Inden for så forskellige områder som produktionsoptimering, diabetesbehandling og klimatilpasning udmærker tre nyudklækkede ph.d.er fra DTU sig ved i deres afhandlinger at levere forskningsbaseret nytænkning, der også kan blive til god forretning.
Forsker slanker produktionen så virksomhed sparer millioner
Jo flere forskellige produkter på hylderne desto flere omkostninger. Det gælder især for industrivirksomheder, hvor produktionslinjerne skal omstilles, hver gang et nyt produkt skal fremstilles.
Med et nyt analyseværktøj er det lykkedes Alexandria Trattner at hjælpe ROCKWOOL til at reducere antallet af produkter, koncernen fremstiller, til det halve ved at sikre, at de produkter, som tilbydes, kun er dem, der både giver værdi for kunderne og for virksomheden.
”Alexandria har udviklet analyseværktøjer, som kan sætte tal på hvert enkelt produkt ved at vise nettosalg, bruttofortjeneste og bruttofortjeneste pr. produktionstime. Disse tal har dannet grundlag for at beslutte, hvilke produkter ROCKWOOL skal fortsætte med, og hvilke der skal udfases,” fortæller professor på DTU Management og vejleder på projektet Lars Hvam.
Samlet set giver de færre produkter også færre skift i produktionen, og virksomheden har derfor kunnet øge sin produktionskapacitet. Og for en virksomhed med en milliardomsætning betyder det mange penge på bundlinjen.
Ledelsesopbakning og ressourcer er afgørende, hvis der skal komme noget ud af den slags analyser. Men hvis det er på plads, så mener Alexandria også, at forskningsresultaterne vil kunne implementeres inden for andre mellemstore og store industrivirksomheder.
”Omfanget af de økonomiske og operationelle fordele vil selvfølgelig ikke være de samme alle steder, men jeg vil tro, at f.eks. producenter af lægemidler, mad, drikkevarer og enzymer ville kunne anvende metoderne,” siger hun.
Se nyhed på Innovationsfondens hjemmeside
Læs mere om Alexandria Trattners Erhvervsforskerpris
Læs artiklen 'Færre varenumre giver større indtjening'
Fra kliniske fremskridt til et bedre liv med diabetes 2
Tinna Bjørk Aradottir, erhvervs-ph.d. fra DTU Compute og Novo Nordisk, har under sit ph.d.-forløb taget udgangspunkt i, at diabetes type 2 er et voksende globalt problem, som en stadig større del af verdens befolkningen skal leve med, og som det kan være vanskeligt at medicinere optimalt for i dagligdagen.
”På trods af fremskridt inden for medicin og mange vellykkede kliniske forsøg med nye insulinprodukter og nye måder at tage dem på, opnår diabetes-patienter i mange tilfælde ikke den fulde effekt af de medicinske fremskridt. Det skyldes, at det uden for et klinisk miljø er vanskeligt at bruge insulinprodukter og doseringsenheder på præcis de rigtige tidspunkter og i præcis de rigtige doser. Derfor får patienterne ikke den fulde effekt af nye og bedre produkter – og heller ikke det tilhørende løft i livskvalitet,” forklarer Tinna Bjørk Aradottir.
Ikke-optimalt brug af insulin-produkter skyldes primært tre ting: At man ikke oplever behov for medicinering, at det er svært at overskue kompleksiteten af behandlingerne, og at mange frygter lavt blodsukker. Derfor har Tinna Bjørk Aradottir fokuseret sit arbejde på at udvikle og teste nye koncepter, der gør det nemmere selv at dosere korrekt, og når det er nødvendigt.
Effektive algoritmer og 15 patentansøgninger
”Ved at bruge data, som hentes i realtid fra ’smarte’ insulinpenne under brug og andre data fra kontinuerlige glukosemålere, har jeg sammen med Novo Nordisk udviklet algoritmer, der tilpasser anbefalet dosis og doseringstidspunkt i forhold til patientens historik. Denne metode har potentiale til effektivt at vejlede diabetikere i forhold til deres behandlingsplan. Løsningen kan integreres i doseringsenheder, så brugerne får informationerne, når og hvor de skal bruge dem.”
Resultaterne fra Tinna Bjørk Aradottirs ph.d. er i sagens natur stadig langt fra en markedsintroduktion, men da Novo har fundet anledning til at optage ikke færre end 15 patenter på baggrund af hendes arbejde, er der gode chancer for, at innovative løsninger fra Tinna Bjørk Aradottirs finder vej ind i Novo’s produktportefølje i fremtiden.
Se nyhed på Innovationsfondens hjemmeside
Danmarks kystområder får hjælp til at gardere sig mod klimaforandringer
Isen smelter, og vandstanden i verdenshavene stiger. Og ikke nok med det, så er der flere steder i Danmark, hvor jorden sætter sig, og landet dermed synker. Det giver allerede nu udfordringer for infrastruktur og kloakering i kystnære samfund. Udfordringer, som kun vil blive større i fremtiden.
Derfor er det helt afgørende, at bl.a. myndighederne bliver bedre til tænke klimatilpasning ind i eksempelvis infrastrukturprojekter. Men det kræver viden om, hvordan vand og land arter sig – og netop det har erhvervsforsker Carlo Sass Sørensen arbejdet intensivt med i en årrække. Nu vinder han Innovationsfondens Erhvervsforskerpris for sit pionérarbejde i anvendelse af landmåling og satellitdata til kortlægning af områder med landsætninger, hvor han har dokumenteret deres indvirkning på oversvømmelsesfaren i kystnære områder.
Han har i perioden 2014–2018 lavet en ph.d.-afhandling fra DTU Space i samarbejde med Kystdirektoratet og Styrelsen for Dataforsyning og effektivisering. Her har han også i samarbejde med den rådgivende ingeniørvirksomhed Geo, som er specialist i jordbunds- og havbundsundersøgelser, udviklet digitale undergrundskort og lavet en model for, hvordan man kan forudse og dermed forberede sig på, hvor der vil opstå udfordringer med vand i fremtiden og inddrage disse i klimatilpasningen.
En stor del af Carlo Sass Sørensens arbejde har haft til formål at inddrage aktører tværfagligt, tværsektorielt, imellem myndighedsniveauer og på tværs af styrelser, så udfordringerne med fremtidens klimaudfordringer kan ses i større sammenhænge.
Og det er helt afgørende for at lykkes med at klimatilpasse danske kystsamfund, mener han.
"Man kan ikke sidde hver for sig med sine gode klimatilpasningsløsninger. Vi er nødt til at nedbryde siloerne og sammenholde fremtidens klimapåvirkninger med geodata og arbejde på tværs af brancher – offentligt og privat," siger han.
Se nyhed på Innovationsfondens hjemmeside
Erhvervsforskerprisen hædrer de mest talentfulde erhvervs-ph.d.er eller erhvervs-postdocs fra Innovationsfondens talentprogram, der har kombineret et højt forskningsfagligt niveau med en stærk forretningsforståelse og har skabt forretningsmæssig effekt for en virksomhed. Prisen er en personlig hæderspris på 50.000 kr., der frit kan anvendes af prismodtageren.