(Sediment i smeltevand strømmer ud i havet ved Grønlands kyst og danner nye lavvandede områder. Foto: Anders Anker Bjørk/Københavns Universitet)

Smeltevand skaber nye områder med land ved Grønland

Klimaændringer Jordobservation Isforskning
DTU Space har bidraget til ny forskning, der viser, at mens stigende havniveauer sætter mere land under vand på jorden som følge af global opvarmning, så sker det modsatte i flere områder i Grønland. Her opstår nye områder med lavt vand og land, når smeltevand vasker sediment ud til kysten. Opdagelsen er netop offentliggjort i Nature.

Et internationalt forskerhold med deltagelse af DTU og anført af Mette Bendixen fra Københavns Universitet har gjort en overraskende opdagelse ved Grønlands kyster.

Den globale opvarmning og den medfølgende afsmeltning af isen inde på land betyder nemlig paradoksalt nok, at områder med lavt vand og nyt land kaldet delta-områder breder sig mange steder i kystområderne.

”Det er en udvikling, som vi nu har analyseret over en periode, der dækker de seneste 75 år, og her kan vi se, at der er sket store forandringer i takt med den globale opvarmning”, fortæller lektor og forsker Shfaqat Abbas Khan fra DTU Space, som har bidraget til arbejdet.

”Vi kan tydeligt se, at de her delta-områder vokser og breder sig overraskende hurtigt. Der er kæmpe områder, hvor der er kommet store deltaer. Nogle steder, er der grus og sten, som ikke oversvømmes længere, men altså er blevet til nyt land. For eksempel ved Kangerlussuaq, Søndre Strømfjord”.

Den nye forskning  er netop offentliggjort det ansete videnskabelige tidskrift Nature. Forskere fra Københavns Universitet har stået for en stor del af arbejdet med postdoc Mette Bendixen som hovedforfatter til den videnskabelige artikel i Nature. DTU Space og Shfaqat Abbas Khan har blandt andet udført beregninger til artiklen.

"Der er kæmpe områder, hvor der er kommet store deltaer. Vi kommer til at se et helt andet billede af Grønland i fremtiden"
Shfaqat Abbas Khan, lektor og forsker på DTU Space.

Grus og støv fra smeltet indlandsis

Store floder af smeltevand fra indlandsisen i Grønland trækker sediment med sig, når det strømmer ud i havet. Det er støv og grus, der har ligget på overfladen af isen inde på land, som så er blevet dækket af nye lag sne, der også er blevet til is over tusindvis af år. Dette materiale aflejres så i områder ved kysten. 

Dermed opstår områder med lavt vand og små stykker nyt land rundt langs kysten og i fjordene  flere steder i Grønland. På den måde opstår eller vokser, det der kaldes et delta, som er områder, hvor strømmende ferskvand møder havet, og der aflejres materiale.

”Vi har undersøgt 121 delta-områder ved at se på historiske fotos taget fra luften af USA’s forsvar under Anden Verdenskrig. Dem har vi sammenholdt med moderne satellitfotos. På den måde har vi været i stand til at følge forandringer i de grønlandske delta-områder over 75 år,” fortæller Mette Bendixen fra Center for Permafrost ved Københavns Universitet.

Et kendt eksempel på et delta er Nilens udmunding i Egypten. Her findes et stort floddelta, der er opstået efterhånden som aflejringer har gjort vandet lavt og efterfølgende blotlagt nyt land, som floden så har  forgrenet sig omkring.

Fra 1980'erne er det gået stærkt

Billedmaterialet fra Grønland indgår i en større analyse, som omfatter beregninger på afsmeltning af is på land og modeller for, hvordan et delta udvikler sig over tid. Forskerne kan se, at der har været relativt får forandringer frem til 1980’erne, hvorefter udviklingen har taget fart.

DTU Space har blandt andet bidraget til beregninger af vigtige faktorer, der spiller ind, så der kan tages højde for dem.

