Foto: Thorkild Amdi Christensen

Store energibesparelser uden at ødelægge arkitekturen

Bygningskonstruktion Energieffektivisering Konstruktion og mekanik
Ejendommen Ryesgade 30 har netop modtaget Realdanias Renover Pris for bedste energirenovering. Ejendommen er et eksempel på, hvordan man kan opnå store energibesparelser, uden at det går ud over bygningens arkitektur. Forskere fra DTU har deltaget i projektet.

Energieffektiviseringer er en nødvendig del af istandsættelsen af renoveringstrængende ejendomme. Men energirenovering er samtidig noget af en udfordring i ældre, bevaringsværdigt byggeri, hvor der ofte ikke må ændres på den udvendige facade. Energi skal derfor tænkes ind helt fra start af de projekterende firmaer. 

”Det er en stor udfordring, for udviklingen er ikke nået så langt, at de forskellige aktører i bygningsrenoveringer uden videre ved, hvordan man energirenoverer, så energiforbruget kommer tilstrækkelig langt ned,” siger professor Svend Svendsen fra DTU Byg.

Sammen med sit forskerhold arbejder han derfor på en række projekter, der skal undersøge og opsamle viden omkring energirenovering, så branchen kan få de optimale løsninger, der kan bruges i praksis. 

Byfornyelsen af en bevaringsværdig ejendom i Ryesgade 30 i København er et af de projekter, som forskerne arbejder på. Her må man ikke røre den udvendige facade, og derfor skal hele den ønskede energioptimering ske via vinduer og indvendig facaderenovering. 

“Det er en vanskelig opgave, da der nemt kan opstå skader på bygningen. Energirenoveringen i Ryesgade er vigtig for os som forskere, fordi vi får flere erfaringer med indvendig facadeisolering, med valg af de rigtige energivinduer og med forskellige ventilationstyper, som vi afprøver,” siger Svend Svendsen. 

Han peger på, at projektet skal ses som et led i den energipolitiske forventning om, at man renoverer, så bygningerne lever op til regeringens energiplan om at gøre alle bygninger fri for brug af fossile brændsler i 2035. Det skal ske ved en kombination af energibesparelser og forsyning med vedvarende energi. 

"Optimalt set skal bygningerne energirenoveres, så de kommer ned på et energiforbrug på niveau med nye energieffektive bygninger,” siger Svend Svendsen. 

Renovering på videnskabeligt grundlag 

I Ryesgade tester forskerne indvendig isolering af facaderne for at se, om det kan gøres på en fugtsikker måde. Man har særlig fokus på, hvordan træbjælkelagene reagerer i forbindelse med isoleringen, for muren bliver koldere og dermed fugtigere, når den bliver isoleret og det øger risikoen for fugt i træet. Undersøgelser viser ingen tegn på fugt i to forsøgslejligheder i Ryesgade, så her er forskerne fra DTU Byg tilfredse med fugtsikkerheden. 

“Men der skal flere undersøgelser til, før vi med sikkerhed kan give grønt lys for, at isoleringsfirmaerne bruger indvendig facadeisolering, hver gang en gammel ejendom med træbjælkelag skal energirenoveres,” siger Svend Svendsen. 

Energirenovering skal ifølge Svend Svendsen generelt kun udføres i forbindelse med en traditionel renovering, og derfor skal man først beslutte, om en ejendom overhovedet kan bære udgiften til en gennemgribende renovering. Når beslutningen er taget, gælder det om at finde de bedste kombinationsløsninger. 

“På DTU Byg arbejder vi med at skabe det videnskabelige grundlag. Der er behov for mere udvikling i forhold til planlægning, design, projektering og komponentvalg, så branchen kan få de bedste løsninger til brug ude på byggepladserne. For det er jo det, det hele handler om: at vi får energirenoveret vores bevaringsværdige ejendomme på en korrekt måde, så de holder mange år frem i tiden, uden at blive en energimæssig belastning”, siger Svend Svendsen.