Foto: Joachim Rode

Studerende dyrker surfboards af hamp og svampe

Tre bachelorstuderende bruger hamp og svamperødder til at dyrke verdens første 100 procent bionedbrydelige surfboard.

Surfere går meget op i at passe på havets helbred, men paradoksalt nok er traditionelle surfboards lavet af farlig kemi og ikke-nedbrydelige materialer. Det forsøger tre Design- og Innovationsstuderende fra DTU at ændre på med deres bachelorprojekt.

"Vi forsøger at skabe verdens første 100 procent bionedbrydelige surfboard. Der er stor efterspørgsel på bæredygtige boards i surfmiljøet, men der er ikke mange, som producerer dem," siger en af de studerende, Dan Jensen, som også surfer i sin fritid.

Holdets plan er, at deres surfboard bogstavelig talt skal kunne gro i en stor surfboard-formet støbeform. Det skal fungere sådan, at de tilsætter hampefibre og levende svamperødder i formen, som så lige så stille udfylder rammen og vokser sig sammen.

De tre drenges surfboard skal udelukkende bestå af naturmaterialer. Hvis boardet knækker eller bliver smidt væk, bliver det, fordi det er bionedbrydeligt, bogstavelig talt et med naturen igen - enten som gødning til jorden eller som føde til havets fisk.

"Vi har haft held med at lave surfboardets kerne af hamp og erstattet det, man normalt bruger som bindemateriale, med rodnettet fra en svampeskov. Så nu mangler vi at finde en hård skal, som kan holde det hele sammen," siger Kristian Ullum fra projektholdet.

Traditionelle surfbrædder består af en kerne af flamingo, en skal af glasfibre og en substans, som binder det hele sammen, kaldet epoxyresin. Faktisk minder blandingen meget om den, man laver vindmøllevinger af. Når man blander materialerne på denne måde, kaldes det et kompositmateriale, og med det kommer nogle miljømæssige udfordringer:

"Når man smelter de tre ikke-bæredygtige elementer sammen til et kompositmateriale, så er de næsten umulige at skille fra hinanden igen, og de kan heller ikke genbruges," siger Kristian Ullum og tilføjer, at bindematerialet epoxyresin desuden indeholder giftstoffer.

Ikke endnu et marketing-stunt
Der er faktisk allerede surboards på markedet, der bliver markedsført som både bæredygtige og økologiske. De har ligesom normale surfboards en kerne af flamingo, men skallen er ofte lavet af hørfibre i stedet for glasfibre, og det kemiske epoxyresin er byttet ud med det såkaldte 'bioresin'.

"Vi synes lidt, at de bæredygtige surfboards, man kan få i dag, er et marketings-stunt, som skal sælge endnu et produkt under øko-paraplyen. Bioresin indeholder stadig tre til fem procent almindelig epoxyresin, og man kan ikke skille materialerne fra hinanden og genbruge dem," siger projektets tredje deltager Lasse Sudergaard og fremhæver, at det også tager en masse energi at dyrke, høste og forarbejde hørfibre.

Selvom de bæredygtige surfboards, der produceres i dag, ikke helt lever op til deres navn, så efterlader de alligevel et mindre miljømæssigt fodaftryk end traditionelle boards. Drengenes mål er derfor at gøre deres surfboard endnu mere bæredygtigt; men der er stadig et stykke vej.

"Vores primære fokus lige nu er at udvikle materialet, så det bliver solidt nok. Det er en udfordring, når man bruger hamp og svamperødder. Så det er også vigtigt, at vi finder den rigtige skal,” siger Lasse Sudergaard og fortsætter:

”Palmeblade skulle efter sigende være ret solide, så deres holdbarhed undersøger vi næste gang.”

Drengene står endnu ikke med et færdigt surfboard, med deres prototype var så overbevisende, at den vandt en førstepræmie i DTU’s konkurrence for bæredygtige projekter, Grøn Dyst.