Foto Rikke Høm Jensen

Kunstig intelligens skal hjælpe grøn omstilling i elsektoren

Spyros Chatzivasileiadis har fået et ERC Starting Grant til at fjerne barriererne for at bruge kunstig intelligens i elnettet, så håndteringen af stadig flere vedvarende energikilder og et øget forbrug kan blive mere sikker og effektiv.

Spyros Chatzivasileiadis har netop modtaget et af de prestigefyldte ERC Starting Grants til lovende unge forskere, som Det Europæiske Forskningsråd uddeler. Midlerne skal bruges til i løbet af de kommende fem år at introducere helt nye metoder til at udvikle og certificere anvendelsen af kunstig intelligens, så aktørerne i elsektoren får den nødvendige tillid til den nye teknologi.

Elforsyningen gennemgår i disse år store forandringer i takt med den grønne omstilling. Hvor den tidligere kom fra store kraftværker med stabile leverancer, skal den fremover komme fra et stort og stadigt voksende antal vedvarende energikilder, hvis leverancer varierer, afhængigt af vejr og vind. Samtidig bliver vores samfund stadig mere elektrificeret, hvilket øger efterspørgslen på el markant.

”I dag anvender elsektoren mange ressourcer på at opstille mulige scenarier og gennemføre beregninger af disse for at sikre en stabil elforsyning. Hvis man i stedet anvender kunstig intelligens i dette arbejde, vil beregningerne kunne gennemføres helt op til 1000 gange hurtigere, og dermed kan man spare både tid og penge,” siger lektor Spyros Chatzivasileiadis, DTU Elektro.

”Hidtil har kunstig intelligens for elsektoren dog været en ’black box’, hvor man kun kender strukturen, men ikke har detaljeret indsigt i, hvordan teknologien virker. Derfor har man ikke haft tillid til kunstig intelligens. Det vil jeg udvikle de nødvendige værktøjer til at ændre.”

Effektiviseringer af sektoren

Spyros Chatzivasileiadis har siden sin studietid arbejdet med mange forskellige områder inden for elsektoren. De seneste år er han yderligere blevet interesseret i kunstig intelligens og har dermed fået øje på de mange muligheder, det åbner for effektiviseringer i sektoren, hvis barriererne for anvendelsen kan fjernes.

”Min første indsats vil være at give garanti for, hvordan kunstig intelligens vil opføre sig, når den bruges til at optimere elsektoren. Garantierne er nødvendige for at overbevise aktørerne i forsyningen. For dem er sikkerhed for at undgå nedbrud det væsentligste, da bare en times nedbrud koster samfundet mange hundrede millioner kroner,” siger Spyros Chatzivasileiadis.

I de kommende år vil han anvende neurale netværk til opgaven. Netværkene skal trænes til at kunne forudsige stabiliteten i elnettet Derefter skal der udvikles algoritmer, hvor de fysiske modeller, der har været anvendt af sektoren de seneste 100 år, vil blive inddraget. Ingen af delene har været gjort af andre tidligere.

”Planen er at udvikle en ny proces for træning af neurale netværk, der kan give garantier til slut. Gennem processen vil vi kunne certificere de metoder, der bygger på kunstig intelligens. Det vil give aktørerne i branchen sikkerhed for, at metoderne kan anvendes til at øge hastigheden, optimere driften og reducere omkostningerne i elforsyningen, og dermed hjælpe den grønne omstilling godt på vej,” siger Spyros Chatzivasileiadis.

Aktører fra store elselskaber både i Europa og USA har allerede vist interesse for projektet.

”Mit håb er at kunne bevise, at kunstig intelligens ikke er en ’black box’ for systemer som elnetttet, hvor sikkerheden er den vigtigste prioritet. I stedet vil jeg vise, at den både er forståelig og værdifuld. Det vil åbne døren for at anvende kunstig intelligens til at optimere en lang række delelementer af sektoren, ligesom det kan bidrage til en sikker og pålidelig drift af elnettet,” siger Spyros Chatzivasileiadis.

Når algoritmerne er udviklet, vil de også kunne anvendes på andre områder, hvor sikkerheden er en topprioritet, og eksisterende fysiske modeller kan inddrages. Det kan f.eks. være i fly eller selvkørende biler.

Det tildelte ERC Starting Grant er på 1,5 millioner euro eller godt 11 mio. kr. Beløbet skal bruges til at ansætte fire unge forskere, der i de kommende fem år skal hjælpe Spyros Chatzivasileiadis med at nå de ønskede resultater.