Hvis alt vaskepulver brugt i EU produceres på samme måde som det vurderede vaskepulver, ville ca. fire procent af verdens palmeolie gå til at producere vaskepulver. Foto Colourbox

Absolut bæredygtighed skal redde klima og økosystemer

onsdag 17 jun 20
|

Kontakt

Michael Zwicky Hauschild
Professor, Vicedivisionsleder, Sektionsleder
DTU Management
45 25 46 64

Kontakt

Morten Ryberg
Adjunkt
DTU Management
45 25 16 36
Kronikken blev bragt i Berlingske 28. maj 2020

Læs mere

Artikel af Michael Hauschild om absolut bæredygtighed

Climate KIC Spark lecture, Michael Hauschild 

Ryberg MW, Owsianiak M, Clavreul J, Mueller C, Sim S, King H, Hauschild MZ (2018): How to bring absolute sustainability into decision-making: An industry case study using a Planetary Boundary-based methodology. Science of the Total Environment 634C, 1406–1416 – 

Kronik af Michael Zwicky Hauschild og Morten Ryberg, DTU Management

Før coronakrisen gik der ikke en dag, uden at vi fik at vide, at det er bedre at spise kylling end oksekødsbøffer. Vi er optagede af, at gøre tingene rigtigt, og når samfundet stabiliseres, vil virksomheder igen stå i kø for at fortælle, hvor meget de har nedbragt deres klimabelastning. Men det bygger på målinger af produktets eller systemets relative klimapåvirkning, altså at det påvirker klimaet mindre end noget andet. Det fortæller ikke, om det enkelte produkt er klimamæssigt bæredygtigt i sig selv i absolut forstand.

"Hvis vi måler de menneskelige aktiviteter ud fra deres absolutte bæredygtighed, er der ikke nogen virksomheder, som i dag kan kalde sig bæredygtige."
Michael Hauschild og Morten Ryberg

Der er ikke i sig selv noget galt i at sammenligne enkelte produkters bæredygtighed, men målinger af den type kan være med til at sløre billedet, når vi skal træffe beslutninger om vores kurs frem mod en bæredygtig verden. Derfor er vi nødt til at begynde at måle produkters eller handlingers absolutte bæredygtighed, fordi vi derved tager udgangspunkt i naturens faktiske bæreevne.

Med Paris-aftalen og den nye klimalov har vi fået et absolut perspektiv, der forpligter os til at holde os under 1,5 graders temperaturstigning, fordi det af eksperterne i FN’s Klimapanel er identificeret som grænsen for, hvad der er bæredygtigt på klimaområdet.

Selv for eksperter kan det være svært at gennemskue, hvornår et produkt er bæredygtigt i klimamæssig forstand. Sagen er imidlertid, at der er mange andre påvirkninger af vores omgivelser, der truer vores klode end de menneskeskabte klimaændringer, så vi er nødt til at fokusere bredere. Det gælder både for politikere, virksomheder og alle andre, der er med til at sætte den klimamæssige dagsorden.

En absolut bæredygtighedsmåling bruger naturens bæreevne som målestok for, hvor meget vi mennesker kan tillade os at bruge af og påvirke vores klode, uden at det har uacceptable konsekvenser for naturens kvalitet og tilstand, som vil reducere kommende generationers trivsel.

Målingen omhandler således ikke kun klimaet, men omfatter også forurening af luften, havene og jorden, mængden af tilgængelige ressourcer, påvirkning af ozonlaget osv. Kun ved at se på den absolutte bæredygtighed, kan vi styre mod Paris-aftalens mål og samtidig opfylde FN’s verdensmål, der blandt andet handler om at sikre rent vand og mad til alle nu og i fremtiden, samtidig med at vi beskytter miljøet og biodiversiteten.

Absolutte bæredygtighedsmålinger bygger på den forudsætning, at alle samfundets aktiviteter og produktioner skal have tildelt en del af et samlet råderum, og summen af disse aktiviteter må ikke overstige naturens bæreevne. Når vi skal planlægge med det udgangspunkt, er det nødvendigt at tildele livsnødvendigheder som f.eks. mad, rent vand og husly en større del af det samlede råderum end mere perifere aktiviteter.

Hvis vi måler de menneskelige aktiviteter ud fra deres absolutte bæredygtighed, er der ikke nogen virksomheder, som i dag kan kalde sig bæredygtige. Men for de virksomheder, som reelt er interesserede i at blive bæredygtige, kan metoden være med til at kickstarte en strategisk proces, hvor ledelsen som det første gør sig klart, hvor langt man er fra målet, og derefter drøfter, hvad der så skal til for at blive absolut bæredygtig.

Et strategisk værktøj for virksomheder

På DTU Management udvikler vi metoder, som virksomheder kan bruge til at vurdere deres produkter ud fra en absolut bæredygtighedsmålestok, og vi oplever heldigvis en stigende interesse.

