Ny partnerskabsaftale mellem DTU og University of Queensland styrker samarbejdet inden for bl.a. sundhedsteknologi.
Med en ny strategisk aftale mellem DTU og australske University of Queensland forstærkes partnerskabet mellem de to universiteter inden for uddannelse, forskning og innovation. DTU har allerede en række velforankrede forskningssamarbejder med University of Queensland inden for bl.a. kvantefysik og bioteknologi.
Konkret betyder aftalen, at de to universiteter over de næste tre år forpligter sig til at udvide ph.d.-samarbejdet og fremme samarbejdet inden for innovation og entreprenørskab. Det skal bl.a. ske gennem studenter-aktiviteter. Desuden vil man øge det dansk-australske forskningssamarbejde ved hjælp af workshops inden for fælles forskningsområder som bioengineering, genomik, sundhedsteknologi, vandressourcer og bæredygtig energi.
Aftalen er netop blevet underskrevet af rektor på University of Queensland, Peter Høj og DTU's rektor Anders Bjarklev, der sammen med en mindre forskningsdelegation fra DTU deltog ved en event på University of Queensland i denne uge.
”University of Queensland er et stærkt australsk universitet, som vores forskere finder attraktivt at samarbejde med, og som mange af vores studerende gerne tager på udveksling til, så jeg tror bestemt, aftalen vil gavne DTU,” siger Anders Bjarklev.
University of Queenslands rektor, Peter Høj, ser også vigtige perspektiver i aftalen:
”Jeg håber, at denne plan for vores strategiske samarbejde - med et af verdens stærkeste tekniske universiteter - vil skabe en platform for vores forskere og studerende, der kan føre til endnu flere excellente forskningsprojekter, fælles uddannelsesinitiativer og innovation til gavn for både Australien og Danmark og hele verden.”
Medicinsk billeddannelse
En af de DTU-forskere, der allerede samarbejder med University of Queensland, er Jan Henrik Ardenkjær-Larsen, som er professor på Institut for Sundhedsteknologi og grundforskningsleder i centeret Hypermag, der er støttet af Danmarks Grundforskningsfond. I øjeblikket arbejder han sammen med professor David Reutens, der er direktør for Centre for Advanced Imaging på University of Queensland.
Jan Henrik Ardenkjær-Larsen har opfundet en metode, der kaldes for Hyperpolarized Metabolic MR. Hyperpolarisering kan f.eks. magnetisere sukkerstoffet pyruvat, så det kan bruges som sporstof ved MR-skanninger. Når det bliver injiceret i en patient før en MR-skanning, bliver MR-signalet forbedret op til 20.000 gange. Den avancerede medicinske billeddannelse er et vigtigt middel til at diagnosticere, karakterisere og følge op på sygdomme og er et stort skridt på vejen mod ’personalized healthcare’.
Mens Jan Henrik Ardenkjær-Larsens forskergruppe bruger metoden til at blive klogere på alzheimers, bruger David Reutens’ forskere teknologien til at undersøge hovedskader ved traumer. Næste skridt i samarbejdet er at udveksle ph.d.-studerende og gennemføre forskerworkshops.
”Det kræver internationalt udsyn, hvis man vil videre i sin forskningskarriere. Derfor er et sådant udvekslingsophold supervigtigt for ph-d. studerende. Men samarbejdet er også givende for os forskere, da vi har et fælles interessefelt med fokus på hoved og hjerne. Det lærer vi meget af,” siger Jan Henrik Ardenkjær-Larsen.
I et andet forskningssamarbejder mellem University of Queensland og DTU Aqua har professor Einar Eg Nielsen knyttet ph.d.-studerende til det banebrydende projekt Geno Jaws. Et projekt, der undersøger, hvad der er sket med store haj-arter, den hvide haj, tigerhajen, sandtigerhajen og makohajen, de seneste 100 år. Mens DTU Aqua trækker på en lang erfaring med at udtrække historisk dna fra fisk, har de australske forskere en stor viden om hajers biologi, økologi og genetik.