Hængekøje med solcelleoversejl ved Smuk Fest. Copyright: Alexandra Instituttet og Infinit
Hængekøje med solcelleoversejl. Copyright: Alexandra Instituttet og Infinit
Hængekøje med solcelleoversejl ved Smuk Fest. Copyright: Alexandra Instituttet og Infinit
Astrid Kroghs solcelle gardiner
Jurt med 60 plastiksolceller påmonteret. Foto: Geraldine Cox
Yurt ved Imperial Festival set ovenfra. Foto: Geraldine Cox
Jurt med menneskemængde ved Imperial Festival. Foto: Geraldine Coz
Børn fascineres af lysspil i Jurten The Sun Cinema. Foto: Geraldine Cox
Jurt på taget af Physics Institute ved Imperial College, London. Foto: Geraldine Cox

Solceller til brug som gardiner, oversejl til hængekøjer og drivkraft til soldrevne biografer

Solenergi

Sommeren har budt på mange kreative eksempler på brug af DTU’s fleksible plastsolceller. Bl.a. har man videreudviklet på solceller brugt som gardiner og skabt både et solcellesejl over en festivalhængekøje på Smuk Fest i Skanderborg og en energikilde til en mobil solcelledrevet biograf ved Imperial Festival i London.

Fleksible plastsolceller kan bruges til meget. Således udviklede tekstildesigner Astrid Krogh for et par år siden et par smarte gardiner med solceller, der udnytter solens stråler til at skabe varme.

De smukke gardiner indfanger varme fra solens stråler og giver samtidig elektrisk strøm under belysning, og når der igen bliver mere køligt f.eks. på kontoret, i stuen eller hvor gardinerne nu er placeret, så afgives den opfangede varme ud i lokalet. Resultatet er flotte gardiner og et ”klimaanlæg”, der afgiver energi og varme.

- Det er endnu ikke et færdigt produkt, men vi har testet det og selv om projektet har ligget i dvale et par år er der igen begyndt at blive spurgt til det, fortæller Astrid Krogh, der fik meget stor respons på gardinerne, da hun i sin tid præsenterede dem på en udstilling i Dansk Design Center i København.

Gardinerne blev udviklet i samarbejde med forskellige innovative firmaer og DTU Energikonvertering, hvor professor Frederik C. Krebs fortæller om det banebrydende gardin-koncept.

- Danmark har allerede markeret sig med udviklingen af billige plastsolceller, som muliggør udnyttelsen af solens energi på en langt mindre ressourcekrævende måde end før. Det banebrydende ved dette gardin er, at det samler flere energibesparende teknologier i en gammelkendt funktion, siger Frederik C. Krebs.

Og gardinerne bliver heller ikke en voldsom investering, hvis de på et tidspunkt kommer i produktion.

Solcelleoversejl

På Smuk Fest ved Skanderborg 2013 blev solcellerne brugt på en anden, men lige så kreativ måde. Festivalen ville markere sig med bæredygtige miljøteknologier og fik med støtte fra innovationsnetværket Infinit samlet en gruppe af videns og erhvervspartnere til at lave forskellige tiltag på festivalen. Et af de ret iøjefaldende tiltag var en hængekøje med et flot og spraglet oversejl bestående af fleksible solceller.

"Vi støtter formål som gardinerne, hængekøjen og Jurten, fordi vi kan, fordi det er gode tiltag, og samtidig gavner det udbredelsen af solceller generelt og plastsolceller i særdeleshed. "
Professor Frederik C. Krebs

Solcellerne indfangede solens energi og blev brugt til at oplade festivalgængernes mobiltelefoner, mens de trætte festivalgængere kunne tage sig en slapper. 

- Jeg fik ideen efter at have læst om Astrid Kroghs solcellegardiner, hvorefter jeg via Gaia Solar fik kontakt til Frederik C. Krebs på DTU. Han mente nok, det kunne lade sig gøre, og solcellerne var klar allerede efter et par uger. En måned senere havde vi hængekøjen klar til brug, siger Karin Bech fra Alexandra Instituttet, der designede solcelle-hængekøjen.

Hængekøjen hang på festivalområdet kaldet Kærlighedsområdet og var populær fra første færd. Faktisk lidt for populær. Arrangørerne havde forestillet sig, at folk lå stille og roligt og slappede af i hængekøjen, mens deres mobiltelefoner blev opladet. I stedet sad der ofte to-tre i hængekøjen af gangen, mens der opstod en fest rundt om hængekøjen med det æstetisk smukke oversejl. Og efter fire dage blev hængekøjen stjålet.

- Der var så mange, der brugte den, at vi måtte tage oversejlet ned for at reparere det, og da vi kom tilbage, var hængekøjen væk. Det var en stor skuffelse for os, siger Karin Bech.

- Vi havde jo forestillet os, at vi kunne vise hængekøjen med oversejlet frem i andre sammenhænge, samt at den blev del af den samling af IT-tekstilprojekter, vi har.

