Høns

Foder med antistoffer fra slagtekyllinger beskytter forbrugere mod campylobacter

mandag 05 mar 12
|

Kontakt

Peter M. H. Heegaard
Professor
DTU Bioengineering
35 88 62 41

Antistoffer oprenset fra blod fra inficerede slagtekyllinger skal blandes i foderet og beskytte nye kyllinger mod campylobacter, så vi slipper for diarre-bakterierne på køkkenbordet. Forskere ved DTU Veterinærinstituttet leder projektet, der har fået lovende resultater.

Hvert år bliver ca. 50.000 danskere syge af campylobacterbakterier fra fødevarer – særligt kyllinger. Campylobacter findes udbredt i naturen, så det kan ikke undgås, at kyllingerne støder på bakterierne.

Faktisk bærer en tredjedel af alle slagtekyllinger på campylobacter. Det gør ikke kyllingerne syge, men bakteriene kan overføres til mennesker.

Men nu har forskere ved DTU Veterinærinstituttet fundet en metode til at gøre kyllingerne modstandsdygtige overfor campylobacter, så risikoen for diarre og opkastninger kan mindskes.

Ideen er at bruge de antistoffer mod campylobacter, som naturligt dannes af immunforsvaret, når et dyr eller menneske bliver inficeret med bakterien. Antistofferne kan hentes fra det blod, som ellers bliver smidt ud, når campylobacterinficerede kyllinger alligevel bliver slagtet. 

Immunglobulinet, der er de proteiner, der virker som antistoffer og som nemt kan oprenses fra blodet, fodres til kyllingerne i form af pulver iblandet foderet.

"Det er en billig og bæredygtig løsning, da vi blot anvender restprodukter"
Peter M. H. Heegaard, professor ved DTU Veterinærinstituttet

Kyllingerne får også naturligt overført lidt antistoffer fra hønen via ægget, ligesom pattedyr og mennekser får antistoffer via modermælken.  

Holder bakterien fra tarmen

Når antistofferne møder en campylobacterbakterie i kyllingen, vil de binde til bakteriens overflade og forhindre den i at sætte sig fast i tarmen og dele sig. I stedet for at skabe infektion vil bakterien blive fjernet med fæces.

Immunglobulinet indeholder antistoffer, der binder til alle mulige dele af bakteriens overflade, så forskellige varianter af campylobacter kan heller ikke undslippe.

Peter Heegaard, der er professor ved DTU Veterinærinstituttet og står i spidsen for projektet, fortæller, at metoden stadig skal undersøges nærmere, men han tror på store muligheder.

”Det er meget interessant, at vi kan benytte blod fra de mange slagtede campylobacterinficerede kyllinger til at beskytte de nye kyllinger mod infektionen. Det er en billig og bæredygtig løsning, da vi blot anvender restprodukter. Vi vil kunne modvirke mavetarmkanalsinfektioner med bakterier som campylobacter, salmonella, coli, clostridier osv.,” fortæller Peter Heegaard.

Han forventer, at immunglobulinet kan få status som fodertilskud og blive solgt til landmændene om et til to år, hvis forskerne får midler til at arbejde videre og tingene går som forventet. 

Forsøg viser effekt

Forskerne har netop afsluttet et forsøg, hvor de gav kyllinger campylobacter og immunglobulin. Efter syv dage var der 8-10 gange færre bakterier i fæces og blindtarmen hos de kyllinger, der fik aktiv immunglobulin, hvilket er en statistisk signifikant reduktion.

”I forsøget her har vi brugt blod, der blot er blevet opsamlet ved slagtning af gæs. Det viser, hvor robust idéen er og at princippet virker - vi er nu i stand til at bruge biprodukter som blod fra produktionen af kød,” siger Peter Heegaard.

Forsøgene viste også, at immunglobulinet ikke bliver afvist eller resulterer i en dårlig reaktion hos dyret, der indtager det, selvom det kommer fra en anden art.

Udvides til svin, kvæg og mennesker

Det er svært at udvikle traditionelle vacciner mod mavetarminfektioner, så Peter Heegaard ser store perspektiver i metoden.

”Teknikken er jo ikke begrænset til kyllinger, men vil også gælde lignende infektioner hos dyr som svin, kvæg og fisk. Både infektioner, som kan smitte til mennesker som salmonella og campylobacter, men også infektioner, som dyrene bliver syge af og derved giver dårligere velfærd, produktivitet og kvalitet. Herudover kan mavetarminfektioner hos mennesker i princippet også forebygges med immunglobulin fra dyr,” fortæller Peter Heegaard.

Antistofferne kan også udvindes fra mælk, og forskerne udfører derfor ligeledes forsøg med immunglobulin udvundet fra valle, der er et biprodukt ved osteproduktion.

”Noget af det smukke ved metoden er, at immunglobulinet modvirker infektion samtidig med at dyrets egen modstandskraft opbygges. Desuden virker det øjeblikkeligt - og uden at bakterierne udvikler resistens som med antibiotika,” siger Peter Heegaard.

Metoden giver også en fordel men hensyn til diagnostik af sygdomme, idet den ikke giver falske positive resultater, hvis man tester for antistoffer i blodprøver - modsat hovedparten af konventionelle vacciner.

Arbejdet er en del af CamVac, der er støttet af Det Strategiske Forskningsråd. Projektets partnere er DTU Veterinærinstituttet, DTU Fødevareinstituttet, KU Life, Dianova, TD Vaccines, Hugin Expert, Utrecht Universitet og Arizona Universitet.