Supercomputere får optimale betingelser

tirsdag 24 nov 15

Kontakt

Allan Aagaard Murphy
Sektionsleder
CAS
20 24 13 83

Kontakt

Peter Løngreen
Centerchef for High-Performance Computing
Afdelingen for IT Service

Computerome

  • DeiC Nationale LifeScience Supercomputer er etableret af Center for Biologisk Sekvensanalyse ved DTU Systembiologi i samarbejde med Danish e-infrastructure Corporation og Københavns Universitet.
  • Danmarks hidtil største supercomputer med en kapacitet som ca. 8024 pc’er forbundet med hinanden.
  • Var i november 2014 nummer 121 på verdens top 500-liste over de største computersystemer.
  • Størrelse: 16.048 CPU-kerner. • Hukommelse: 92TB DDR4 ram. • Lager: 3 petabyte = 300.000 gigabyte storage.
  • Backup: 1 petabyte – en pc kan typisk lagre 250-500 gigabyte. • Regnekraft: 410,8 teraflops (flops = floating point operations per second).
  • Båndbredde: Kan overføre 75 gigabyte pr. sekund mellem server- lagrene. Den kan f.eks. analysere 41 genomer på otte timer.
  • Sikkerhed: Alle data opbevares i en sky, som hver enkelt dataejer har eneret over. Systemet opfylder USA’s strenge sikkerhedskrav.
  • Pålidelighed: Der er redundans i alle kritiske systemer, så brugerne er garanteret oppetid døgnet rundt.
  • Efterspørgsel: P.t. er der 400 brugere og 20.000 jobs i kø.

Se video med Computerome her

Læs mere

Læs mere om Computerome i artiklen "Danmarks største computer specialdesignet til life science", som blev bragt i Magasinet Dynamo #42.

Det er stadig rækken af snurrende vindmøller, der fanger blikket, når man passerer DTU Risø Campus. Men i den nordlige ende af campus er noget mindst lige så betydningsfuldt ved at tage form.

Bag to containeres beskedne ydre gemmer sig supercomputeren Computerome, der kan måle sig med de bedste i verden og er specialiseret til forskning i life science. Og Computerome er kun starten på DTU’s nye high performance computing-center, som kan huse supercomputere til alle mulige forskningsområder, fra vindturbulens til neutronstråling; og dertil – som en ikke uvæsentlig sidegevinst – levere fjernvarme til Risø Campus.

Supercomputing eller high performance computing (HPC) hjælper forskere med at kombinere store og komplekse datamængder. Ved at koble mange computere sammen og sætte dem til at regne efter nøje planlagte algoritmer kan man for eksempel få svar på, hvordan bestemte sygdomme hænger sammen med bestemte gener, lave modeller for, hvordan vinden bevæger sig omkring en møllevinge, eller blive klogere på vore tidlige forfædres udvandring fra Afrika. Supercomputing er simpelthen måden at få maksimalt udbytte af de mange informationer, det efterhånden er muligt at indsamle.

DTU har længe benyttet supercomputing på flere forskningsområder og haft forskellige computersystemer placeret i tilknytning til institutterne. Men nu er en helt ny infrastruktur specielt dedikeret til formålet indviet i det nordligste hjørne af Risø Campus. Området er 3.500 m2 stort med plads til mindst otte store containere, som hver kan rumme op til flere hundrede computere forbundet i stærke netværk.

Sikkerhed og fleksibilitet i top

Med en sådan ophobning af data, også følsomme oplysninger omfattet af databeskyttelsesloven, er det klart, at sikkerheden er helt central, både den fysiske sikkerhed for, at ingen ubudne gæster kan gå ind og stjæle computerne, og den it-mæssige sikkerhed for, at den ene dataejer ikke har adgang til andres data, undtagen hvis der er aftalt en udveksling.

DTU Risø Campus egner sig særlig godt til formålet, fordi området på grund af den nukleare fortid er indhegnet og bemandet af en døgnvagt. Der er yderligere hegn om pladsen, som er overvåget af fire kameraer.

For at sikre mod fejl og strømsvigt sidder der foran el-tilførslen et stort batteri, som kan levere nødstrøm nok til, at alle igangværende opgaver kan lukkes forsvarligt ned i tilfælde af totalt strømsvigt. Batteriet beskytter også mod kortvarig overspænding, og der er installeret ekstra fiberforbindelse.

Flere HPC-containere kan nemt og enkelt tilsluttes den eksisterende infrastruktur, og hvis nye brugere skulle ønske det, kan pladsen opgraderes til en højere forsyningssikkerhed.

Den gør ikke meget væsen af sig, men bag dørene i containeren står en af verdens stærkeste og mest avancerede supercomputere. 
Foto: Iben Julie Schmidt 

Køling bliver til varme

Computerome bruger med sin nuværende størrelse 200 kilowatt strøm, og hele pladsen er dimensioneret til seks megawatt. Energien forsvinder dog ikke bare ud i det blå, men bliver til varme på Risø Campus.

”Kølesystemet har både en varm en kold side. På den varme side mod computerne har vi 45-50 grader, og med en varmepumpe flytter vi vandtemperaturen op til 70 grader, så det kan bruges i varmesystemet. Systemet er konstrueret, så hver ny computer, der sættes op, straks vil levere til fjernvarmen på Risø Campus,” fortæller sektionsleder i DTU’s Campus Service Allan Murphy.

”Med den kapacitet, vi er oppe på nu, kan vi opvarme hele campus fire måneder af året, men i takt med at pladsen bliver udbygget med flere supercomputere, øges fjernvarmebidraget, og på sigt vil vi snildt kunne dække hele varmebehovet og mere til.”

Den indbyggede fleksibilitet og bæredygtighed i systemet har vakt opsigt uden for DTU. Udenrigsministeriet var for eksempel på besøg i forbindelse med forhandlingerne med Apple om at etablere et datacenter i Danmark. En medvirkende årsag til, at den aftale kom i hus, var blandt andet erfaringerne fra DTU med brug af overskudsvarmen i fjernvarmenettet. Så DTU’s HPC-center er tydeligvis en god businesscase, samtidig med at det bidrager til reduktion af universitetets CO2-udledning.

Relaterede Videoer  

Vis flere