Foto: Colourbox

Intelligent plaster advarer om infektion i såret

Informationsteknologi Bakterier og mikroorganismer Kemi

Et nyt plaster, der selv fortæller, om der er infektion i såret, kan være et middel til at mindske hospitalsudgifterne.

En særlig sensor i patientens forbinding giver besked til sundhedspersonalet, hvis der opstår infektion i såret. Dermed kan lægen eller hjemmeplejen holde øje med sårets tilstand. Man undgår at skulle åbne forbindingen for at kontrollere såret og derved udsætte patienten for flere bakterier. Samtidig giver det øget mulighed for at sætte ind med den rigtige antibiotikabehandling og derved mindske udviklingen af multiresistente bakterier.

Forestil dig endvidere, at sundhedspersonalet kan modtage digitale data fra sensoren, og at disse data kan fortælle noget om generelle mønstre for, hvordan og hvornår sårinfektion opstår og udvikler sig.

Det er scenariet for den 'lab as a thing'-teknologi, som forskere fra DTU er ved at specialudvikle. Der er dermed både udsigt til bedre sårbehandling, væsentlige besparelser i indlæggelsestid, patientforløb og ressourcer samt datagrundlag for nye behandlingsmetoder.

Hurtigere diagnose og tidlig behandling

”Vi skal have teknologien ud til borgerne, den skal ud og have effekt og gøre en forskel for det enkelte menneske,” siger Winnie Edith Svendsen, lektor på DTU Nanotech, som netop har fået penge fra proof of concept-programmet til et projekt om intelligent sårdiagnose.

”Det spændende er, at de nye teknologier påvirker samfundet og den måde vi lever på, når f.eks. små bitte laboratorier indbygges i de ting, vi omgiver os med, kobles op til internettet og giver intelligent feedback til brugeren. Vi kalder det 'lab as a thing', og her har du et plaster, som selv diagnosticerer og giver besked til sundhedspersonalet i stedet for, at patienten skal afsted til hospitalet for at få besked.”

En af udfordringer, som plasteret skal afhjælpe, er, at det i dag er forholdsvis dyrt og langsommeligt at foretage laboratorieprøver til at validere en given diagnose. Indtil diagnosen er stillet, anvender man et bredspektret antibiotikum, som potentielt er med til at skabe antibiotikaresistente bakterier.

"Her har du et plaster, som selv diagnosticerer og giver besked til sundhedspersonalet i stedet for, at patienten skal afsted til hospitalet for at få besked."
Winnie E. Svendsen

”Det er et stort problem,” fortæller Dan Høgdall, der er læge på Herlev Hospital. ”På patientniveau er det vigtigt at få afklaret, hvilken type bakterie, der er årsag til infektion, så man tidligt kan sætte ind med den rette antibiotika. Samfundsmæssigt har vi desværre også set en udvikling i resistente bakterier de senere år, så det er vigtigt, at vi kan målrette antibiotikabehandlingen så tidligt som muligt. Det kan give mildere og kortere indlæggelser. En hospitalsseng koster jo tusindvis af kroner pr. dag.”

Det intelligente plaster skal i første omgang testes i forhold til mest relevante bakterier i sår for eksempel stafylokok-infektioner. Infektion med Stafylokok-bakterier (Staphylococcus aureus) er en af de mest almindelige årsager til, at der går betændelse i sår. Ambitionen er, at det intelligente plaster skal understøtte tidlig diagnostik og korrekt behandling ved en bred vifte af kliniske situationer fra operative sår på hospitalerne til komplicerede kroniske sår i hjemmet.

Lang vej til kommerciel forretning

Dianova, der er et datterselskab under DTU, ser et stort potentiale i intelligente plastre.

”Vi vil gerne se mere teknologi og viden gøre gavn i samfundet,” fortæller Marie- Louise Little, der er blandt andet også er medicinsk ingeniør og har arbejdet med sårpleje siden 2002.

”Sensorteknologi, koblet med den store kliniske viden, der eksisterer omkring sår og bakterier samlet i en teknisk digital platform, vil kunne hjælpe rigtig mange mennesker. Kroniske sår er svære og meget omkostningstunge på grund af den omfattende pleje og behandling. Akutte sår opstår eksempelvis efter en klinisk operation. De er renere, og hvis der vokser noget i det, kan man måle på det. Med kroniske sår er der et stort uløst behov, som sensorer kan være med til at opfylde. Og vi har jo set, at konceptet fungerer. Desværre går der nok nogle år, inden vi kan se det i anvendelse i hjemmeplejen eller på hospitalerne. Der er mange regler og regulativer, der skal tages højde for, foruden diverse kliniske test, der skal vise, at systemet fungerer. Så vi skal nok regne med fem år, før du og jeg vil få intelligente plastre på som en del af en sårbehandling.”

Mange flere anvendelsesmuligheder

”For at gøre en chip til en biosensor skal kemien på overfladen af den være specifik i forhold til biomarkørerne i den sygdom, vi ønsker at monitorere. Vi er ved at udvikle en teknisk digital platform, så vi kan bruge den samme chip og nøjes med at ændre overfladen, når vi skal kigge på nye sygdomsbiomarkører,” siger Jan Madsen fra DTU Compute.

Dermed er der grundlag for, at 'lab as a thing' kan udvikles hurtigere og specifikt til en lang række af forskellige diagnoser og snart blive en del af hverdagsteknologierne.

Prototypen på det intelligente plaster vil være klar til sommer, hvorefter teknologien skal afsættes til sundhedssektoren.