Hvordan designer man bedst muligt et højhus uden at overse vigtige detaljer i de forskellige fagområder? Det er opgaven, som 19 grupper af kandidatstuderende har skullet løse det sidste halve år. Arbejdet har givet dem værdifulde erfaringer, som kan omsættes i deres kommende erhvervsarbejde.
”Det er nok den sejeste kommunikation på DTU!”
Ordene kommer fra Alfred Heller, lektor på DTU Byg, og er møntet på 19 illustrative plakater, der torsdag eftermiddag pryder væggen i et undervisningslokale på DTU’s campus i Lyngby.
Sammen med tre kolleger har Alfred Heller brugt dagen på at høre fremlæggelser fra 19 grupper af studerende, som har givet hver deres bud på, hvordan et højhus på Aarhus havn kan designes.
Fremlæggelserne er en del af kurset Videregående bygningsprojektering på kandidatniveau. De studerende har fået til opgave at designe en kontorbygning med en række specifikationer på bl.a. pris, størrelse og mængden af dagslys.
Detaljer har betydning for hele projektet
Hver studerende har en specialistrolle i gruppen: En er fx arkitekt, en anden projektleder, mens en tredje er ansvarlig for brandsikkerhed i bygningen. Kursisterne er typisk studerende på sidste del af kandidatretningen i byggeteknologi eller bygningsdesign og bliver på dette kursus sat til at være specialist på et område, der ikke nødvendigvis er inden for deres komfortområde.
Ingeniørstuderende er typisk vant til at verificere produkter eller beregninger, som andre allerede har lavet. Her skal de i stedet designe deres eget produkt helt fra bunden ud fra et sæt anvisninger. Det er udfordrende at arbejde på denne måde, lyder det fra de studerende.
”Når man laver om på én detalje får det konsekvenser for resten af planen, og der skal måske laves nye beregninger. Derfor er det vigtigt at kunne argumentere for sin sag, lytte til hinanden og finde den rette balance,” lyder erfaringen samstemmende fra en af grupperne, efter de netop har fremlagt deres bud på et højhus til kontorbrug.
Frustrationer omdannes til vigtige erfaringer
Jan Karlshøj, lektor og sektionsleder for Bygningsdesign på DTU Byg, er ansvarlig for kurset. Da kurset startede, var udgangspunktet, at de studerende som sådan ikke skulle lære noget nyt på kurset, fortæller Jan Karlshøj. De forventes nemlig allerede at have styr på de faglige elementer i kurset. Det viste sig dog hurtigt, at der ligger vigtige erfaringer i kurset, som rækker ud over den enkeltes faglighed.
”Normalt bliver de studerende bedt om at løse en isoleret opgave. Dette kursus er anderledes, fordi forskellige faggrupper skal samarbejde om at skabe et samlet produkt fra bunden. Det giver en masse frustrationer for de studerende, mens projektet står på. Samtidig hører vi fra tidligere studerende, at kurset har været meget lærerigt, fordi det giver god forsmag på, hvordan samarbejde foregår i erhvervslivet,” lyder vurderingen fra Jan Karlshøj.
Den udlægning kan de studerende nikke genkendende til.
”At arbejde på denne måde har gjort vores tilgang til design mere rationel og realistisk og mindre drømmende. Det står klart for os, at vi er en del af et større system, og det er meget værdifuldt,” lyder det fra gruppen af studerende.