Professor Frederik C. Krebs ærgrer sig også, men han kan også smile lidt. Det er første gang, folk har fundet en af instituttets solcellekreationer så flotte, at dele af det blev stjålet. Og selv om tyveri er en uønsket form for opmærksomhed, så viser det også en form for folkelig blåstempling af de fleksible solceller.

Soldrevet Jurt

På Imperial College of London har de ikke brug for at stjæle de fleksible solceller, for her har Fysik-instituttet en solcelledrevet Jurt stående på taget af bygningen, som studerende, professorer og ingeniører hver dag kan kigge ud på fra deres kontorer.

En Jurt er et transportabel rundt telt, brugt af steppenomader i Centralasien, men i maj måned skabte en af fysikerne på Imperial College en biograf indeni en Jurt – drevet af energi fra 60 små fleksible solceller skabt af solcelleafdelingen på DTU Energikonvertering.

- Det var en skør og fantastisk ide der blev realiseret, siger ophavskvinden Geraldine Cox, der er fysiker og kunstner. Hun ville lave et værk, der skabte lys i mørke ved at kombinere kunst og videnskab, og Jurten havde den perfekte form med hul i toppen og lærredsvægge. Så hun og et par venner gik i gang.

- Jeg fik hjælp af en professor i optik, og sammen skabte vi en fremviser ved hjælp af en overheadprojektor, diverse genbrugte smådele fra andre maskiner, en LCD-skærm og en minicomputer, der kan fås for 25 pund.

Resultatet var en fremviser, der viste billeder på indersiden af Jurten uden at bruge særlig meget strøm, og dertil kom en LED-lampe til om natten og et par små højtalere. Det gav et strømforbrug på ca. 25 watt, som helst skulle komme uden brug af normale energikilder. Her kom de 60 små fleksible solceller ind.

- Vi ønskede en uafhængig strømkilde, der kunne skabe og lagre energi nok til fem timers forbrug. Det fik vi via de fleksible solceller fra Danmark, som Roar Søndergaard og Bérenger Roth fra DTU kom og installerede på Jurten, siger Geraldine Cox.

For Roar Søndergaard var det en god oplevelse at komme ud og præsentere DTU’s teknologi.

- Der er kun ganske få i verden, som kan lave det, vi gør, og folk bliver altid forundrede over hvor tynde og fleksible vores solceller egentlig er. Forskning indenfor plastsolceller udføres normalt på arealer mindre end 1 cm2, så det har en imponerende virkning, når vi kommer slæbende med 10-12 kvadratmeter færdige moduler i håndbagage-kufferten, siger Roar Søndergaard. Turen til Imperial College var da også en succes.

- Geraldine Cox var meget begejstret, og vi fik sikret, at solcellerne blev monteret korrekt.

På vej på museum

Da alt var monteret blev der vist en film på indersiden af Jurten, der blev døbt The Sun Cinema. Kvaliteten af fremvisningen afhang meget af skydækket, så det vekslende vejr skabte det en lidt uhyggelig lysvirkning, der ændrede sig alt afhængig af vejret. Hvilket var meningen og en del af kunstværket.

- Det var ren kunst, som et digt. Du går ind i mørket og ser lyset, hvilket var virkelig vidunderligt, siger Geraldine Cox om den fantastiske Jurt skabt af sort lærred, solcellepaneler og genbrugsmaterialer.

The Sun Cinema blev lanceret ved Imperial Festival i det indre af London den 4. maj 2013 og turnerede siden rundt ved videnskabsfestivaler i England, hvor den overalt blev godt modtaget.

- Især børnene var fuldstændig grebet af det vekslende lysspil og forsøgte at fange lyset, men de voksne tog også godt imod den. Jurten blev besøgt af tusindvis af folk, der kom ind i den, så filmen og kommenterede ideen. Flere forslog, at den blev brugt som mobil biograf i f.eks. Afrika. Men lige nu står den oppe på taget af vores institut, hvor vores fysikere stadig foretager målinger på solcellerne, siger Geraldine Cox.

Det vides endnu ikke, hvor Jurten ender, men Natural History Museum i London har for nylig vist interesse i at fremvise den som del af en udstilling næste år.

Det glæder Frederik C. Krebs, der føler, at det at DTU Energikonvertering er verdens førende indenfor et felt forpligter. Især forpligter det til at sikre at den offentlige investering kommer almenheden til gode på en non-profit måde. Så han er altid med på at støtte den gode idé, uanset hvem der kom med den.

- Det er dejligt at vi er i en position, hvor vi kan levere store mængder af billige plastsolceller, der yder godt og som er rimeligt holdbare. Vi støtter formål som gardinerne, hængekøjen og Jurten, fordi vi kan, fordi det er gode tiltag, og fordi det samtidig gavner udbredelsen af solceller generelt og plastsolceller i særdeleshed. Det bliver spændende at se, hvad folk finder på næste sommer…