Sejlivede stammer af bakterier tilpasser deres arvemasse til livet i lungerne hos patienter med langvarige infektioner. Forskere fra Rigshospitalet og DTU har nu kortlagt godt 500 bakteriers genomer for at finde ud af hvordan
Et dansk forskerteam fra Rigshospitalet og DTU har kortlagt, hvordan bakterier tilpasser deres arvemasse til livet i lungerne hos patienter med langvarige infektioner. Bakterierne hedder Pseudomonas aeruginosa, og prøverne stammer fra i alt 34 børn og unge med den arvelige sygdom cystisk fibrose (CF).
Analyser af næsten 500 bakteriers genomer viste, at der var 52 områder af genomet som var særlig vigtige for bakterien at få ændret for at overleve i patienten. En stor del af de særligt vigtige områder havde med antibiotikaresistens at gøre.
”Det har vist sig, at bakterierne har tilpasset sig livet i patienternes lunger ved at ændre deres arvemasse,” fortæller Rasmus Lykke Marvig, der er postdoc på DTU Systembiologi og Rigshospitalet, og uddyber:
"”Det har vist sig, at bakterierne har tilpasset sig livet i patienternes lunger ved at ændre deres arvemasse.""
Rasmus Lykke Marvig, DTU Systembiologi.
”På den måde bliver de modstandsdygtige overfor de antibiotika, som lægerne behandler med. Og derudover har de ændret deres arvemasse i mange områder, som har med opbygningen af deres overflade at gøre, og det kan være et tegn på at bakterierne forsøger at undgå at blive genkendt af patientens immunforsvar.”
Kortlægningen af bakteriernes arvemasse kunne derudover fortælle at nogle af patienterne var inficeret med den samme sejlivede bakteriestamme, der havde formået at smitte fra patient til patient. Og den viden er nyttig i bestræbelserne på at udvikle fremtidens behandlingsmetoder. For spredning af resistente bakterier er et enormt problem, når der skal behandles.
Arbejdet kan resultere i en mere målrettet antibiotikabehandling i stedet for den voldsommere bredspektrede behandling, som bruges i dag. Dette kan bl.a. gøres ved at udvikle tests for specifikke genetiske markører i de sygdomsfremkaldende bakterier.
Hvert år fødes 12-15 børn med cystisk fibrose i Danmark, og i dag lever omkring 450 patienter med sygdommen. Cystisk fibrose er den hyppigste arvelige, recessive sygdom (begge forældre skal være bærere ) i Vesteuropa, og 150.000 danskere, eller 3 procent af befolkningen, bærer arveanlægget. På verdensplan har ca. 100.000 cystisk fibrose.
Uden behandling vil de fleste patienter med cystisk fibrose dø inden for de første leveår, og selvom patienterne i dag kan leve 45 år eller mere med sygdommen pga. fremskridt indenfor både diagnostik og behandling med bl.a. antibiotika, lider de stadig under alvorlige følgesygdomme.
Cystisk fibrose er kendetegnet ved, at kirtelfunktionerne i flere organer forstyrres; heriblandt lungerne. Sygdommen betyder bl.a., at der i luftvejene udskilles et unormalt sejt slim, og dermed får patienterne typisk kroniske bakterielle infektioner i luftvejene. Antibiotikaresistente bakterier er et udbredt problem i behandlingen.