Foto Klaus Holsting, Banedanmark

Flere muligheder for forbedring af jernbanernes sporskifter

Transport og logistik Materialer
Et samarbejde  mellem Banedanmark og DTU har afdækket flere nye muligheder for smartere overvågning og vedligeholdelse af sporskifter.

Sporskifter er en af jernbanernes mere komplekse dele. Et sporskifte består af bevægelige dele og bliver samtidig udsat for stor belastning. Det gør dem dyre at anlægge og kostbare at reparere. Der er derfor stor interesse for at finde ud af, hvordan man bedst overvåger sporskifterne for at finde det rette tidspunkt til vedligeholdelse, således at sikkerheden er i top, og vedligeholdelsen sker til mindst mulig gene for togdriften.

Banedanmark og DTU har  gennemført projektet Intelliswitch, støttet af Innovationsfonden, der havde netop dette formål. Et projekt, der både har ført til nye metoder til vurdering af sporskifters tilstand hos Banedanmark, mange videnskabelige publikationer og materiale, som senere vil danne udgangspunkt for en bog, der kan fungere som universitetslærebog på området.

"Vi har været meget ambitiøse med Intelliswitch-projektet. Sporskifter er en kompleks udfording."
Pernille M. Jøndrup, sektionschef i Banedanmark

”Projektet har inddraget mange forskellige kompetencer fra DTU. Viden om typiske fejlmekanismer og hvilke materialer, der er bedst at anvende i sporskifter, udvikling af sensorer til måling af sporskifters tilstand, anvendelse af big data, modellering og meget mere, siger professor Dorte Juul Jensen, DTU Mekanik, der har været projektleder for Intelliswitch.

”Vi har i løbet af projektet opsat 12 sensorer på et sporskifte i Tommerup, ligesom der er indsamlet data fra de måletog, der i forvejen kører på jernbanerne og måler både spor og sporskifter. På baggrund af de mange måledata er der udarbejdet forskellige modeller for, hvordan sporskifter bedst overvåges i forhold til vedligeholdelse.” 

Overførsel af viden
Banedanmark og DTU har arbejdet tæt sammen i projektet, hvilket har givet den bedste mulighed for at overføre forskernes viden til anvendelse i praksis. Præcis hvordan dette bliver implementeret i Banedanmarks arbejdsgange, er endnu ikke helt på plads, men meget viden, erfaringer og modeller er allerede overført.

”Vi har været meget ambitiøse med Intelliswitch-projektet. Sporskifter er en kompleks udfordring, og selvom vi ved projektets start måske havde drømt om det, så findes der ikke nogen nem løsning eller en magisk formel, der kan fortælle, at hvis tallet fra målinger eller sensorer eksempelvis er 12, så skal vedligeholdelsen igangsættes,” siger Pernille M. Jøndrup, sektionschef i Banedanmark.

”Men vi har med projektet fået en lang række input til, hvordan vi kan arbejde videre med sensorer og modellering og dermed forbedre vedligeholdelse af sporskifterne. Det kommer vi helt sikkert til at gøre, når vi har afdækket, hvilke af de nye muligheder, der giver størst værdi at implementere.” 

Europæiske eksperter har bidraget
En af Europas førende eksperter inden for sporkomponenter, Jan Swier fra ProRail i Holland, har fulgt Intelliswitch-projektet og dets resultater tæt.

”Særlig arbejdet med at anvende vibrationssensorer er yderst interessant og nyskabende. De erfarne jernbanemekanikere bruger netop den teknik – de hopper ned på sporet, lytter til sporskiftet og mærker vibrationerne for at kunne bedømme, om det er tid til vedligeholdelse. Hvis man kan automatisere den viden, vil vi være nået langt,” siger Jan Swier.

DTU har undervejs i projektet inddraget fire europæiske universiteter, Chalmers University of Technology, NTNU Trondheim, University of Birmingham og TU Graz, der tilsammen repræsenterer den ypperste viden inden for området. Det har medvirket til, at DTU nu selv er i besiddelse af en omfattende indsigt i slitage, nedbrud og vedligehold af sporskifter.