Igennem 40 år har professor Mogens Bjerg Mogensen fra DTU Energi været ansat på DTH, Risø og DTU, hvor han har bidraget til at føre dansk forskning helt frem i verdenseliten indenfor forskning i elektrolytter, højtrykselektrolyse og reversible brændselsceller, og han har sat tydelige spor undervejs. Ikke mindst hos dem, der har følt hans skarpe vid og spidse kommentarer.
For arbejdshesten Mogens tolererer ikke halvhjertet indsats hos hverken sig selv eller fra andre.
Han er en international anerkendt forsker, der har været inviteret som oplægsholder ved mere end 40 videnskabelige konferencer. Han er medforfatter til mere end 350 videnskabelige artikler, hvoraf mere end 250 er offentliggjort i anerkendte udenlandske publikationer. Og han er også selv anerkendt og samtidig en anelse frygtet blandt sine fagfæller som en meget streng fagfællebedømmer til anerkendte tidsskrifter.
Faglighed frem for alt
"Det lyder pænere at sige, at man brænder for noget. At der brænder en ild i en, men i virkeligheden er det for mange forskere nok en slags mani. Man skal have ambitioner på sit fags vegne, men det er ikke nok at have faglige ambitioner, man skal også have drivkraften"
Mogens Bjerg Mogensen, professor, DTU Energi
”Jeg er ikke bange for at kritisere, heller ikke offentligt, og det kan nogen blive lidt stødt over, men det er jo aldrig personligt ment. Det er altid fagligt. Jeg bliver brugt som reviewer af mange tidsskrifter, og jeg ved godt, at jeg er en ret hård bedømmer som kasserer meget, men det er aldrig personligt og er altid fagligt velbegrundet”, siger Mogens, som altid har sat videnskaben højest. Så han er ikke bange for at træde på ømme forskertæer, hvis det faglige fundament ikke er i orden eller de videnskabelige teser ikke holder.
”Jeg kender rigtig mange, som måske ikke ligefrem har frygtet, men i hvert fald ikke har set frem til, at han rakte hånden op, når de fremlagde projekter eller forskning ved en konference eller lignende. Han er kendt for sin enorme viden, og han evner altid at sætte fingeren på de ømme punkter, hvor forskningen mangler lidt eller ikke er helt underbygget”, siger institutdirektør Søren Linderoth, DTU Energi, der har samarbejdet med Mogens igennem to årtier, først som kollega, de sidste mange år som chef. Han fortsætter:
”I sidste ende er det et kæmpe plus. For selv om det kan være irriterende at blive irettesat offentligt, så ved alle, at Mogens ved, hvad han taler om, når han spørger ind til det, der halter. Der jokes faktisk med det. At hvis man formår at svare ordentligt, så har man fået det blå stempel. Faktisk giver det også anledning til lidt bekymring, hvis han ikke spørger til ens forskning, for er det så ligegyldig forskning, man har lavet?”
God leder, hård negl
Flere af Mogens’ kolleger gennem årene fortæller næsten enslydende historier. At han er en god leder, men også en hård negl, som kender sit stof og ikke giver ved dørene. Professoren har således gennem årene skudt flere ideer ned med den begrundelse, at det har han allerede tænkt på. Hvilket kan være demotiverende i starten.
”Men det er ikke løgn, for langt de fleste gange har Mogens tænkt tanken og er allerede rykket videre til næste niveau. Og selv om han virker, som om han har lidt svært ved at lytte til en, så kan du sagtens komme igennem med din idé, hvis du argumenterer godt for idéen med god og faglige argumenter. Det kan jeg godt lide, for det skærper diskussionen og giver gode resultater”, siger en kollega.
For Mogens er ikke kun typen, der kun får ideer. Alle er gode til noget, men han er god til det hele. Mogens får ideer, han skaffer midler, han sætter i værk, han skriver rapporter og publikationer, og han evner som få at føre en idé hele vejen fra koncept over projekt til et færdigt produkt.
”Det kan Mogens, fordi han er utrolig arbejdsom, han læser et utal af artikler, og han er også god til at lære af sine fejl og komme igen. Han skræmmes ikke af en fejl, men arbejder bare hårdere”, siger Søren Linderoth.
”Dette er et 40 års-jubilæum, men hvis man tæller alle arbejdstimerne sammen, er det måske nærmere et 60 års-jubilæum, for han er en arbejdshest, som knokler som ingen anden, jeg har kendt. Det har han gjort alle årene, for hans kendetegn er fokuseret arbejde og før Wikipedia kom frem, var Mogens vores lokale og altvidende opslagsværk. Han tog meget sjældent fejl.”
Videnskab skal bruges
Mogens tillægger selv opvæksten i en fattig husmandsfamilie i Vestjylland en del af æren for hans store arbejdsmoral. Det, og så en enorm nysgerrighed, en dyb interesse for forskning.
