E-smiley. DYNAMO 28

It-værktøj sikrer velsmag og fødevaresikkerhed

Fødevareteknologi Fødevarekvalitet Fødevaresikkerhed

Nyt it-værktøj sikrer, at storkøkkener og kantiner kan fremstille mere velsmagende mad ved skånsom tilberedning – uden at gå på kompromis med sikkerheden. DTU Fødevareinstituttet har bidraget til at udvikle værktøjet i samarbejde med Viffos og it-virksomheden e-Smiley.

Det er naturligvis vigtigt at undgå sygdomsfremkaldende bakterier i den mad, der serveres på blandt andet sygehuse, plejehjem og i kantiner. Derfor er det nødvendigt nøje at følge gennemprøvede opvarmnings- og nedkølingsprocedurer, men det kan i mange tilfælde komme til at gå ud over den gode smagsoplevelse.

Det er baggrunden for, at seniorforsker Tina Beck Hansen fra DTU Fødevareinstituttet har bidraget til at udvikle et elektronisk værktøj, som storkøkkenerne kan bruge til risikoanalyser og egenkontrol. Hun har udarbejdet de matematiske modeller og mikrobielle informationer, som ligger til grund for værktøjet.

Læs mere i DYNAMO 28 eller i nyheden fra DTU Fødevareinstituttet.