Foto Joachim Rode

”Kvinder skal tro mere på sig selv”

fredag 14 jun 19

Kontakt

Sara Shafiee
Postdoc
DTU Mekanik

Blå bog

Sara Shafiee er 32 år, født i Iran og nu bosiddende i Charlottenlund sammen med sin iranske mand.

2017-2020: Postdoc på DTU Mekanik, hvor hun arbejder videre med konfiguration og bl.a. forsøger at introducere kunstig intelligens i systemerne.
2014-2017: Erhvervs-ph.d., it-projektleder og senior consultant hos Haldor Topsøe.
2013: Kandidat i tekstil-teknologi og ingeniørvidenskab fra Isfahan University of Technology.


Sara Shafiee er postdoc på DTU Mekanik med en succesfuld erhvervs-ph.d. i bagagen. Nu er hun udnævnt til ambassadør for projektet InnoWomen, der skal få flere kvinder til at søge fondens midler.

Ung kvinde med langt sort hår, mørke øjne og et sødmefuldt smil. Sara Shafiee er måske ikke lige prototypen på en it-ekspert – og det fik hun at føle, da hun stod over for medarbejdere i virksomheden Haldor Topsøe og skulle ’sælge’ sine idéer til et nyt produktkonfigurationssystem.

”Man tror, at man er nået langt med ligestillingen i Danmark, men det er nok ikke helt rigtigt. Folk har deres forestillinger om, hvordan en it-ekspert skal se ud, og jeg passede ikke i det billede,” siger hun.

”Den tekniske side af sagen var langt den letteste. Det var nemt nok at sidde på kontoret og udvikle noget, men at komme ud i organisationen og få medarbejderne med på at bruge det, det var svært.”

Sara har altid været vild med naturvidenskab. Hun er nysgerrig og elsker alt, hvad der har med matematik og it at gøre. Hun er vokset op i den smukke gamle kulturby Isfahan, en af Irans største byer, i en familie, hvor de fleste fik en universitetsuddannelse, også kvinderne.

I Iran vægter man uddannelse meget højt, og på universiteterne er kvinderne ofte i overtal, hvilket regeringen forsøger at udligne ved ligefrem at reservere pladser til mænd. Kvinderne klarer sig ofte også bedst, især inden for de teknologiske fag, og det mener Sara, i høj grad skyldes den fjendtlige sexisme, samfundet er præget af:

"Hvis man forstår, hvordan it-teknologien virker, har man værktøjerne til at skabe næsten alt, hvad man kan forestille sig, og det er virkelig sjovt, for det kan få meget stor betydning for andre mennesker."
Sara Shafiee

”Man bliver vred, og det motiverer en til at blive en succes. Derfor er kvinder bedst på mange områder, især inden for medicin, fysik og ingeniørvidenskab, og mange af de succesrigeste entreprenører er kvinder. Men efter uddannelsen skal der kæmpes endnu hårdere. Mænd dominerer arbejdsmarkedet, og det er svært for kvinder at komme ind. Derfor forlader mange kvinder Iran, når de har afsluttet studierne.”

Sådan gik det altså også for Sara. Hun uddannede sig på Isfahan University of Technology inden for tekstilteknologi med fokus på så forskellige ting som maskiner til tekstilproduktion og nanofabrikerede materialer til bakteriefiltrering i swimmingpools.

Og kvindeaspektet var ikke den eneste forhindring, fortæller hun. På grund af sanktionerne mod Iran kunne man ikke købe den maskine fra Japan, der skulle bruges til nanofabrikationen, så Sara måtte selv bygge den.

”Jeg måtte endda tage svejsekurser – det blev ikke kønt, men det virkede. Jeg skulle også lære helt fra grunden at arbejde med bakterier i laboratoriet. Det var alt sammen ret indviklet, men det endte med at blive en stor succes. Teknologien blev også straks taget i brug, jeg nåede bare ikke selv at se det, for lige efter min eksamen forlod jeg landet.”

Ledte efter it-projekter

Saras mand fik en ph.d.-stilling på DTU Fotonik, og derfor begyndte hun også selv at se efter ph.d.-projekter på DTU. Hun ledte efter noget, der havde direkte betydning for samfundet, og det måtte meget gerne være it-relateret, for selv om hun ikke havde arbejdet specielt med it-systemer, så har hun altid syntes, det var noget af det mest spændende.

”Hvis man forstår, hvordan it-teknologien virker, har man værktøjerne til at skabe næsten alt, hvad man kan forestille sig, og det er virkelig sjovt, for det kan få meget stor betydning for andre mennesker,” siger hun.

