Stjernekameraer udviklet på DTU Space har sikret unikke optagelser af Jorden og Månen set fra rummet. Nu hædrer NASA forskerne bag filmsuccesen.
NASA udviser særlig anerkendelse af forskergruppe på DTU Space, der står bag en kort film, der viser Månens omløb omkring Jorden set fra rummet. NASA-filmen har gået verden rundt og er blevet vist af flere nyhedsmedier som bl.a. BBC, Discovery og The Guardian.
Professor John Leif Jørgensen har i USA på gruppens vegne modtaget NASA’s Group Achievement Award, som anerkendelse for en fremragende gruppepræstation, der har bidraget væsentligt til NASA’s mission. NASA har endvidere overrakt medaljen ”Exceptionel Public Achievement Medal” til professoren.
Fotos fra stjernekamera blev til en film
Filmen består af en række sammenklippede fotos, der er taget af et af de fire stjernekameraer, som er udviklet og håndbygget af forskergruppen Måling og Instrumentering ved DTU Space. Kameraerne er monteret på NASA’s rumsonde Juno, der blev opsendt fra Jorden i 2011. Dens endelige destination er Jupiter, men for at nå helt derud blev Juno først sendt ud til Mars og derefter tilbage mod Jorden, hvor den passerede oktober 2013 for at udnytte Jordens tyngdefelt til accelerering. Det er på turen fra Mars og tilbage mod Jorden, at de unikke optagelser er blevet til, og således muliggjorde, at vi for første gang kan se Jorden og Månen ude fra rummet.
Kameraernes funktion er først og fremmest at fungere som stjernekompas, så forskerne altid nøjagtigt kender rumsondens placering i rummet. Men professor John Leif Jørgensen og hans forskergruppe så også en fantastisk mulighed i at bruge kameraerne til mere end kompas. Det krævede dog meget overtalelse og en animeret visualisering af filmpotentialet, før NASA indvilgede i at bruge stjernekameraerne til de unikke optagelser.
Kameraet begyndte at tage fotos hvert femte minut, da Juno var i en afstand fra Jorden på fire millioner kilometer. Nærværende film begynder i en afstand af tre millioner kilometer, og optagelserne varede fire dage. Alle fotos har krævet en større bearbejdning for at få dem sat sammen til en sammenhængende film, og det har de to ph.d.-studerende ved DTU Space, David Pedersen og Andreas Jørgensen, stået for.
Fotoet viser, hvorledes de ubehandlede billeder fremstår. Billedet viser, hvordan sensorens interlaced-video teknologi forårsager, at objekterne afbildes to gange, én gang for hvert billedfelt. I løbet af perioden, mellem billedfelternes opdatering, har rumsonden nået at rotere ganske lidt om sin rotationsakse. Denne rotation forårsager, at objekterne ikke afbildes det samme sted i de to billedfelter. Stjernekompasset til Juno-rumsonden er designet til at afbilde stjerner, samt lyssvage objekter som Jupiter og dens måner. Da sollyset ved Jorden og Månen er 25 gange stærkere end ved Jupiter, forårsager det en mætning af sensorens video-forstærker. Denne effekt ses som lodrette striber i billederne. For at lave filmen har forskerne fjernet disse effekter og ved hjælp af målinger fra de andre tre stjernekameraer kompenseret for Jordens og Månens flytning i billedfeltet.
Den film, du kan afspille ovenover, er en anden version udarbejdet af DTU Space, hvor forskerne har suppleret optagelserne med tre figurer, der beskriver den faktiske afstand mellem Juno og Jorden, samt Junos hastighed i forhold til Solen og Jorden. Disse figurer illustrerer, hvorledes Jordens tyngdefelt benyttes til at forøge rumsondens hastighed i forhold til Solen. Denne forøgelse er afgørende for, at Juno når ud til Jupiter. Virkningen af denne forbiflyvning er faktisk af samme størrelse som den hastighedsforøgelse, som løfteraketten, der sendte Juno afsted, kunne levere.
Når rumsonden ankommer til Jupiter i 2016, går den i kredsløb om planeten i cirka et år. I løbet af den tid vil rumsonden nå 33 gange rundt om planeten, imens den bl.a. måler magnet- og tyngdefeltet, udforsker vejrsystemerne og bestemmer atmosfærens indhold af bl.a. vand - alt sammen viden, der kan fremme forståelsen af solsystemets dannelse og tidlige udvikling. ´