DTU påtager sig endnu en opgave i kampen mod corona

Sundhed og sygdomme

Nyt studie skal afklare, hvilken COVID-19-testmetode der er mest hensigtsmæssig i forbindelse med massetest af den danske befolkning. DTU står for analyserne.

Regeringen har meldt klart ud: Der skal testes mere for corona, hvis det skal være muligt at åbne for dele af samfundet. Det indebærer, at alle danskere skal vænne sig til at blive testet markant oftere, end det har været tilfældet hidtil.

Coronatest to gange om ugen er et kerneelement i regeringens strategi for genåbning af samfundet. Det kræver naturligvis, at folk vil lade sig teste. Blandet andet derfor har myndighederne godkendt en ny kviktest, der – til forskel fra den, vi kender – blot skal to til tre centimeter op i næsen.

”Der sker en rivende udvikling med mere milde testformer. Det har mange efterlyst. De er lige så præcise, som dem vi er vant til”, har sundhedsminister Magnus Heunicke udtalt.

Om de nye test er lige så effektive, og om de kan erstattes af en mindre invasiv spytprøve – samt hvilken af de tre testformer, borgerne foretrækker – det skal et storstilet studie nu afklare.

"Både spytprøver, prøver fra halsen og prøver fra næsen gennemgår samme type PCR-analyse."
Helene Larsen

Alle prøver analyseres ens på Center for Diagnostik DTU

Studiet, der omfatter 14-18.000 borgere, er det største af sin art og kræver naturligvis, at der er kapacitet til at foretage test og til at analysere prøverne. I praksis foregår det ved, at borgere, der har bestilt tid hos Region Hovedstadens Akutberedskabs COVID-19 Testcenter i Valby og Taastrup, bliver tilbudt at være med i undersøgelsen. Her vil de få taget tre prøver kort efter hinanden – en spytprøve, en halspodning og en næsepodning. Prøvematerialet bliver så sendt til separate PCR-undersøgelser på Center For Diagnostik DTU.

”Alle prøver – altså både spytprøver, prøver fra halsen og prøver fra næsen gennemgår en ensartet behandling og den samme type PCR-analyse, som vi i dag bruger til at analysere de kendte halspodninger. Dermed kan de tre testmetoder sammenlignes og evalueres,” fortæller Helene Larsen, der er udviklingschef på Center for Diagnostik DTU.   

Center for Diagnostik har i forbindelse med corona-pandemiens udbredelse sidste år omlagt det meste af laboratoriefaciliteterne til primært at beskæftige sig med analyse af covid-19-prøver og har leveret tæt på 1 mio. testsvar, som er indgået i den løbende corona-overvågning.

Skal give myndighederne bedre betingelsen

”Med denne viden vil myndighederne forhåbentlig bedre kunne planlægge en forskelligartet teststrategi, hvor borgere med symptomer eller nærkontakt til smittede skal testes med høj diagnostisk sikkerhed, mens der ved massescreening af borgere kan vælges billigere testmetode med mindre ubehag for at sikre høj tilslutning til testprogrammet,” siger Tobias Todsen, der er læge ved Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi på Rigshospitalet og ansvarlig for forsøget sammen med Nikolai Kirkby, der er laboratorieleder for Klinisk Mikrobiologisk Afdeling.