Medicinrester i spildevandet skal fjernes med bakterier

Når medicin ikke bliver optaget i kroppen, udskilles den med urinen og ender dermed i vores spildevand. I det kommende år skal rensningsanlægget i Herning teste, om bakterier kan rense spildevandet for uønskede medicinrester, der ellers kan ende i vores vandmiljø og påvirke faunaen i søer og vandløb. Test-rensningen sker i et stort pilotanlæg, som blev sat op hos Herning Vand i april.

Herning Vand ønsker at være på forkant med situationen, når de skal til at håndtere spildevand fra det nye supersygehus i Gødstrup omkring 2019. Men problematikken er i virkeligheden interessant for alle spilderensningsanlæg, da man i branchen anslår, at omkring 95 procent af alle medicinrester i spildevandet kommer fra husstandene.

”Med det kommende års testforløb regner vi med at få klarhed over, hvor stort problemet er med medicinrester i vores lokale spildevand. Derudover forventer vi at få erfaringer med den nye metode til at rense spildevandet, så vi kan tilbyde forsvarlig håndtering af spildevandet, når supersygehuset er i drift,” siger Niels Møller Jensen, direktør for Herning Vand.

På fotoet ses et lille pilotanlæg fra første forsøgsfase med tre MBBR-reaktorer i serie. Foto: Ravi Chhetri

Teknologien bag testforsøget er er enkel og baseret på en såkaldt Moving Bed Biofilm Reactor (MBBR) : Masser af små hjulformede plastikdele – kaldet biocarriers – med en diameter på ca. to cm hældes i det vand, der skal renses. De små bio-carriers er designet, så de akkurat ikke synker til bunds, men flyder rundt i vandet. Deres store overflade sikrer, at bakterier kan etablere sig på dem uden at risikere at blive skyllet af. Spildevandet føres gennem tre bassiner fyldt med biocarriers. I det første bassin omsætter bakterierne de let nedbrydelige medicinrester bl.a. rester fra smertestillende medicin som Ibuprofen. 

Specialiserede bakterier

Det næste bassin kræver mere specialiserede bakterier, som kan ’fortære’ de medicinrester, der er sværere at nedbryde, og i sidste bassin er kun de svært nedbrydelige stoffer tilbage, hvorfor bakteriekulturen i biocarriers er specialiseret til dette. Bakterierne kan ikke fjerne alle medicinrester, men de kan rense vandet så meget, at udgifterne til den efterfølgende rensning, som er meget strømslugende, nedbringes med ca. 30 procent.

Teknologien med biocarriers har været brugt i flere år til at rense industriens spildevand for uønskede stoffer, men det var lektor Henrik Rasmus Andersen fra DTU Miljø, der fik idéen med at afprøve, om den også kunne bruges til at fjerne medicinrester. Pilotanlægget har kørt i knap et år på Skejby Sygehus, før det blev flyttet til Herning Vand. I testforløbene er det DTU Miljø, der tester rensningen med MBBR-metoden:

”Denne testperiode skal give os yderligere driftserfaring og samtidig medvirke til, at vi med høj præcision kan regne ud, hvad det koster at bygge et rensningsanlæg, der i fuld skala renser spildevandet for medicinresterne med MBBR-teknologien,” siger Henrik Rasmus Andersen.