En ny rapport og model for skadesomkostninger fra DTU vil hjælpe kommunerne til at vurdere risikoen for oversvømmelse, og hvilke omkostninger de kan forvente, at oversvømmelser vil medføre både for bygninger, kulturelle værdier og natur.
Vand i kælderen eller fugtskader i sommerhuset efter store regnskyl er efterhånden noget, stadig flere danskere oplever konsekvenserne af. Alene stormen Bodil, som hærgede landet i 2013, forvoldte skader fra oversvømmelser på op mod 900 mio. kr.
Med kommende klimaændringer forventes sådanne skader kun at tage til. Derfor er kommunerne sat i spidsen for at planlægge Danmarks klimatilpasning og kortlægge, hvor der er risiko for oversvømmelser, og hvilke skader der kan opstå.
Til at støtte det arbejde udgiver DTU Management nu en rapport, der viser de potentielle økonomiske skader ved stormfloder i fremtiden ved alle landets kyster ud fra antagelser om, hvor meget havet stiger, og hvor kraftige fremtidens storme forventes at blive.
”Vi har beregnet skadesomkostningerne i alle landets kommuner ved stormflod ud fra to økonomiske nøglefaktorer, nemlig de samlede ejendomsværdier baseret på gennemsnitlige lokale salgspriser og udbetalinger fra forsikringsselskaber. Beregningerne er værdifulde for kommunerne ved klimatilpasning, fordi de kan være med til at belyse lokale risici for oversvømmelser og værdien af truede ejendomme i en periode, hvor priser på både helårs- og fritidshuse eksploderer,” siger seniorforsker Morten Andreas Dahl Larsen, der har stået i spidsen for rapporten.
Ny model viser vej i klimatilpasningen
En vigtig baggrund for rapporten er en ny gratis skadesomkostningsmodel udviklet af DTU Management i samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma LNH water Aps, som kommunerne kan anvende til at opgøre omkostningerne ved oversvømmelser på lokalt plan.
”Det nye og helt særlige ved DTU's skadesomkostningsmodel er, at den kan anvendes til at beregne de økonomiske skader på et meget detaljeret geografisk niveau og for mange sektorer. På den måde kan kommunerne lettere skabe et overblik over, hvad der sker, hvis vandet rammer bygninger, erhverv, transport, kulturelle og historiske værdier, natur, mennesker og andre værdier,” siger professor Kirsten Halsnæs, der har stået i spidsen for modeludviklingen.
Modellen giver et godt grundlag for at planlægge klimatilpasning, fordi den kan vise, hvor det gælder om at sætte ind lokalt, hvor skaderne vil være store, og hvor der kan findes gode løsninger. Den er et fremskridt i forhold til de eksisterende modeller, som typisk kun beregner forsikringsskader ved oversvømmelser på bygninger, og som ikke foretager en egentlig økonomisk skadesberegning sektor for sektor.
”Modellen er i første omgang udviklet til at beregne skader ved oversvømmelser fra havet, men med en mindre justering på bygningsområdet kan den også anvendes til at beregne skader ved skybrud. Her er det netop blevet et lovkrav at foretage detaljerede sektorbaserede økonomiske skadesberegninger”, uddyber Kirsten Halsnæs.