ESP (Electronic Sample Processor) gøres klar til test i havet. Foto Jes Dolby

Robot sporer eDNA fra fisk på havets bund

Fiskeri og fiskebestande Gener og genomer

Forskere fra DTU Aqua afprøver lige nu verdens første undervands-DNA-laboratorium. Det tjekker dagligt vandet for DNA-spor fra fire fiskearter.

I 15 meters dybde, 5 km fra kysten står det, der ligner en stor olietønde lige nu, og tager vandprøver hver dag. Den suger vand ind og filtrerer det. Derefter udvinder den DNA-spor fra de organismer, der har været i vandet, såkaldt eDNA eller miljøDNA. Genkender den DNA-spor fra en af fire forhåndsprogrammerede fiskearter, opformer den DNA’et, indtil der er nok til at den kan sende signal hjem til forskerne på DTU-Aqua om, at der har været blåfinnet tun, rygstribet pelamide (en lille tunart), hornfisk eller makrel i nærheden.

Tønden indeholder en ESP – Environmental Sample Processor – og den er den eneste af sin art i brug i Europa, og den første i verden, der bruges til at måle eDNA.

"Der er aldrig nogen i verden, der har lavet autonome eDNA analyser før, så der er jo ingen, der kan fortælle os, hvordan det BØR være, vi må selv finde ud af det. Ingen kan fortælle os på forhånd, om det virker eller ej – det er jo det smukke ved den her slags forskning. Vi må selv prøve os frem og finde ud af det", fortæller Einar Eg Nielsen, professor på DTU Aqua og leder af forskningsgruppen bag ESP-forsøget.

Optimeret til eDNA-analyser i Silkeborg
ESP’en er udviklet i USA, hvor den bl.a. bruges til at måle algeopblomstring. Men den danske model er tilrettet til netop at kunne opfange DNA-spor i miljøet – eDNA. Ph.d.-studerende Brian Klitgaard Hansen og postdoc Magnus Jacobsen, som står for de praktiske eksperimenter på DTU Aqua i Silkeborg, har brugt et år på at designe måleredskaber og teste og optimere, så ESP’en kan køre eDNA analyser.

"Alle organismer afgiver DNA til miljøet. Skaldyr, fisk, mennesker. Hvis man tager en skefuld jord, vil man kunne se, hvilke organismer har været i jorden, selv om der ikke er synlige spor af dem. Hvis du spytter i Skjern Å, og vi står 100 meter længere nede af åen og tager en vandprøve, vil vi måske kunne finde dit DNA i vandet", forklarer Einar Eg Nielsen.

Daglige prøver kan vise dyrenes bevægelsesmønstre
Ud over at sende resultater hjem dagligt, gemmer ESP’en også prøver, så forskerne kan undersøge dem nærmere hjemme i laboratoriet, når ESP’en er taget op igen om ca. en måned.

Lige nu venter forskerne dagligt spændt på data fra havet. Hvis ESP’en består testen og formår at spore fiskene via eDNA og sende data afsted over en længere periode, åbner det op for muligheden for at få ny viden om især vandrende fisk, som ellers ville kræve, at man sejlede ud dagligt i en lige så lang periode og tog vandprøver.

”I modsætning til det øjebliksbillede, man kan få ved en enkelt vandprøve, vil daglige prøver fra ESP’en kunne undersøge spor af fisk, der vandrer så som f.eks. hornfisk, makrel og tun. Hvis ESP’en er i vandet i den rigtige periode, vil vi kunne se et mønster der går fra spor af makrel eller tun stort set hver dag til færre og færre sporinger, fordi det er ved at være tid til, at disse fisk forlader vore farvande”, siger Einar Eg Nielsen.

Arbejdet med at spore eDNA med ESP’en er et samarbejde mellem DTU Aqua, DHI Group og Sveriges Landbrugsuniversitet (SLU Aqua) og er støttet af bl.a. Aage V Jensens fond.