Der er kommet fuld fart på universiteternes samarbejde med erhvervslivet. Det gælder også på DTU, hvor missionen er at nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.
Danmark har et godt fundament for at styrke universiteternes samarbejde med erhvervslivet. Det viser en ny evaluering, ’Vidensamarbejde under lup’, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Her har man bl.a. undersøgt, hvilke barrierer der er for samarbejdet mellem forskere og erhvervsfolk, og hvad man kan lære af gode eksempler fra ind- og udland.
Evalueringen viser bl.a., at videnudveksling står markant højere på universiteternes dagsorden i dag end for blot få år tilbage. Desuden er der et stort ledelsesmæssigt engagement på universiteterne og en vilje til at skabe endnu bedre resultater.
Ifølge Marianne Thellersen, der er koncerndirektør for innovation og entreprenørskab på DTU, spiller universiteterne en nøglerolle som motor for at drive innovation, vækst og beskæftigelse. Mange nyskabelser som f.eks. berøringsfølsomme skærme, superledere og søgealgoritmer på internettet er kommercielle udløbere af forskning på universiteterne. Den viden bliver i samspil med virksomhederne omsat til nye produkter, servicer og processer – og er med til at skabe arbejdspladser.
Lever op til missionen
”På DTU prioriterer vi vidensamarbejder højt. De er med til at gøre os til et eliteuniversitet og ligger i forlængelse af vores mission om at skabe naturvidenskab og teknisk videnskab til nytte for samfundet. Hvis vi skal leve op til den mission, skal vi også have en fornemmelse af, hvad der skaber nytte i samfundet. Det får vi bedst ved at samarbejde med erhvervslivet,” siger Marianne Thellersen.
Hun peger på, at det er væksten i den offentligt finansierede forskning, der driver innovation og samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv.
Ifølge evalueringen er andelen af innovationsaktive virksomheder, der samarbejder med universiteter, steget. Og evalueringen peger på, at den største andel af de innovationsaktive virksomheder angiver at have samarbejdet med netop DTU. Desuden viser den, at der er stor aktivitet på DTU, når det gælder forsknings- og innovationsprojekter og forskningsbaseret rådgivning.
Rejsehold af matematikere
Den store aktivitet kan f.eks. mærkes på DTU Compute, hvor man har skabt fem spinout-virksomheder på et år. Blandt de nye virksomheder er virksomheden Eupry, der har udviklet et system til at monitorere vacciner, og Airtame, der har rejst 1,3 mio. dollar via crowdfunding. Virksomheden har udviklet trådløs HDMI-forbindelse, så man kan projicere sin computereller tabletskærm til f.eks. en stor skærm, et fjernsyn eller en projektor. Et andet nyt initiativ er et rejsehold, der består af forskere, som med kort varsel rykker ud til konkrete opgaver i virksomheder, der er strandet i regneopgaver.
Talknuserholdet har bl.a. hjulpet virksomheden TurbiSense, der havde problemer med at udvikle en analyserobot til online-måling af turbiditet (klarhed) og partikelstørrelse ved oprensning af gæringsvæsker. Rejseholdets arbejde gav virksomheden den indsigt der gjorde kalibrering muligt. En måned efter første samtale, kunne produktionen af verdens første målingsmaskine af sin art, analyserobotten ATM, fortsætte.
Ifølge Jan Madsen, der er professor og vicedirektør på DTU Compute, skyldes den store vækst i antallet af vidensamarbejder dels et nyt ’mindset’, dels offentlige tilskuds- og støtteordninger til forskning og udvikling.
|
Vidensamarbejde under lup’ er udarbejdet til Styrelsen for Forskning og Innovation af konsulentvirksomheden IRIS Group. Den er bestilt af Folketinget som led i den politiske aftale om Danmarks Innovationsfond fra oktober 2013.
Læs mere: http://ufm.dk/publikationer/2014/vidensamarbejde-under-lupevaluering- af-universiteternes-erhvervssamarbejde-og-teknologioverforsel
|
 |
Hurtigt at udvikle nye produkter
”De seneste ti år har jeg oplevet en markant ændring af de unges holdninger. Det gælder ikke længere kun om at komme ud og få et job i et velrenommeret firma. De unge vil i langt højere grad selv prøve tingene af. Det skyldes bl.a. digitaliseringen, der gør det hurtigt at udvikle og distribuere nye produkter.”
DTU Computes målsætning er derfor at fremme innovation og iværksætteri blandt de studerende. Et af initiativerne, hvor DTU Compute er medspiller, er kurset ’Innovation Booster’, hvor studerende arbejder med produkt og forretningsudvikling på baggrund af et af DTU’s patenter. Et andet initiativ er AppGarage, hvor DTU-studerende arbejder med at udvikle og kommercialisere mobile apps i samarbejde med studerende fra andre universiteter og iværksættere fra københavnsområdet.
Tid kan være en barriere
På DTU Fotonik, hvor man forsker i fotonbaserede teknologier, har man i gennemsnit udspundet en virksomhed om året. Ambitionen er at udklække mindst to virksomheder pr. år i de kommende år.
Nogle af de barrierer, der kan opstå mellem forskere og erhvervsfolk, er tid og kulturforskelle, mener Jes Broeng, der er professor på DTU Fotonik:
”Forskere har en længere tidshorisont end erhvervsfolk. Og så er industrien interesseret i en holdbar forretningsplan og en god økonomisk aftale. Forskere tænker ikke økonomisk, og det skal de heller ikke som udgangspunkt. Men det er sundt, hvis de har en viden om, hvordan man kommercialiserer og skaber markedsværdi. Det kan vi blive bedre til at gøre opmærksom på gennem konkrete cases.”
Samarbejde med eksterne entreprenører
For at fremme samarbejdet med erhvervslivet har DTU Fotonik bl.a. etableret teknologi-springboards, hvor instituttet fremlægger fire-seks af sine opfindelser for et board af industrifolk og forretningsudviklere, som diskuterer opfindelsernes kommercielle potentiale og dernæst udarbejder en forretningsplan.
”Jeg tror, at vi i fremtiden vil se en udvikling som i USA. Her er professorer på nogle af verdens førende universiteter som Stanford University og Massachusetts Institute of Technology (MIT) ofte medstiftere af en eller to opstartsvirksomheder og arbejder med virksomhederne, samtidig med at de forsker. Det skaber kommercielle muligheder, fordi erhvervsfolk ofte kan se helt nye anvendelsesmuligheder for forskernes nyskabelser. Jeg tror, at det er her, universiteterne skaber stor værdi for samfundet,” siger Jes Broeng.