Gris

Naturlig forebyggelse af diarré hos smågrise skal sænke antibiotikaforbruget

onsdag 13 jun 12
|

Kontakt

Peter M. H. Heegaard
Professor
DTU Bioengineering
35 88 62 41

Nyt projekt vil udnytte antistoffer fra slagtesvin til at beskytte smågrise mod diarré. GUDP har bevilliget otte millioner kroner til udviklingen af den naturlige forebyggelsesmetode. DTU Veterinærinstituttet leder projektet, der kan nedskære landbrugets antibiotikaforbrug kraftigt.

Landbrugets antibiotikaforbrug kan reduceres, hvis man kan undgå, at smågrise får diarré. I dag får smågrisene nemlig ofte så svær diarré i den periode, hvor de skal vænnes fra at die hos soen, at det kræver behandling, hvis de ikke skal dø af det.

Behandlingen består i øjeblikket af antibiotika samt tilsætning af zink til foderet for at forebygge fravænningsdiarréen. Men et nyt projekt, der ledes af DTU Veterinærinstituttet, skal levere en alternativ og mere bæredygtig løsning, der kan minimere behovet for antibiotika, højne dyrevelfærden og sænke landbrugets omkostninger.

"Cirka 70 procent af al antibiotika, der bruges til fravænningsgrise i dag, går til at behandle og forebygge fravænningsdiarre"
Peter M. H. Heegaard, professor ved DTU Veterinærinstituttet

Det er GUDP - Grønt Udviklings og Demonstrations Program under NaturErhvervstyrelsen, der har bevilliget 8,5 millioner kroner til udvikling af den innovative løsning, hvor smågrisene fodres med naturlige antistoffer – immunglobulin.

Immunglobulinet beskytter tarmen mod de sygdomsfremkaldende mikroorganismer, der giver diarré, og gør samtidig grisen immun overfor dem.

På den måde hjælper det grisen gennem den vanskelige periode omkring fravænningen, hvor den er udsat for mange smittekilder, som den endnu ikke selv har udviklet de naturlige antistoffer imod.

I 2010 blev der brugt mere end 38 ton antibiotika til danske fravænningsgrise – svarende til 30 procent af det samlede antibiotikaforbrug i landbruget. (Se Danmap-rapporten for 2010.)

”Cirka 70 procent af al antibiotika, der bruges til fravænningsgrise i dag, går til at behandle og forebygge fravænningsdiarre, og det forbrug vil denne metode kunne reducere kraftigt,” siger Peter M. H. Heegaard, der er professor ved DTU Veterinærinstituttet og leder af forskningsprojektet.

Stort eksportpotentiale

Hvert år fravænnes cirka 25 millioner grise i Danmark, og i de fleste besætninger bruger man zink eller antibiotika for at forebygge diarré.

Antibiotikaforbrug kan føre til bakterier, der er resistente overfor antibiotikabehandling, hvilket også kan have konsekvenser for behandlingen af mennesker, så der er stort fokus på at få nedbragt forbruget både i landbruget og sundhedsvæsenet.

Og det er ikke kun i Danmark et alternativ til antibiotika og zink kan få stor værdi. Der er også et stort eksportpotentiale.

”I EU fravænnes der 200 millioner svin om året og i Kina over en milliard. Derfor er der også stor interesse fra disse lande for at bruge billigere og mere naturlige behandlingsmetoder, end vi har i dag,” siger Peter M. H. Heegaard.

Immunglobulinet kan oprenses fra de store mængder svineplasma, som i dag er et restprodukt på slagterierne. Forskerne har udviklet en effektiv metode til oprensning af immunglobulin direkte fra plasma, så det kan produceres til en pris, der er økonomisk bæredygtig for svineproducenten.

Samarbejde med landbruget

GUDP, der støtter projekter, som søger at løse nogle af de vigtigste udfordringer på specielt fødevareområdet, har i alt uddelt 75 millioner kroner til 16 projekter i denne runde.

DTU Veterinærinstituttet udfører projektet i samarbejde med Videncenter for Svineproduktion under Landbrug og Fødevarer samt virksomheden Kibif Holding.

Ved DTU Veterinærinstituttet arbejdes der også med immunglobulin til kyllinger, så forbrugerne bliver beskyttet mod campylobacterbakterier. Læs mere om det projekt her.

Støtte til fiskeprojekt

GUDP har også tildelt midler til projektet Fishguard, som DTU Veterinærinstituttet deltager i med en andel af budgettet på ca. 800.000 kroner.

Projektets formål er at skabe et softwarebaseret system, der automatisk overvåger fiskeadfærd i akvakulturanlæg ved hjælp af videokameraer. Adfærden kan bruges som indikator for trivslen hos opdrætsfiskene. Ved løbende at overvåge adfærden, kan stressfaktorer som sygdomme, dårlig vandkvalitet og lave iltkoncentrationer opdages tidligt og hurtigt imødegås, så produktionstab minimeres.