FIskeæg og dyreplankton (vandlopper) og en blå plastfiber. Foto: Bastian Huwer.

Nyt samarbejde om løsninger på plastforurening i havet

tirsdag 11 dec 18

Kontakt

Torkel Gissel Nielsen
Professor
DTU Aqua
35 88 34 94

Kontakt

Steffen Foss Hansen
Lektor
DTU Miljø
45 25 15 93

Kontakt

Nanna B. Hartmann
Seniorforsker
DTU Miljø
45 25 14 01

Fakta om forskningscenteret MarinePlastic

  • MarinePlastic – the Danish Centre for Research in Marine Plastic Pollution – er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, Nationalmuseet og Roskilde Universitet.

  • MarinePlastic åbner officielt den 1. februar 2019 og skal frem til 31. januar 2023 arbejde intensivt med at indsamle viden om plastikforureningens typer, årsager, omfang, spredning, nedbrydning og miljømæssige konsekvenser og undersøge effekten af lovgivning og samfundsmæssige tiltag.

  • MarinePlastic har et samlet budget på 26 millioner kroner, hvoraf de 20 millioner kroner er finansieret af Velux Fonden, mens resten er betalt af deltagerne i projektet.

  • MarinePlastic har hovedkvarter på Aalborg Universitet og ledes af professor Jes Vollertsen, jv@civil.aau.dk, mobil: 28 95 91 95.

DTU går sammen med fire andre forskningsinstitutioner for at undersøge konsekvenserne af plast i havet og behovet for ny lovgivning.

Plastik i verdenshavene er et af nutidens hurtigst voksende miljøproblemer. Op mod 80 procent af verdens affald består af plastik, og hvert år udledes der 8 millioner tons plastik til verdenshavene. 

Forskere fra fem danske forskningsinstitutioner, herunder DTU, går nu sammen om at udvikle viden om og løsninger på plastikforureningen. Det sker i forskningscenteret MarinePlastic, som ledes af Aalborg Universitet og støttes af Velux Fonden med 20 millioner kroner. 

Undersøger mikroplast i plankton, muslinger og fisk
Fra DTU deltager DTU Aqua og DTU Miljø i forskningscenteret MarinePlastic. De to institutter skal blandt andet undersøge mikroplast i dyreplankton, muslinger og fisk.

"Det kan få store konsekvenser for hele økosystemet, hvis mikroplast skader dyreplankton, som er fundamentet i havets fødekæder og føde for mange fisk, fugle og havpattedyr. Samtidig er mange mennesker bekymrede for, om der er mikroplast i fisk og skaldyr, og om det er et problem for deres sundhed," siger professor Torkel Gissel Nielsen, DTU Aqua om baggrunden for de undersøgelser, han leder i samarbejde med seniorforsker Nanna B. Hartmann fra DTU Miljø.

For at kunne vurdere konsekvenserne af mikroplast for mennesker og miljø undersøger DTU-forskerne, under hvilke omstændigheder dyreplankton, fisk og skaldyr æder mikroplast, og hvad der sker, når de gør det. F.eks. kan mikroplastens størrelse, sammensætning og alder måske have betydning for, om den bliver ædt eller fravalgt som føde, og dermed om plasten kommer ind i fødekæden.

De hidtidige undersøgelser på området er baseret på forsøg i laboratoriet med koncentrationer af mikroplast langt over det niveau, man finder i havet, men DTU-forskerne vil anvende miljørealistiske koncentrationer af plast i deres forsøg og også supplere med undersøgelser af fordelingen af mikroplast i havet. Desuden vil forskerne forsyne forsøgsplasten med en bakteriebelægning, som man ser det i naturen, for at teste, om det øger dyrenes appetit på plasten.

Forskning skal omsættes til handling
Forskningscenteret MarinePlastic har et erklæret mål om at udvikle konkrete løsningsforslag og gavnlige tiltag i samarbejde med interessenter og beslutningstagere. Det omfatter blandt andet en analyse af, hvilke typer videnskabelig information, lovgivningsarbejdet mangler for at kunne fastsætte regler, og om den nuværende regulering på området er baseret på den mest relevante viden. Det arbejde tager DTU Miljø sig af i samarbejde med Roskilde Universitet.

"I projektet skal vi være bindeled mellem forskerne og andre interessenter, f.eks. myndigheder, producenter og ngo’er, så forskningsresultaterne kan blive omsat til handling. Måske mangler samfundet svar på centrale spørgsmål, som vi kan formidle videre til forskerne, og omvendt kan forskningen pege på forhold, der burde reguleres, og hvor der er viden nok til at gøre det," siger lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø, som leder denne del af projektet.

DTU Miljø vil også undersøge, hvordan regulering kan fremme innovation, så der f.eks. kommer mere fart på udviklingen af miljøvenlige alternativer. Det er velkendt, at regulering på et område, kan sætte skub i innovationen, men hvad der skal til, for at det også kan ske på plastområdet, vil forskerne undersøge nærmere.   

 

Rettelse 1. juli 2019: Tallet for plastudledning til havet er korrigeret til 8 mio. tons.

Relaterede Videoer  

Vis flere