Foto: Kameraer og radar fra arbejdet med udvikling af automatiske løsninger til skibsdriften.

Dansk skibstrafik skal være autonom

Elektroteknologi Robotteknik og automation Transport og logistik
Forskere skal bringe Danmark nærmere målet om de første autonome skibe.
 

Et samarbejdsprojekt med bred deltagelse fra uddannelsesverdenen, universiteter og den maritime sektor skal i de kommende år sikre, at Danmark er med i front, også når det gælder udvikling af autonome løsninger til skibstrafikken. Det sker som en del af det store ShippingLab-projekt, der netop er søsat for at styrke Danmarks position som maritimt kraftcenter og har fokus på at øge digitalisering, gøre den danske skibsfart autonom og implementere yderligere miljøvenlig teknologi. 

Indsatsen omkring autonomi ledes af professor Mogens Blanke på DTU Elektro og er en fortsættelse af den forskning, der har fundet sted på universitet i de senere år. Flere rederier og leverandører til skibsindustrien deltager i arbejdet sammen med den maritime uddannelsesinstitution SIMAC og Aalborg Universitet. 

”Vi har en vision om at få skibe til at kunne sejle med periodevis ubemandet bro, eller i særlige tilfælde uden at navigatøren er om bord. Det kan først gøres, når vi har lært vores computeralgoritmer at være lige så dygtige, som en erfaren skibsfører,” siger Mogens Blanke.

Computer får bevidsthed og forståelse af omgivelserne
Arbejdet med at sikre øget autonomi benytter sig af elektronisk udkig til skibe. Det sker via kameraer, både i det synlige område og i det infrarøde område, samt af radarenheder, der alle overvåger skibets omgivelser. Information om afmærkninger og vanddybder anvendes, og computeren prøver at forudse, hvordan nærtliggende fartøjer vil sejle i de næste minutter. Ud fra dette forudser computeren risici for kollision eller grundstødning og undgår dette ved at planlægge og udføre egne manøvrer med rettidig omhu. Det er en omfattende øvelse for en computer, så det forskningsmæssige fokus for DTU og samarbejdspartnere er at sikre, at de intelligente algoritmer er så pålidelige og robuste, at de vil kunne accepteres af relevante myndigheder og vinder tiltro blandt brugerne.

Pålidelighed og robusthed vil blive understøttet af en uafhængig overvågning af de autonome funktioner. Dette modul vil overvåge den intelligente automatik og vil tilkalde en navigatør, som enten er ombord eller sidder på et overvågningscenter, der kan gribe ind, hvis de autonome systemer optræder anderledes end forventet. 

”Det er ikke nok, at vores computeralgoritmer kan genkende de forskellige ting omkring skibet – sejlbåde, surfere, kajakker osv. De skal også vide, hvordan de forskellige fartøjer vil handle. Derfor er vi eksempelvis nødt til at lære algoritmerne færdselsreglerne til søs, så computeren ved, hvordan to sejlbåde undviger hinanden, når de mødes,” forklarer Mogens Blanke.

Test på store og mellemstore skibe
I løbet af de kommende tre år vil forskerne også gennemføre test på både store og mellemstore skibe. 

”Den forskningsmæssige indsats i projektet er koncentreret om de punkter, hvor der er behov for ny viden. Ved også at demonstrere løsninger i praksis opnår vi både god videnskab, og de deltagende virksomheder får en showcase, som kan hjælpe dem i deres eksportindsats,” siger Mogens Blanke. 

Forskningen vil have fokus på at påvirke internationale standarder, så det efterfølgende bliver muligt for danske leverandører at byde ind med specialiserede delsystemer, certificere disse og sikre mulighed for at kunne eksportere løsninger til resten af verdenen. 

ShippingLab er støttet af Innovationsfonden, Den Danske Maritime Fond, A/S D/S Orient's Fond og Lauritzen Fonden samt af de deltagende partnere.