Antistoffer oprenset fra blod fra inficerede slagtekyllinger skal blandes i foderet og beskytte nye kyllinger mod campylobacter, så vi slipper for diarre-bakterierne på køkkenbordet. Forskere ved DTU Veterinærinstituttet leder projektet, der har fået lovende resultater.
Hvert år bliver ca. 50.000 danskere syge af campylobacterbakterier fra fødevarer – særligt kyllinger. Campylobacter findes udbredt i naturen, så det kan ikke undgås, at kyllingerne støder på bakterierne. Faktisk bærer en tredjedel af alle slagtekyllinger på campylobacter. Det gør ikke kyllingerne syge, men bakteriene kan overføres til mennesker.
Nu har forskere ved DTU Veterinærinstituttet fundet en metode til at gøre kyllingerne modstandsdygtige overfor campylobacter, så risikoen for diarré og opkastninger kan mindskes.
Idéen er at bruge de antistoffer mod campylobacter, som naturligt dannes af immunforsvaret, når et dyr eller menneske bliver inficeret med bakterien. Antistofferne kan hentes fra det blod, som ellers bliver smidt ud, når campylobacterinficerede kyllinger alligevel bliver slagtet.
Peter Heegaard, der er professor ved DTU Veterinærinstituttet og står i spidsen for projektet, fortæller, at metoden stadig skal undersøges nærmere, men han tror på store muligheder.
”Det er meget interessant, at vi kan benytte blod fra de mange slagtede campylobacterinficerede kyllinger til at beskytte de nye kyllinger mod infektionen. Det er en billig og bæredygtig løsning, da vi blot anvender restprodukter. Vi vil kunne modvirke mavetarmkanalsinfektioner med bakterier som campylobacter, salmonella, coli, clostridier osv.,” fortæller Peter Heegaard.
Han forventer, at immunglobulinet kan få status som fodertilskud og blive solgt til landmændene om et til to år, hvis forskerne får midler til at arbejde videre og tingene går som forventet.
Læs evt. mere her.