Senest har vi testet en ny metode ved at undersøge bæredygtigheden af en dagligdagsaktivitet som tøjvask. Det har vi gjort i forskningssektionen Quantitative Sustainability Assessment, som består af eksperter inden for måling af bæredygtighed. Undersøgelsen er foregået i et samarbejde med Safety and Environmental Assurance Centre, som koordinerer bæredygtighed for den internationale Unilever-koncern.

Vi undersøgte ikke bare bæredygtigheden i fremstillingen af vaskepulveret, men også i resten af det system af processer og teknologier, der er i brug, når borgerne i EU vasker tøj 34,3 mia. gange årligt. Vi undersøgte bl.a. energiforbruget (herunder klimabelastningen), bidraget til forsuringen af havene, luftforureningen, udledningerne af fosfor og kvælstof samt vandforbruget.

Vi undersøgte også vaskepulvers bidrag til afskovning, som er stor, fordi palmeolie er den dominerende råvare i produktionen af de overfladeaktive stoffer, som bruges i den undersøgte type vaskepulver. Hvis alt vaskepulver brugt i EU produceres på samme måde som det vurderede vaskepulver, ville ca. fire procent af verdens palmeolie gå til at producere vaskepulver, og dyrkning af palmer er en af de væsentligste årsager til fældning af regnskov.

Tøjvask blev tildelt miljømæssigt råderum ud fra, hvor stor en del af vores samlede forbrugerøkonomi vi i dag bruger på at vaske tøj. Analysen pegede på, at de nuværende belastninger var 4 til 21 gange højere end det tildelte råderum for alle de parametre, som vi målte på. Så selv på de områder, hvor det går bedst, skal Unilever-koncernen til at overveje, hvordan man kan mindske belastningen fra vaskepulveret til en fjerdedel af det nuværende. Samme analyse kunne man lave for mange andre produkter som f.eks. tekstiler og forskellige fødevarer, som måske opfattes eller i hvert fald anprises som bæredygtige, men som ikke er det, når vi måler dem på en absolut skala og tæller det hele med.

Metoden er ny, og vi arbejder hele tiden på at forbedre den. Alligevel er den så veludviklet, at den sagtens kan give virksomhederne nogle gode pejlemærker i arbejdet med at blive bæredygtige i absolut forstand. Der vil dog aldrig blive tale om et endeligt facit.

Et produkts miljø- og klimamæssige påvirkning kan ændre sig over tid, og nogle af de faktorer, som påvirker bæredygtigheden, er helt uden for virksomhedens egen kontrol. I vaskepulvereksemplet vil det f.eks. betyde meget, hvis alle EU-lande får omlagt til grøn strøm, eller hvis man finder bedre alternativer til palmeolien.

Det kan lyde omstændeligt, men det er en vej, vi er nødt til at gå, hvis vi vil gå fra grønvaskning til reelt bæredygtige måder at producere og forbruge på.

Så er det mere bæredygtigt at spise kylling end røde bøffer? I en relativ bæredygtighedsvurdering vil svaret umiddelbart være ja, da dansk kyllingekød pr. kg udleder godt 2 kg CO2-eq og oksekød pr. kg. udleder godt 14 kg CO2-eq. I forhold til absolut bæredygtighed er svaret på spørgsmålet dog ikke entydigt. Her handler det nemlig om at holde sig inden for det tildelte råderum, og størrelsen af råderummet afgøres blandt andet af, hvad kloden kan tåle samlet set. Du kan derfor godt spise røde bøffer og være absolut bæredygtig, så længe resten af dit forbrug gør, at du holder dig inden for dit tildelte råderum.

En af udfordringerne ved metoden er, at der ikke er enighed på verdensplan om, hvor vigtige vores forskellige aktiviteter er i forhold til hinanden. Absolut bæredygtighed kræver således ikke kun svar på, hvilke aktiviteter, der udleder hvor meget CO2, men også på grundlæggende spørgsmål om fordeling og forbrug.

Det miljømæssige råderum er ikke en statisk størrelse. F.eks. bliver det mindre og mindre for hver af os i takt med, at vi bliver flere mennesker på jorden. Derfor vil det være en løbende proces at afgøre, hvordan og hvornår et produkt er bæredygtigt.

Selv om vi står midt i en coronakrisetid, er vi nødt til at forberede os på at tænke og måle anderledes, for hvor andre metoder oftest ser på effektiviteten af virksomhedens handlinger i et klima- eller miljøperspektiv, så vil absolut bæredygtighed nogle gange påvise, at det er umuligt at gøre den nuværende produktion bæredygtig.

Og det vil betyde, at virksomhederne i yderste konsekvens skal gentænke deres forretning, og i stedet for at fokusere på at ”gøre tingene rigtigt” skal de overveje, hvordan de i absolut forstand kan ”gøre de rigtige ting”.