”Jeg kommer fra en meget fattig baggrund og voksede op som den yngste af seks i en husmandsfamilie. Det var ikke altid, at vi havde råd til nyt tøj, men der var altid mad og kærlighed nok, og som den yngste blev jeg lidt forkælet. Så da jeg ville læse videre på den fine skole, var der nogen, der sagde, at kan det virkelig passe, at husmandssønnen får lov til det. Men det fik jeg, for mine forældre har altid støttet mig moralsk, selv om de ikke havde penge. Det er 55 år siden”, siger Mogens.
Dengang gik landbobørn tre-fire timer i skole hver anden dag, så mange fra nærområdet troede ikke på, at den unge Mogens kunne følge med, når han kom i den fine byskole. Det kunne han, og ikke nok med det. Mogens var så dygtig, at han fortsatte til Danmarks Tekniske Højskole og blev civilingeniør i kemi.
”Jeg blev bidt af kemi og fysik som 14-årig, og jeg ville være civilingeniør, for det skulle bruges til noget. Der kommer bondesønnen op i mig. Forskning er ikke nok, det skal have en praktisk betydning. Det skulle nytte noget, føre til noget, og der passede elektrokemi, der bruger både fysik og kemi, mig perfekt.”
Mogens er efter fire årtier i forskningens verden stadig lige bidt af samspillet mellem kemi og fysik. For, som han siger: ”For mig er det nok lidt af en mani. I det fleste succesfulde forskere brænder der noget ild.”
Professoren fortsætter: ”Ja, det lyder pænere at sige, at man brænder for noget. At der brænder en ild i en, men i virkeligheden er det for mange forskere nok en slags mani. Man skal have ambitioner på sit fags vegne, men det er ikke nok at have faglige ambitioner, man skal også have drivkraften”,
Dette brændende ønske om altid at yde det bedste, samt hans store evne til at knokle igennem for at nå resultater, har gjort Mogens til Danmarks største kapacitet indenfor højtemperatur-brændselsceller. Han har været i front i dansk forskning indenfor udviklingen af højtemperatur-elektrokemi. Han har medvirket til at udvikle mange af de analysemetoder og den forståelse af materialer, som er almen praksis i dag i både Danmark og i udlandet, hvilket han er meget anerkendt for i udlandet. Og så har han oplært mange af de topforskere og teknikere, der i dag fører an inden for feltet.
Et holdarbejde
”Nogle kolleger siger, at jeg er blevet bedre til at give plads. Det har jeg måske ikke altid været god til, men nu skal de yngre til, og jeg har mange forskere på samvittigheden, som jeg har været med til at oplære ved at motivere og engagere dem samt ved at have store forventninger. Men jeg synes også, de er blevet gode forskere, og man skal jo huske at forskning er et holdarbejde. Jeg havde ikke klaret alt det her uden dem”, siger Mogens, der kun har tilladt sin familie komme mellem sig selv og sin forskning.
For Mogens Bjerg Mogensens hustru Gurli er også forsker, så hun ved, hvad det indebærer. Hun har langt hen ad vejen ladet ham forske i fred, men det er også hende, der indimellem hiver ham ud af laboratoriet for at rejse, så han kan rense hovedet. Han elsker at rejse, men det er hende, der skal hive ham afsted.
”Jeg har aldrig haft stress. Travlt ja, til tider meget travlt, men ikke stress. Og det skyldes nok, at jeg har haft familien i ryggen”, siger Mogens, der elsker sin familie.
Ikke mindst sine to døtre, to svigersønner og fire børnebørn.
”Faktisk er børnebørnene måske det eneste, der betyder mere i hans verden end at vinde en diskussion, for uanset hvor heftigt han kan være i gang med at diskutere, og lige meget hvad emnet er, så går han til tiden og på minuttet, hvis han skal hjem til børnebørnene. Han er en meget kærlig morfar”, siger flere kollegaer.
Anerkendt af ECS
Mogens har mange facetter. Kærlig morfar, hård men retfærdig leder samt en forrygende dygtig forsker, der med stor ildhu og igennem 40 års aktivt virke har ført dansk forskning til tops inden for keramiske brændsels- og elektrolyseceller og elektrokemi. Dette blev i år anerkendt af Electrochemical Society (det amerikansk baserede internationale elektrokemiske selskab), der har udnævnt professor Mogens som Fellow 2015 af ECS.
"Denne høje udmærkelse tildeles dig af dine videnskabelige kolleger som en anerkendelse af dine flotte og store videnskabelige præstationer samt din store støtte til ECS", skriver Roque J. Calvo, adm. direktør & CEO for ECS. Den formelle anerkendelse af den ærefulde titel finder sted til oktober i løbet af plenarforsamlingen ved det 228. ECS-møde i Phoenix, Arizona, USA.
Mogens Bjerg Mogensens 40 års jubilæum fejres på DTU Energi tirsdag den 3. november 2015 kl. 15.00.