ASIM-instrumentet flytter til ny position på ISS 10. januar 2022. (Foto: ESA)

DTU-forskere opdager sjælden stråling fra en fjern galakse

mandag 10 jan 22

Kontakt

Torsten Neubert
Chefkonsulent
DTU Space
45 25 97 31

Magnetarer er ekstreme stjerner

En magnetar er en neutronstjerne med et magnetfelt, som er langt kraftigere end Jordens (en million milliarder gange kraftigere).

 

Neutronstjerner dannes, når stjerner med 10-25 gange solens masse kollapser og får en meget kompakt kerne. De er typisk kun omkring 20-25 km i diameter, men deres masse er 1,4-2 gange større end Solens.

 

Der kendes til 31 magnetarer. 30 er opdaget i vores galakse Mælkevejen blandt tusindvis af neutronstjerner. Den som nu er detekteret ved hjælp af blandt andet ASIM befinder sig i en anden galakse.

Stråling fra en sjælden type neutronstjerne er detekteret med ASIM-instrumentet, som har fået en ny placering på rumstationen ISS.

Der er gjort en række opdagelser, siden ASIM under videnskabelig ledelse af DTU Space blev sendt op til Den internationale rumstation ISS i 2018. Nu er der gjort endnu en.

ASIM har detekteret kraftige udbrud af stråling, som stammer fra en speciel type af neutronstjerner, som har et kraftigt magnetfelt og kaldes magnetarer. Det er sjældent, disse udbrud opfanges. Der kendes kun til 31 magnetarer. Så det er en stor begivenhed, når det sker.

”15. april 2020 opfangede ASIM et udbrud af høj-energetisk stråling. Udbruddet viste sig at stamme fra en magnetar i en galakse kaldet NGC 253, som befinder sig mere end 10 millioner lysår væk. Det er en meget fascinerende opdagelse,” fortæller DTU Space-forsker Torsten Neubert, der er videnskabelig leder af ASIM-missionen.

Det er den eneste magnetar, der er detekteret i en galakse uden for Mælkevejen.

Hovedformålet med ASIM er at observere stråling fra energiudladninger fra de tordenvejr og lyn, vi ofte kan se fra jorden. Men ASIM kan altså også opfange andre former for stråling. I dette tilfælde udbrud på magnetaren i form af røntgenstråling og gammastråling, som kaldes flares.

Den nye opdagelse er for nylig offentliggjort i det ansete, videnskabelige tidsskrift Nature med Torsten Neubert blandt forfatterne, som tæller i alt syv DTU-forskere. Ledende forfatter på artiklen er Alberto J. Castro-Tirado fra det spanske Institute of Astrophysics of Andalucía (CSIC).

"ASIM har leveret fantastiske resultater, og vi ser frem til at gøre flere opdagelser de kommende år"
Torsten Neubert, forsker på DTU Space og videnskabelig leder af ASIM-missionen

ASIM’s målinger af magnetaren er unikke

Strålingen fra magnetaren er også registreret af instrumenter på en række andre missioner i rummet.

Men i modsætning til de andre instrumenter kunne ASIM som det eneste måle hele foton-energi-spektret og dets svingninger over nogle millisekunder, da udbruddet var på sit højeste.

”Disse svingninger giver os ny indsigt i strukturen og dynamikken i de her mystiske objekter,” siger Alberto J. Castro-Tirado.

Udbruddene menes at finde sted under hændelser, hvor magnetarens magnetfelt ændres pludseligt. Når det sker, udløses på under et sekund energi svarende til, hvad solen frigiver i løbet af 100.000 år.

ASIM-missionen forlænges og flyttes

Mandag 10. januar blev ASIM-instrumentet ved hjælp af en robotarm flyttet til en ny position på rumstationen, da NASA skal bruge dens hidtidige platform til andet udstyr.

ASIM-missionen var oprindeligt planlagt til at slutte i 2021, men i efteråret blev den forlænget til 2025.
Tidligere har opdagelser baseret på data fra ASIM været på forsiden af både Nature og Science, to af verdens mest ansete videnskabelige tidsskrifter.

”ASIM har leveret fantastiske resultater, og vi ser frem til at gøre flere opdagelser de kommende år,” fortæller Torsten Neubert.

Kameraer rettes mod horisonten

Fra den nye placering kan der forskes mere i de voldsomme energiudladninger i rummet.

Især fra tordenstorme i rummet nær jorden, som påvirker atmosfærens kemi og dermed også har indflydelse på jordens klima.

”Der hvor ASIM sidder nu, kigger vi lodret ned på tordenstorme. På den nye platform er kameraerne rettet mod horisonten, og vi vil se tordenstorme og energiudladninger mere fra siden. Det indebærer, at vi kan observere storme fra to forskellige vinkler. Desuden vil vi få ny indsigt i, hvordan vi skal fortolke de data, vi allerede har,” fortæller Torsten Neubert.

”De høje skyer og lynaktivitet påvirker atmosfærens strålingsbalance og er interessante at kigge på med henblik på at reducere usikkerheder i klimamodeller. Det er vores langsigtede plan med ASIM.”

ASIM (The Atmosphere-Space Interactions Monitor) er et internationalt projekt forankret hos den europæiske rumorganisation ESA med DTU Space som videnskabelig leder, mens den danske virksomhed Terma leder den tekniske del af projektet.

ASIM's placering på ISS før og efter flytning i januar 2022. (Illustration: Terma/ESA)

ASIM-instrumentets placering på Den internationale rumstation ISS før og efter flytningen. Terma og DTU har bidraget til at finde en optimal ny  placering. (Illustration: Terma/ESA)

Relaterede Videoer  

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

Vis flere