Et netop gennemført studie konkluderer, at de modeller, der hidtil er anvendt til at beregne skoves kulstofomsætning under klimaændringernes temperaturstigninger, undervurderer træernes evne til at tilpasse sig.
Et stort studie med inddragelse af data fra i alt 244 skove over hele kloden giver anledning til at overveje en tilpasning af de modeller, der bl.a. anvendes til beregning af mulige scenarier som følge af klimaændringer.
Forskerne har set nærmere på træernes udnyttelse af kulstof i forbindelse med deres fotosyntese og vækst under forskellige naturlige temperaturforhold. Spørgsmålet var, om effektiviteten af træernes optagelse af kulstof - og dermed deres bidrag til at imødegå klimaeffekter - ændres ved stigende temperaturer.
”Hidtil har man ud fra fysiologisk viden om træer antaget, at en øget temperatur vil forøge træernes respiration i forhold til fotosyntese og dermed nedsætte deres brug af kulstof til vækst. Men vores undersøgelse af fire væsentlige parametre for skovenes vækst viser tydeligt, at planternes tilpasning til ændringer i miljøet spiller en større rolle, end vi har været klar over,” siger lektor Andreas Ibrom, DTU Miljø, der er en af de ledende forskere bag studiet.
De indsamlede data om skovene, der ud over træernes vækst og fotosyntese omfattede temperatur, nedbør, alder og beliggenhed, tegnede et tydeligt mønster, uafhængigt af hvilken type skov, der var tale om:
Skovenes udnyttelse af det assimilerede kulstof er mindre effektiv, jo ældre træerne er. Og mere nedbør og en højere breddegrad øger effektiviteten. De resultater var forventelige, men til gengæld overraskede det forskerne, at træerne havde en mere effektiv vækst i forhold til fotosyntesen i de varmere områder på kloden. Studiet viser således, at træer er i stand til at tilpasse sig og udnytter kulstof effektivt, selv om temperaturen er høj.
”De modeller, der hidtil er anvendt til beregning af kommende scenarier ved klimaændringer, er domineret af cellefysiologiske faktorer i træerne og har derfor estimeret en for stor negativ følsomhed hos skove over for mulige temperaturstigninger. Træerne er ikke kun påvirket af rent fysiologiske faktorer, men også af interne tilpasningsprocesser, som vi ikke har så godt kendskab til,” siger Andreas Ibrom.
Han har oplevet stor interesse for studiet, der er publiceret i samarbejde med modeludviklere, og det kan derfor forventes, at den nye viden om træernes følsomhed i de kommende år vil blive indarbejdet i de modeller, der anvendes til beregninger af mulige scenarier som følge af klimaændringer.
”Politiske beslutninger bliver i stigende grad underbygget ved hjælp af modelværktøjer. Det er derfor vigtigt at have de nødvendige empiriske data til at kunne udvikle så realistiske computermodeller og scenarier som muligt,” siger Andreas Ibrom.