En helt unik Formel 1-hjelm. Det er blandt de produkter, som ingeniør og designer Søren Ingomar Petersen har udviklet. Maskiningeniøren fandt sit karrierespor, da han valgte at kombinere ingeniørfaget med design og forretningsforståelse. Siden er det blevet til mere end 130 forskellige produkter fra mobiltelefoner til biler.
BMW står der med store bogstaver på et skilt på Søren Ingomar Petersens hjemmekontor i Los Angeles. Og den tyske bilgigant har da også en særlig plads i maskiningeniørens hjerte. Selvfølgelig fordi han har arbejdet for koncernen, men også fordi BMW kan noget særligt med design og funktion. Det samme kan ikke siges om den tyske walkman, som Søren Ingomar købte i sin studietid, og som direkte ansporede ham til at dreje ingeniørfaget over mod design. For den lækre walkman faldt fra hinanden under den daglige togtur fra Brøndbyøster til Lyngby, og så tænkte Søren Ingomar, at det måtte være muligt at kombinere godt design med noget, der fungerede ordentligt. Det har han så målbevidst arbejdet på siden afgangen fra DTU for 22 år siden – med en bildesign-uddannelse og ph.d.-afhandling som afbrydelser.
”Jeg ville egentlig lave en ph.d., lige efter jeg var blevet ingeniør, men min vejleder Mogens Myrup Andreasen (nu professor emeritus ved DTU Mekanik, red.) – en skarp mand – sagde: ’Du skal have noget mere erfaring’. Og det havde han jo helt ret i. Så der gik 14 år,” siger Søren Ingomar Petersen med et grin. Men så skrev han også sin afhandling på den anden side af Atlanten, på Stanford University, USA.
Unik Formel 1-hjelm
Søren Ingomar har gennem årene været med til at designe bl.a. biler, flyinteriør, mobiltelefoner og kontormøbler for store virksomheder, især amerikanske og tyske. Men han har også arbejdet for danske virksomheder som Nilfisk og Novo Nordisk. Et designmæssigt højdepunkt var at være en af projektlederne, da der skulle designes en særlig hjelm til den tyske Formel 1-kører Ralf Schumacher. Hjelmen skulle fungere sådan, at Schumacher kunne læse informationer under kørslen, uden at det distraherede eller begrænsede udsynet. ”Han kunne f.eks. få visuel besked om, hvornår han skulle bremse før næste sving og om de andre bilers placering. Hjelmen var den første af den type udstyr, og det var en fantastisk oplevelse at være projektleder på. Det talte både til min designer- og min bilsjæl,” siger Søren Ingomar. Søren Ingomar ville ikke være sin ingeniørtitel foruden. For han har brugt masser af den stringens og systematik, der ligger i faget, til at arbejde med integreret design.
Han havde også brug for sin ingeniørtilgang, da han i sin tid blev introduceret til arbejdet med biler og skulle forstå deres dynamiske, skulpturelle former. Og så ville hans forskningsprojekt på Stanford selvsagt heller ikke være blevet til noget uden blandt andet DTU-uddannelsen og Mogens Myrup Andreasens gode internationale kontakter i ryggen. ”Analytisk vurdering og logisk tænkning er noget af det, jeg har brugt rigtig meget i mit arbejde. Og så selvfølgelig følelser; design handler jo om at skabe mening ved at harmonere funktion og følelser,” siger Søren Ingomar.
Designarbejde på formel
Forskningsprojektet på Stanford kalder han selv en ’umulig opgave’. Det handlede groft sagt om at sætte det succesfulde designarbejde på en slags formel. Søren Ingomar ville undersøge, hvorfor nogle virksomheder, der arbejder intenst med design i deres produkter, har stor succes, mens andre fejler. Hans forskning viser, at det helt afhænger af, hvordan designarbejdet indgår i processen – fra forretningsidé til produktudvikling.
Designerne af en ny smartphone skal f.eks. forholde sig til, hvordan brugeren anvender telefonen, hvilke funktioner den skal indeholde, og hvilken kultur brugeren er en del af. Men samtidig skal designerne medtænke virksomhedens egen produktfilosofi, og hvordan designet skal implementeres i hele det lange udviklingsforløb. Jo bedre designerne er til at medtænke de faktorer tidligt i projektet, des større er sandsynligheden for at overholde tidsfrister og budgetter. Når først designet er blevet et varemærke, kræver det mod og penge at tage det i nye retninger. Men det er også her, det virkelig rykker:
”Tag sådan noget som 7-serien (luksusbilmodel fra BMW, red.), hvor designchefen Chris Bangle ønskede at ændre BMW’s formsprog, fordi han mente, at det gamle formsprogs grænser var nået. Så han ville have noget nyt og gjorde formerne mere skulpturelle. Men folk hadede den nye model. På nettet krævede man, at Chris Bangle blev fyret, og bilprogrammet Top Gear rakkede bilen ned. Bilens bagende blev kaldt ’the Bangle butt’ (Bangle-bagdelen, red.). Men det sjove var, at kort tid efter havde mange andre bilfirmaer også ændret deres design til noget tilsvarende,” fortæller Søren Ingomar. Med til historien hører også, at modellen blev en sællert for BMW.
Design der giver mening
Søren Ingomar Petersen mener, at øget samarbejde er vejen frem for innovative virksomheder, der vil være med til at sætte nye designmæssige standarder.
”Hvis man skal lave banebrydende produkter, kan man jo ikke bare gå ud og spørge brugerne, hvad de vil have. De ved det ikke. Det, man i mine øjne kan gøre i langt højere grad, er at samarbejde med alle dem, der laver produkter i randområdet af ens eget produkt. Hvis du f.eks. skal lave en ny kaffemaskine, skal du snakke med alle dem, der laver andet køkkenudstyr og finde ud af, hvor udviklingen bevæger sig hen, hvad de andre ser af muligheder og har af meninger og idéer. På den måde kan man sammen lave design, der giver mening for brugerne,” pointerer Søren Ingomar.
Forfulgt af held Søren Ingomar Petersen synes selv, at han har været forfulgt af held hele livet og har mødt de rette personer, når han skulle. Men han har også været så brændende optaget af sit arbejde og sin forskning, at han har været nede at bide i madrassen. Så nu er de 80 ugentlige timer skåret ned til nogenlunde normal arbejdstid, og konsulenten får blandt andet tid til at blogge om den kreative økonomi og designspørgsmål for Huffington Post. Han udvikler også nye idéer sammen med sin Design Quantification Group med forskere og designarbejdere fra hele verden, for han har altid dyrket sit netværk og ser stadig mange venner fra DTU. Og selvom han selvsagt har arbejdet med en del dygtige ingeniører i USA, er han nærmest stolt af den danske ingeniøruddannelse. Ikke mindst fordi de allerfleste herhjemme bliver kandidater i modsætning til f.eks. i USA, hvor de fleste er bachelorer. ”Det gør altså en forskel, om man har nået et spadestik dybere, inden man slippes løs,” siger Søren Ingomar. Og apropos fordybelse har Søren Ingomar selv arbejdet syv år på den bog, han netop har udgivet. Bogen beskriver, hvordan firmaer kan tjene penge på design, og de videnskabelige metoder, Søren Ingomar præsenterer i bogen, er blandt andet udarbejdet i et samarbejde med DTU. ’Profit from design. Leveraging design in business’ hedder bogen.