Foto: Mikal Schlosser

Hvordan vil mennesker reagere på førerløse biler?

Transport og logistik Transportadfærd
Hvad sker der, når mennesket slipper rattet og overlader bilkørslen til teknologien? Trafikpsykolog Mette Møller ser både fordele og potentielle problemer.

Det er let at blive begejstret over de nye muligheder i førerløs transport. 95 procent af de ulykker, der sker på vejene i dag, mener man skyldes menneskelige fejl, så sikkerheden vil sandsynligvis blive væsentligt forbedret, når teknologien tager over. Men der er langt til det fuldstændig førerløse transportsystem, og i overgangsfasen må vi gøre os tanker om, hvordan mennesker spiller sammen med teknologien. Vil vi finde os i, at det er teknologien, der bestemmer i trafikken? Vil vi lamme trafikken, fordi vi ved, at bilerne aldrig vil køre os ned?

Trafikpsykolog Mette Møller fra DTU Management Engineering forsker i farer og faldgruber i overgangen til den førerløse transport.

Er vi mennesker modne til den førerløse bil?

"Det er et godt spørgsmål. Jeg har mest lyst til at sige nej, for menneskets hjerne er stadig, som den var i stenalderen. På den anden side skulle jeg nok hellere svare ja, for hjernen er faktisk heller ikke evolutionært moden til at føre bil. Mennesket er konstrueret til at bevæge sig i gå- eller løbehastighed, hvor vi kan nå at registrere farer og reagere på dem. Det er ikke nemt for os at vurdere, hvor hurtigt noget kommer imod os, og hverken hjernen eller øjnene kan fokusere på mere end en ting ad gangen. Det er f.eks. et problem, når vi skal svinge til højre."

"Med rutinen kan vi blive gode til hurtigt og hensigtsmæssigt at skifte fokus, men mennesker laver fejl – det kan ikke undgås – og mange er tilmed overmodige og tror, at de sagtens kan overskue både at tale i mobiltelefon og holde øje med trafikken. Alt dette kan den automatiske bil kompensere for. Teknologien kan indhente information fra flere retninger samtidig og bliver ikke distraheret af uvedkommende tanker eller gøremål. Men når det kommer til at aflæse andre menneskers små signaler, f.eks. om de er på vej til at skifte retning eller har set den bil, der kommer kørende, så er vi mennesker stadig overlegne. Meget vil kunne løses teknologisk, men der ligger en stor opgave i at opdrage både ’førerne’ af de automatiske køretøjer og de trafikanter, som skal færdes mellem dem."

Hvilke udfordringer kan du se?

"I første omgang vil jeg formode, at de førerløse biler kommer til at køre på særlige baner, afsondret fra anden trafik. Men hvis førerløse biler bliver blandet ind i det almindelige vejbillede, skal teknologien kunne tage højde for de uforudsigelige tempi og bevægelsesmønstre, som fodgængere og cyklister bevæger sig i. Det er ikke nogen nem opgave. Og hvad nu, hvis fodgængerne bare går ud på vejen i sikker forvisning om, at bilerne er programmeret til at standse? Så går trafikken jo i stå. Mennesket er opfindsomt, og vi opfører os ikke altid efter reglerne. Den viden, man har om førerløse biler i dag, er helt overvejende baseret på simuleringer og test under kontrollerede omstændigheder. Vi ved derfor ikke, hvilke krumspring folk kan finde på for f.eks. at få deres autonome bil til at køre hurtigere."

"Et andet interessant aspekt er, at en bil traditionelt har været forbundet med individualitet og frihed, men det bliver udfordret med automatiseringen, fordi den enkelte ikke har samme mulighed for at påvirke kørslen. Automatiseringen af biler repræsenterer et markant paradigmeskift i forhold til nutidens transportformer. Der vil også være en række udfordringer med hensyn til, hvilke kompetencer, det kræver at benytte disse køretøjer. Man kunne måske tænke, at et kørekort ikke er nødvendigt, hvis bilen kører selv. Men så længe køretøjet ikke er 100 procent selvkørende, er der stadig behov for at kende systemet og dets begrænsninger, ligesom man skal kunne tage over, hvis situationen kræver det, også selv om det kun sker sjældent. Der er helt sikkert et stort potentiale i sikkerhedsteknologi, som kan kompensere for menneskets begrænsninger, men for at udnytte dette potentiale optimalt er det nødvendigt at vide, hvordan mennesket og teknologien bedst spiller sammen."