Hun kom i kontakt med professor Lars Hvam, der arbejder med konfigurering på DTU Management, det vil sige it-systemer, der kan lette arbejdet med at designe produkter efter kundens ønsker. Ikke ligefrem noget, der flugtede med Saras oprindelige uddannelse, men hun aftalte med Lars, at han kunne ansætte hende på prøve, så hun fik lidt tid til at sætte sig ind i faget.

Og det klarede hun overraskende hurtigt. Lars besluttede allerede efter en måned at koble hende sammen med firmaet Haldor Topsøe, som havde brug for at komme i gang med produktkonfigurering, og Sara blev ansat i en erhvervs-ph.d.-stilling finansieret af Innovationsfonden.

Opgaven var at samle hele produktionskæden i et it-system, så kunden selv inden for visse praktiske grænser kan sammensætte sit produkt. Topsøes produkter er meget ingeniørtunge og indeholder mange komponenter, så det er et kæmpe arbejde at få det ind i et it-skema, hvor alt, hvad kunden beder om, bliver integreret i en funktionel løsning.

”Velvillig sexisme”

Alligevel var det som sagt slet ikke teknikken, som viste sig at være det vanskeligste.

”Al forandring er svær – det er en udfordring at indføre nye systemer og arbejdsgange. Så man skal være meget overbevisende for at få folk med på, at der findes bedre løsninger. Og her er det altså ikke det bedste udgangspunkt, at man er en 28-årig kvinde og ikke en ældre mand,” siger Sara.

”I Danmark er den fjendtlige sexisme helt forbudt – ingen tolererer den. Men her kan man møde det, jeg kalder en velvillig sexisme, skjult i folks hoveder. Det er f.eks. den fordom, at kvinder ikke er gode til it.”

Sara havde også svært ved at finde selvtilliden, da hun mødte de forbeholdne medarbejdere. Men hun gav ikke op, og gik i stedet i gang med at skaffe sig mere viden om management og forandringsledelse, projektledelse og endda psykologi. Hun fik nærmest en helt ny faglig basis undervejs.

Og så kastede hun sig ud i det. Spottede de mest velvillige og inviterede dem til møder og workshops, hvor de kunne komme med deres idéer og ønsker til systemet, skrev artikler på intranettet og knoklede i det hele taget med et smittende engagement for sit projekt.

”Sara er meget udadvendt og god til at tale med mennesker, og hun endte også med at få vendt den skepsis, der var imod hende, til en fordel,” som vejlederen Lars Hvam formulerer det.
Projektet blev ikke bare en succes hos Haldor Topsøe, men resulterede i to priser, Alexander Foss MADE Award og Innovationsfondens erhvervsforskerpris. Og Sara har siden fået flere henvendelser fra firmaer, der vil have råd om konfiguration.

InnoWoman

Nu har Innovationsfonden udnævnt Sara til en af fondens otte såkaldte InnoWomen-ambassadører, som skal inspirere flere talentfulde kvinder til at ansøge om midler til deres projekter.
I først omgang var hun noget skeptisk over for projektet og tænkte: Vil det virkelig hjælpe noget? Men så begyndte hun på sin sædvanlige systematiske måde at researche på emnet og faldt bl.a. over noget statistik, som viste, at rollemodeller er noget af det mest virkningsfulde i forhold til at få flere kvinder til at uddanne sig og arbejde inden for it.

”Det er helt simpelt, men meget virkningsfuldt: ’Hvis hun kan gøre det, så kan du også’,” siger Sara.

Og hun er i hvert fald ikke i tvivl om, at diversitet er vigtigt; et samfund, der hylder diversiteten, vil virkelig kunne vokse og blomstre, mener hun.

”Det er f.eks. vigtigt, at man inddrager kvinders smag og intelligens i de it-produkter, man udvikler. Mænd og kvinder tænker forskelligt og bidrager med forskellige ting, og diversiteten kan være afgørende for succesen.”

Sara går ind for, at piger lige fra barndommen skal opmuntres til at dyrke videnskaben og tro på deres egne evner. Fra underskolen og hele vejen op skal man sige til dem: ’You can, you should, you will do that!’, mener hun. Og hun vil gøre, hvad hun kan, for at blive en slags naturvidenskabelig influencer ved at fortælle om sin egen vej ind i den teknisk/videnskabelige verden.

”Kvinderne skal melde sig på banen og tro på, at de kan bidrage positivt. Det er ikke sjovt at skulle kæmpe sig ind på scenen, men hvis man bliver der og tager kampen, så kan man også ende med at vinde den. Jeg var en helt almindelig ph.d.-studerende, ikke specielt succesfuld, og hvis jeg kan blive accepteret, så kan andre kvinder også. Vi skal bare have brudt isen.”