Den svenske lastbilproducent Scania er branchens mest profitable – det skyldes en gennemtænkt og intelligent produkt- og komponentarkitektur. Foto: Silvio Serberm, Scania

Forenkling gearer virksomheden til vækst

Bygningsdesign Innovation og produktudvikling Produktion og ledelse Operationsanalyse
De fleste virksomheder kan spare omkostninger her og nu ved at forenkle deres produktprogrammer. Samtidig mindskes tiden fra idé til salgbart produkt markant. Det gavner fremtidens vækst.

”Jeg vil gerne påtage mig at optimere et hvilket som helst produktprogram.”

Niels Henrik Mortensen, professor ved DTU Mekanik, har tydeligvis et afslappet forhold til janteloven. Den skråsikre udmelding er imidlertid baseret på solid forskning. Udgangspunktet er konceptet Radikal Forenkling via Design, som han har udviklet sammen med kollegaen professor Per Boelskifte.

”Vi har prøvet konceptet på i alt 80 danske virksomheder lige fra meget store til små. En del af projekterne må vi ikke fortælle om, fordi de pågældende virksomheder ønsker at udnytte det forspring, de nu har fået i forhold til konkurrenterne. Men i samtlige tilfælde har der været noget at hente, og hos de fleste af virksomhederne har det været rigtig meget.”

De to professorer gjorde den observation, at virksomheden Scania, der producerer lastbiler, er den mest profitable i sin branche. Professorernes forklaring er, at Scania har en gennemtænkt struktur for de mange komponenter, som lastbilerne kan være opbygget af.

”For eksempel kan kunden i princippet vælge mellem flere tusinde forskellige gearkasser, men der er kun to forskellige udgaver af det interface, som knytter gearkassen sammen med resten af konstruktionen. Ved at have få, men veldefinerede interfaces opnår producenten, at man let kan udskifte de enkelte dele og moduler, uden at der går noget galt andre steder,” forklarer Niels Henrik Mortensen.

Variation udadtil – ensartethed indadtil

Alle andre fremstillingsvirksomheder står med den samme problemstilling, lyder påstanden: ”Man vil gerne have en stor variation af produkterne udadtil, men indadtil vil man gerne holde tingene ensartede. Radikal Forenkling via Design tilgodeser begge hensyn.”

Nu tænker læseren måske, at det lyder meget ligetil. Men selvom selve grundtanken er enkel, har det været nødvendigt at udvikle en række analyseværktøjer. ”Hvis man for eksempel beslutter kun at have to interfaces i stedet for 50, bliver det jo utrolig vigtigt, at disse to bliver de helt rigtige. Det valg kræver en virkelig grundig analyse.”

"Når først en virksomhed har en gennemtænkt produktarkitektur, kan den ’køre på motorvejen’ i eksekveringen af kommende projekter."
Niels Henrik Mortensen

Først må man se på markedet. Dernæst på, hvilket produktprogram man vil have. Derefter på, hvilke komponenter produkterne skal være opbygget af. Og endelig skal man lægge en køreplan for, hvornår de ønskede nye produkter skal lanceres.

Kortere vej til salgbare produkter

De fleste elementer i disse analyser laver alle virksomheder i forvejen hele tiden. Det nye er, at man ikke kun ser på markedet og de produkter, man ønsker at tilbyde, men også på, hvilke komponenter produkterne skal bestå af. Det ekstra aspekt betyder, at analysearbejdet tager længere tid end normalt.

”Virksomheden flytter noget udviklingstid hen i forenden af processen. Den investering tjener sig ind mangedobbelt. For når du først har en gennemtænkt arkitektur, kan du ’køre på motorvejen’ i eksekveringen af de kommende projekter,” illustrerer Niels Henrik Mortensen.

