Centerleder Henning Heiselberg fra Security DTU svarer på spørgsmål om den øgede satellittrafik i rummet.
Henning Heiselberg er centerleder for Security DTU samt forsker og underviser i satellitfysik og jordobservation. DTU's profilmagasin Dynamo har stillet ham en række spørgsmål om de mange både offentlige og private satellitter, som planlægges opsendt, blandt andet af det amerikanske rumfirma SpaceX.
q:Hvorfor bliver tusinder af satellitter opsendt?
a: Private virksomheder vil ind på bredbåndsmarkedet og opsender satellitter til formålet. Den største aktør lige nu er Elon Musk og SpaceX, der med sit Starlink-projekt vil udbyde global bredbåndsforbindelse til alle befolkede områder i 2021. Der opsendes 60 Starlink-satellitter ca. hver tredje uge, og ifølge nogle medier vil Starlink i første omgang opsende 12.000 satellitter og måske yderligere 30.000 senere. Til sammenligning kredser der for øjeblikket ca. 5.000 satellitter om Jorden, hvor omkring halvdelen er i anvendelse.
Andre aktører er Boeing, Amazon og OneWeb, som også har planer om at opsende satellitter for at komme ind på bredbåndsmarkedet.
q: Er der plads til alle?
a: Nej, der er begrænset plads i satellitbanerne rundt om Jorden, og vi er ved at få fyldt de jordnære baner godt op. De jordnære baner ligger lige uden for atmosfæren i en afstand på 160-2.000 km. Starlink har fået tilladelse til at benytte netop disse baner. Overfyldte baner øger risikoen for kollision med de satellitter, der allerede er deroppe. Kollision er alvorligt, fordi det vil skabe enorme mængder rumskrot, der dernæst udgør en trussel for de øvrige satellitter. Hastighederne er enorme deroppe, så selvom rumskrot er mindre end 1 cm, så suser det afsted med 20-30 gange lydens hastighed og kan skabe enorme ødelæggelser. I værste fald ender vi med, at rummet bliver ubrugeligt.
q: Har satellitterne utilsigtede følger for os på Jorden?
a: Ja. Omkring solopgang og solnedgang vil vi få tusinder af nye små, glimtende stjerner i fuld fart hen over himlen, når solens stråler rammer satellitterne. Astronomer, der udforsker universet med jordbaserede teleskoper, vil mene, at der er tale om forurening af nattehimlen. Et andet problem er radiobølgerne, der vil ’støje’ døgnet rundt og kan forhindre f.eks. forskere i at benytte passiv radar til at lave målinger og observationer af is og havvand.
q: Er det bare først til mølle ude i rummet?
a: På sin vis, ja. Der er ingen overordnet, international myndighed, som regulerer adgangen til satellitbanerne. Adgangen er primært styret af dem, der har råd til det. Det er svært at regulere på et internationalt plan, for der er store politiske og økonomiske interesser.
q: Hvad er driveren bag denne udvikling?
a: Faldende priser. Det er blevet meget billigere både at masseproducere satellitter og at få dem sendt op. Elon Musk har medvirket til, at prisen for at komme i rummet er faldet med næsten en faktor ti. Rummet er lige pludselig kommet ti gange nærmere. Det er dér, han har været banebrydende. Han – og de andre aktører – gør det, fordi der er en forretningsmulighed. Vi vil jo alle sammen gerne have adgang til bredbånd, uanset hvor vi er på Jorden. Når vi er et nyt sted, så er det første, vi spørger om, ”hvad er koden til wi-fi?”. Så satellitterne tjener et gavnligt formål, for de letter kommunikationen for os på Jorden.
q: Hvad betyder det for militariseringen af rummet?
a: De lavere priser på satellitter og adgang til rummet har også smittet af på den militære udnyttelse, hvor vi ser flere nye og mindre nationer, der udnytter rummet til militære opgaver. Selv det danske forsvar fik sin første CubeSat, Ulloriaq, sendt op for to år siden, som skal bruges til overvågning af fly og skibe i Arktis. Så nu har de store rumnationer ikke rummet for sig selv længere. Lige nu er vi inde i en øget opmærksomhed omkring militær udnyttelse af rummet. Nogle nationer har opsendt satellitter, der kan indfange rumskrot, men de kan jo også anvendes til at indfange andre nationers satellitter eller udspionere dem med. Senest har Donald Trump lanceret US Space Force og US Space Command, men det er mest signalpolitik, idet USA i flere årtier har haft det teknologiske herredømme i rummet.
q: Skal vi være bekymrede for den øgede militarisering?
a: Det kommer an på, hvordan nationerne opfører sig. Det store billede er, at de teknologiske fremskridt i rummet kommer os alle til gavn. Vi har satellitter, der giver os GPS-koordinater ned til 1 cm’s præcision, vi har satellit-tv, internet, telefoni, vejrudsigter og klimaovervågning. Faktisk burde vi vende det om; det startede med en militarisering af rummet, som gik over til i højere grad at blive en civil anvendelse af rummet. Der er nærmere tale om en øget civilisering af rummet.