Photo: DTU Fødevareinstituttet - algebiomasse/algae biomass

Mikroalger har stort potentiale som ingrediens i fiskefoder

Fødevarer, fisk og landbrug Fødevareteknologi Fødevareproduktion Sundhedsfremmende stoffer

Industrielt fremstillede mikroalger kan blive en bæredygtig ingrediens i fiskefoder, viser et projekt fra DTU Fødevareinstituttet. I projektet er koncepter udviklet til at dyrke, høste, tørre og opbevare to typer af alger, der er rige på protein, antioxidanter og omega 3 fedtsyrer.

Traditionelt har fiskemel, som er en vigtig ingrediens i fiskefoder, været lavet af fisk, der ikke er egnet for mennesker at spise, eksempelvis tobis og brisling. Som følge af den stigende produktion af fiskefoder til den voksende akvakulturindustri er det dog hverken økonomisk rentabelt eller bæredygtigt at fortsætte den praksis.

Jagten på bæredygtige alternativer har blandt andet været fokuseret på mikroalger, fordi de indeholder næsten alle de næringsstoffer, fisk har brug for. Hidtil har industriel produktion af mikroalger ved fotosyntese imidlertid vist sig at være for dyr, så nye metoder er nødvendige for at mikroalger kan blive en rentabel ingrediens i fiskefoder.

Effektivt og miljøvenligt koncept

I et projekt på DTU Fødevareinstituttet har forskere efter en omfattende screening af en række arter identificeret to typer mikroalger med et højt indhold af protein og/eller omega 3 fedtsyrer samt antioxidanter, som egner sig til at blive dyrket på danske breddegrader. De har også udviklet metoder til at høste, tørre og opbevare algebiomassen, der sikrer, at værdifulde stoffer i biomassen nedbrydes mindst muligt.

Dyrkning af de to arter (Nannochloropsis salina og Chlorella pyrenoidosa) foregår i industrielt procesvand, som dels er et billigt vækstmedie og dels indeholder en masse næringsstoffer samtidig med, at det er frit for giftige stoffer. 

Den nyudviklede tørreproces er miljøvenlig. Den bruger cirka 30% mindre energi end de spraytørringsteknikker, som anvendes i dag. I den nye proces bliver mikroalgerne tørret i en luftstrøm i et særligt designet tørrekammer. Tørringsprocessen er langt mere skånsom ved f.eks. pigmenter og omega 3 fedtsyrer i biomassen end spraytørring. 

Forskerne forventer at kunne modificere den nyudviklede tørreproces, så den kan bruges til andre algearter og på sigt måske også andre typer biomasse. Forsøg er i gang for at teste algebiomassens potentiale som fiskefoder. DTU Fødevareinstituttet har ansøgt om at tage patent på teknologien.

Metode afslører forureninger

Selv ganske små ændringer i vækstbetingelserne kan føre til vækst af uønskede organismer i algebiomassen, som gør den ubrugelig til fiskefoder. Derfor er det nødvendigt dels at vælge arter, som er mindre følsomme, dels at have systemer, der hurtigt kan afdække forureninger i biomassen allerede under dyrkningsprocessen.

I projektet er en metode udviklet, der nemmere og hurtigere end eksisterende metoder kan spore forureninger i biomassen ved at analysere fedtsyre- og pigmentsammensætningen.

Pigmentudvinding

Mikroalgetypen Chlorella pyrenoidosa indeholder pigmenter som lutein og andre carotenoider, der eksempelvis kan bruges som naturlige farvestoffer i fødevarer. Udvinding og salg af pigment som et separat produkt vil øge rentabiliteten af produktionen af mikroalger til fiskefoder.

Læs mere

Projektet er udført som en del af Hamed Safafars ph.d.-studie på DTU Fødevareinstituttet. Læs mere om det udviklede koncept i hans afhandling: Micro-algae biomass as an alternative resource for fishmeal and fish oil in the production of fish feed.