Fordelene er både sparede udgifter og øgede indtægter. ”Typisk kan virksomheden spare meget, men Radikal Forenkling via Design er i lige så høj grad et værktøj, der kan understøtte vækst. Det handler om, at man fremover vil være i stand til at bringe nye produkter på markedet væsentligt hurtigere end hidtil. Og her tænker jeg ikke kun på ’time to market’ forstået som den tid, det tager at udvikle en ny prototype. Jeg tænker også på ’time to money’ i form af en fuld kommerciel produktion. Overgangen fra prototype til fuld skala bliver nemlig også markant hurtigere. Hos en stor dansk virksomhed, som jeg desværre ikke må nævne ved navn, blev tiden fra idé til lancering mindsket med 50 procent.”

Foto: Carl-Eirk Andersson, Scania

Bagsiden af projektkulturen

Forklaringen på, at langt de fleste virksomheder har dårligt fungerende produktprogrammer, er ifølge Niels Henrik Mortensen kulturelt betinget: ”Hver gang en virksomhed vil udvikle et nyt produkt, bliver der nedsat en projektgruppe. Det har nogle fordele, men ulempen er, at man glemmer helheden.”

Hvis projektgruppen for eksempel foreslår at ændre et grundlæggende interface, vil den møde modstand. For det første vil gruppen være uden for sit kommissorium. For det andet vil det aktuelle projekt fremstå som dyrere, hvis der også skal bruges ressourcer på at ændre interfacet. Med andre ord fører organiseringen i projekter typisk til, at man tilpasser sit nye produkt til det eksisterende. ”Alle beslutninger af denne type vurderes ud fra, hvordan det nye projekt påvirker virksomhedens omkostninger kontra den forventede indtjening. Et nyt interface, som ikke blot skal opfylde det konkrete formål, men være mere universelt, vil blive noget dyrere. Argumentet om, at det vil gøre fremtidige projekter billigere og gavne virksomheden som helhed, bliver skubbet til side. Gruppen vil jo gerne have, at det aktuelle projekt går igennem.”

Resultatet kan efterhånden blive en arkitektur, der er meget langt fra det, der er optimalt for virksomheden. ”Vi har simpelthen glemt at tage hånd om helheden. Den opgave er der nødt til at være nogen, der får ansvar for.”

De fleste produkter er tilpasninger

Niels Henrik Mortensen hører jævnligt det modargument, at et produktprogram med veldefinerede komponenter og interfaces vil hæmme de innovative udfoldelser i en virksomhed. ”Jeg giver skeptikerne ret i, at hvis man har gang i noget, som aldrig er set tilsvarende, giver det ingen mening at presse det ind i en arkitektur. Så vil jeg anbefale, at man kører projektet separat og afventer, hvordan markedet tager imod nyheden, inden man overvejer sammenhængen med resten af programmet. Men hånden på hjertet er der ikke mange, som er blevet millionærer ved at komme med noget helt fuldstændig originalt. Langt de fleste nye produkter er jo videreudviklinger eller tilpasninger af noget eksisterende. Og så er Radikal Forenkling via Design relevant."

En god ting kan dog overdrives, tilføjer han: ”Mange virksomheder fremstiller produkter, der har samme funktion, men henvender sig til forskellige segmenter. Man skal passe på med at have den samme arkitektur for luksusproduktet som for basisproduktet. Så risikerer man, at basisproduktet bliver for dyrt, mens luksusproduktet bliver for fastlåst med for få individuelle variationsmuligheder. Det er klogt at have forskellig arkitektur for de forskellige segmenter.”

Sundt at give sig selv en deadline

Og hvordan kommer man så i gang? ”Det vil være uoverskueligt for de fleste at skifte hele produktprogrammet ud fra den ene dag til den anden. Vi anbefaler, at næste gang, man indleder et større udviklingsprojekt, sætter man samtidig gang i radikal forenkling. For det første er det en god lavpraktisk tilgang, og for det andet kan det være en fordel, at man på den måde sætter sig en deadline. Man kan jo tænke uendelig længe over, hvordan den fremtidige arkitektur bør være. Derfor er det faktisk meget sundt at have det pres, at man skal blive færdig, så man ikke forsinker lanceringen af det nye produkt.”