile celler udskiller giftstoffer, som dræber tumorcellerne. Det resulterer i, at tumoren frigiver tumorantigener, der er proteiner produceret af kræftcellerne.
Frigivelsen af tumorantigener
medfører et immunhukommelsesrespons hos kroppens andre sygdomsbekæmpende celler, nemlig de blå memory T-celler, der findes i lymfeknuderne. Det betyder, at T-cellerne nu også kan genkende tumorcellerne, som de hjælper med at dræbe.
Effekten starter cirka en uge efter behandlingen med MBS8 og fortsætter længe efter. Det bidrager til, at patienter med kræft, der har spredt sig, kan blive helbredt.


I 2014 førte opfindelsen til stiftelsen af biotekselskabet MonTa Biosciences, og tre år senere faldt sidste brik på plads. Her opsagde MonTas samarbejdspartner, et medicinalfirma i Schweiz, deres licensaftale på et lovende immunaktiverende stof, som kunne bruges til forskernes lipidkugle: et molekyle kaldet en TLR7-agonist. Forskerne søgte licensen – og fik den.

Endelig kunne de starte studier på dyr og finde de investeringer, der skulle til for at nå til hospitalernes forsøgsafsnit.

Mail fra Rigshospitalet

Hver mandag og onsdag eftermiddag sidder Simon Skjøde Jensen og hans kolleger klar foran skærmene i DTU Science Park, hvor de har kontor. Mandag og onsdag er nemlig behandlingsdag, og det betyder mail fra Rigshospitalets Afdeling for Kræftbehandling.

Mailen indeholder data, der viser, hvordan behandlingen med MBS8 er gået hos patienterne, og i DTU Science Park bliver dataen ivrigt sammenholdt med resultaterne fra de forudgående dyreforsøg.

Forsøg med MBS8 på mus har bl.a. vist, at musenes neutrofile celler i løbet af seks timer efter injektion begynder at gå ud i vævet og i løbet af 24 timer har dræbt op mod 80 pct. af tumorcellerne. Det kan endnu ikke ses, om effekten på patienternes tumorer er den samme, men reaktionen i patienternes immunforsvar følger musenes.

”Indtil videre ser det ud som om, det er det samme, der sker i patienterne, som det er i mus. På blodprøver fra forsøgspatienterne kan man se, at den måde, immuncellerne bliver aktiveret på, er præcis den samme som i mus,” fortæller Simon Skjøde Jensen. Han glæder sig samtidig over, at bivirkningerne hos patienterne har været milde, som forventet.

Afsenderen af de ugentlige mails, overlæge Kristoffer Rohrberg, er lige dele imponeret og forundret over forløbet med MonTa Biosciences. Han har 16 års erfaring med fase 1-forsøg på Rigshospitalet, men har ikke før stiftet bekendtskab med et lignende selskab.

”Jeg har en eller anden særlig følelse for det her. Deres arbejde har været så overbevisende, især fordi de er et helt nyt firma. Selv under corona var der ikke noget, der skred. Tidsrammen skred først, da vi skulle tage medicinen i test her, og det er virkelig usædvanligt” siger Kristoffer Rohrberg, der på egen opfordring måtte udsætte starten på patientforsøgene med MBS8.

Kristoffer Rohrberg er vant til, at firmaerne selv udskyder starttidspunktet. Han havde derfor ikke regnet med, at MonTa Biosciences ville være klar til tiden. Men det var de.

Nyt håb

På Rigshospitalets stue 29 bliver tiden overholdt. På det digitale ur på væggen står der 12.23, og ind på stuen kommer sygeplejerske Christina Sass-Petersen.

”Så er der gået et kvarter,” siger hun til patienten og tager fat i manchetten på den blodtryksmåler, der står på et bord ved siden af hans seng. Hun hiver flappen til side og fastgør manchetten på patientens venstre arm.

”Nu tjekker jeg lige op på dig,” siger hun og går i gang med at måle blodtryk og puls.

Ved sengens fodende sidder patientens hustru og følger opmærksomt med. Hun er der hver mandag, når han bliver behandlet, hun lytter med hver fredag, når han taler i telefon med overlægen, og hun er der, når han hver fjerde uge får taget blodprøver og scanninger. Både hun og hendes mand fik et nyt håb, da de blev præsenteret for forsøget med lægemidlet fra MonTa.

”Det gav en følelse af, at de ikke har opgivet mig helt,” forklarer manden.

 

Foto: Bax Lindhardt
Fase 1 forsøgene med MBS8 lægemidlet har givet nyt håb til patienter med uhelbredelig kræft. (Foto: Bax Lindhardt)

 

Effekten på hans kræftsygdom, og de andre fase 1-patienters kræft, forventes først at kunne ses i starten af 2022, og før lægemidlet kan blive endeligt godkendt til behandling, er der yderligere et stykke vej.

Efter fase 1-forsøgene, som kører endnu nogle måneder, skal en effekt på kræfttumorer kunne dokumenteres i fase 2, og endelig skal et fase 3-forsøg dokumentere en overlevelsesgevinst hos patienterne.

Rejsen har været lang, og det er den fortsat. Alligevel er Simon Skjøde Jensen ikke i tvivl om, hvad der driver ham.

”Jeg har selv venner, der er døde af cancer, og hver gang jeg tænker på det, tænker jeg: Det giver mening, det, jeg bruger mit liv på. Jeg har efterhånden lagt mange timer i det her, og når det har været hårdt, er jeg altid vendt tilbage til udgangspunktet: Jeg vil gøre verden til et bedre sted for dem, der bliver uhelbredeligt syge med kræft.”

Af hensyn til de videnskabelige forsøg samt af etiske hensyn til pårørende optræder patienten anonymt i artiklen.

 

Læs mere: www.montabiosciences.com