Colourbox

DTU bidrager til at gøre Europa klimaneutralt

mandag 08 nov 21

Kontakt

Rasmus Larsen
Prorektor
Rektoratet
45 25 10 10

Fakta

DTU har fået tildelt 111 millioner kr. i forbindelse med de otte projekter i European Green Deal.

Projekterne er:

  • Stories
  • Panoramix
  • ECO2Fuel
  • ARV
  • PYROCO2
  • ARSINOE
  • SESA
  • GreenHyScale
DTU’s forskning og udvikling i bæredygtige teknologier bliver en vigtig faktor i den grønne omstilling af Europa.

EU-kommissionen har netop uddelt en milliard Euro til i alt 73 forskellige projekter, der skal bidrage til at nå målene i European Green Deal. European Green Deal er kommissionens bud på at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent i 2050.

DTU deltager i otte af projekterne og er dermed den europæiske videregående uddannelsesinstitution, der har fået den største andel af Horizon 2020-midlerne til European Green Deal. Kun 11 % af de samlede midler tilfalder højere læreanstalter, mens de øvrige modtagere især er private virksomheder og offentlige organisationer.

”Det er naturligvis glædeligt, at DTU deltager i så mange af de projekter, der skal bidrage til at sikre Europas klimaneutralitet i fremtiden. Det afspejler vores indsats på bæredygtighedsområdet, hvor DTU længe har arbejdet inden for mange forskellige faglige områder for at sikre den grønne omstilling, både i Danmark og internationalt,” siger Rasmus Larsen, prorektor på DTU.

"Det er naturligvis glædeligt, at DTU deltager i så mange af de projekter, der skal bidrage til at sikre Europas klimaneutralitet i fremtiden."

Grøn energi er væsentlig
Hovedparten af de otte projekter handler om grøn energi, hvor DTU har en særlig styrkeposition. Det drejer sig om udvikling af nye grønne brændstoffer, bedre mulighed for lagring af energi og samarbejde med afrikanske partnere om at sikre smarte energiløsninger i Afrika. Derudover er der projekter om bl.a. udvikling af teknologier til CO2-fangst og –lagring og undersøgelse af de miljømæssige påvirkninger fra kemikalier.

Et af projekterne er GreenHyScale, der foregår i GreenLab Skive. Her skal DTU’s forskere understøtte designet af anlæggets elektrolysesystem, udvikle driftsløsninger og gennemføre livscyklusvurderinger. Derudover forsker DTU i, hvordan Green HyScales brintanlæg spiller sammen med de øvrige vedvarende energianlæg i GreenLab Skive og det øvrige samfund.Læs mere.

Relaterede Videoer  

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

Vis flere