Foto Lars Svankjær

Førende katalyse-forsker får Niels Bohr-guldmedalje

Katalyse
Professor Jens Nørskov modtager 7. oktober Niels Bohr International Gold Medal. Medaljen er ikke tildelt en dansk forsker, siden Niels Bohr selv fik den i 1955.

Niels Bohr-medaljen er gennem tiden tildelt en række prominente forskere, hvoraf hovedparten har været nobelprismodtagere. Den 7. oktober overrækker dronningen medaljen til professor Jens Nørskov fra DTU Fysik.

Jens Nørskov er ansat i et Villum Kann Rasmussen-professorat som leder af det nye Center for Katalyseteori på DTU, der er etableret for at understøtte hans internationalt førende forskning i teori om katalyse.

”Jeg er meget overvældet og ydmyg over at modtage medaljen. Det er en stor ære og særlig betydningsfuldt for mig, da Niels Bohr i sin tid skabte grundlaget for de kvantemekaniske analyser, jeg hver dag anvender i min forskning,” siger Jens Nørskov.

"Det handler om at kunne fremstille bæredygtigt brændstof til transportsektoren, ligesom vi har brug for at kunne producere kemikalier, der udgør grundlaget for fremstillingen af så forskellige artikler som plastik, gødning, cement og medicin."
Jens Nørskov, professor

De kvantemekaniske analyser indgår som en del af de beregninger, Jens Nørskov udfører for at kunne forstå og forudse, hvordan materialer opfører sig.

”Jeg har i de senere år særligt interesseret mig for, hvordan katalytiske materialer kan bidrage til at løse de store energimæssige udfordringer, vi står over for som samfund. Vi er gode til at udnytte vedvarende energikilder som sol og vind, men vi mangler fortsat at løse problemet med at kunne lagre og transportere energien fra de vedvarende energikilder. Hvis jeg med min forskning kan bidrage til at løse bare en lille del af den udfordring, vil det være fantastisk,” siger han.

Jens Nørskovs vision er at udvikle en helt ny energiteknologi, hvor sol- eller vindenergi, vand og CO2 ved hjælp af de rette katalysatorer kan omdannes til brændsler og kemiske stoffer. Det skal ske i et kredsløb, hvorfra der ikke udledes mere CO2, end der anvendes.

”Hvis det lykkes, vil vi i vid udstrækning kunne fastholde det velfærdssamfund og de goder, vi kender i dag. Det handler om at kunne fremstille bæredygtigt brændstof til transportsektoren, ligesom vi har brug for at kunne producere kemikalier, der udgør grundlaget for fremstillingen af så forskellige artikler som plastik, gødning, cement og medicin. ”

Selv om han erkender, at det er en vanskelig udfordring at skabe en helt ny energiteknologi på basis af sol, vand og CO2, er Jens Nørskov dog fuld af håb:

”Vi har allerede taget det første skridt, som er at forstå, hvor vanskelighederne er, og hvad årsagerne til dem er. Med den indsigt er vi nu i stand til at begynde på at udarbejde løsninger.”


Teoretiker med anvendelse for øje
Det er kendetegnende for Jens Nørskovs forskning, at han spænder vidt. Som teoretisk fysiker er han anerkendt for at have bidraget med nye grundlæggende indsigter, begreber og modeller om katalyse. Han står bl.a. bag introduktionen af begrebet ’scaling relations’, der giver indsigt i fundamentale begrænsninger af en katalysator, og som har dannet grundlag for et helt nyt forskningsfelt inden for overfladefysik og -kemi.

Når Jens Nørskov skal fremhæve højdepunkterne fra sin mere end 40 år lange forskerkarriere, er det da også de teoretiske kvantespring, der træder tydeligst frem.

”De gange, hvor jeg pludselig har kunnet forstå sammenhængen, ikke blot i enkelte resultater, men i en hel klasse af problemstillinger, og for eksempel har fundet ud af, hvilke egenskaber, der gør et materiale til en god katalysator, uanset hvad det skal anvendes til,” siger han.

Jens Nørskovs begreber og modeller bliver i dag anvendt som et væsentligt grundlag for forståelsen af katalyse både blandt forskere og i erhvervslivet. Hans indsats begrænser sig dog ikke til det teoretiske niveau, men omfatter også et tæt samarbejde med virksomheder, som har kunnet gøre brug af hans fund af nye materialer, der er anvendelige som katalysatorer i bl.a. energiproduktionen.