Det er eksempelvis beregninger af den naturlige landhævning, der opstår over tid, efterhånden som isen på land smelter. Når trykket på den måde tages af grundfjeldet neden under, så hæver både land og kyst sig op, og det påvirker også delta-områderne og er med til at gøre dem større.

Beregningerne fra DTU er baseret på data fra satellitter og de mange GPS-stationer, som DTU Space driver i Grønland.

”Vi har målt på grundfjeldet siden 1995. Vi kan se, at det hæver sig hurtigere nu end tidligere. I begyndelsen var det omkring 2-3 cm om året. Nu er det nærmere 3 cm,” siger Shfaqat Abbas Khan.

Smeltevand øger ikke umiddelbart vandstanden      

Egentlig skulle man tro, at vandstanden blev højere, når is inde på land smelter og løber ud i havet. Men det modsatte sker altså mange steder i området mellem ismasserne på land og åbent hav omkring Grønland.

”En del skyldes sedimentaflejring, en del landhævning, som også omfatter kysten, og så er der det forhold, at når isen smelter, er der mindre masse og dermed mindre tiltrækning fra tynggdekraften til at holde på vandet,” fortæller Shfaqat Abbas Khan. 

”Samlet set øges vandstanden i verdenshavene. Også omkring Grønland. Isen på på land her rummer vand nok til havstigninger på 7,5 meter, hvis det hele smeltede, hvilket vi dog ikke regner med. Men vandet fordeles ujævnt i havene, og de største havstigninger vil finde sted på den sydlige halvkugle.”

Mange andre steder på kloden er tendensen da også, at floddeltaer oversvømmes og forsvinder, hvilket gør livet vanskeligere for indbyggere i disse dele af verden.

3.000 km kyst er blevet undersøgt

Forskerne har undersøgt delta-områder fordelt over 3.000 km kystlinje. Området rækker fra 70 grader mod nord og sydpå i det vestlige Grønland og op til 60 grader mod nord langs den østlige side af Grønland. 

Det er umuligt for forskerne at sige, hvordan delta-områderne vil vokse i fremtiden, og om der vil komme et tidspunkt, hvor de forsvinder igen, når der samtidig tilføres store mængder ekstra smeltevand udløst af global opvarmning. Men foreløbig vokser de. Og det kan få konsekvenser for mange af Grønlands 50.000 indbyggere, som primært bor ved kysten.

”I Grønland lever folk nær kysten og havet er vigtigt for transport og industri. Allerede nu ser vi, at det er blevet vanskeligere for skibe at nå ind til Kangerlussuaq, Søndre Strømfjord, fordi sediment fra smeltevandsfloderne lukker fjorden til,” siger Shfaqat Abbas Khan.

Hvis der for eksempel skal anlægges en ny havn eller lignende infrastruktur i fremtiden, så kræver det grundig planlægning. Måske kan man ikke sejle dertil efter 20 år, fordi der så vil være for lavt vand som følge af de voksende delta-områder. Det indebærer også, at søkort skal justeres oftere i fremtiden.

”Vi kommer til at se et helt andet billede af Grønland i fremtiden,” siger Shfaqat Abbas Khan.

”Formentlig vil der ske langt større forandringer i kystområderne, end dem vi ser nu. Det vil være noget, der skal tages højde for på en lang række områder.”

(Til venstre et billede af et delta fra 1985, til højre det samme delta i 2010. Illustration Københavns Universitet/Google Earth)

Illustration baseret på satellitfotos fra henholdvis 1985 (t.v.) og 2010 (t.h.), som viser et voksende delta i det vestlige Grønland. Den stiplede linje angiver deltaets udbredelse i 1985, og det ses, at det i 2010 er langt større. På 25 år er det vokset mere end én kilometer på grund af aflejringer fra smeltevand. (Fotos: Energistyrelsen, Google Earth)