Debatindlæg af Anders Bjarklev, rektor på DTU. Bragt i Frederiksborg Amts Avis den 21.10.22.
Der mangler varme hænder, der mangler tid til pleje og omsorg, og sygeplejerskerne flygter fra deres fag. I den igangværende valgkamp er én af de kriser, der fylder allermest, krisen i det danske sundhedsvæsen.
Nye tal viser, at på bare ét år har 2.400 offentligt ansatte sygeplejersker forladt regionerne, og flere politiske partier peger nu på, at mere i løn til sygeplejerskerne kan være løsningen på problemet.
Imens er der tavshed omkring de utallige eksempler på sundhedsteknologiske løsninger, der frigiver tid og ressourcer til et presset sundhedspersonale. Ingeniørerne står bag, de er med til at højne behandlingskvaliteten og spare tid i sundhedsvæsnet, men med udflytningsreformen lægger den nuværende regering op til at uddanne færre ingeniører fra DTU. Det, mener jeg, er en politisk fejlprioritering.
Én af de teknologier, der har givet mig håb for fremtidens sundhedsvæsen, blev udrullet under coronapandemien, hvor landets hospitaler var presset i knæ. På intensivafdelingerne holdt iltgivende robotter liv i de hårdest ramte covid-patienter, mens sygeplejersker brugte deres dyrebare arbejdstid på manuelt at overvåge patienternes tilstand. Det enorme forbrug af ressourcer havde den konsekvens, at andre alvorligt syge måtte vente. Og vente. Det hele virkede håbløst.
Men midt i al den håbløshed havde forskere fra DTU, i samarbejde med Frederiksberg Hospital, Rigshopitalet og Bisbebjerg Hospital, udviklet en teknologisk løsning, der gav de pressede sygeplejersker frie hænder. Løsningen bestod af små trådløse måleenheder, der blev monteret på patienternes krop og sørgede for at overvåge deres sygdomstilstand i real time. Ved hjælp af en computers matematiske formler blev data bearbejdet, og det digitale system slog alarm, hvis tilstanden pludselig blev forværret.
Resultatet var en frigivelse af sygeplejerskernes ressourcer, en mere sikker og nøjagtig overvågning af patienterne og en udbredelse af systemet til hele landet, der nu også bruges til at overvåge patienter med fremskreden kræft.
WARD, som projektet hedder, er et ud af mange eksempler på sundhedsteknologiske løsninger baseret på kunstig intelligens og AI, der er med til at højne behandlingskvaliteten, styrke beslutningsdygtigheden og spare tid hos læger og sygeplejersker.
Flere offentlige investeringer
Ingeniører og sundhedsteknologi er allerede en del af løsningen. Over ti år er andelen af ingeniører, der arbejder i det danske sundhedsvæsen ifølge Ingeniørforeningen IDA steget med 22 procent.
Det har haft stor betydning for innovationen på sundhedsområdet, for når ingeniørerne er derude, ser de problemerne on location og udvikler i tæt dialog med læger, sygeplejersker og patienter teknologi, der kan optimere behandlingen. Teknologi for mennesker.
Hvis presset på de varme hænder skal lettes, er det på tide at prioritere ingeniørerne og teknologien politisk, så der kan sættes tempo på implementeringen.
Som det er nu, bliver størstedelen af de nye sundhedsteknologiske løsninger udviklet i mindre start ups, og når de skal automatiseres og opskaleres, bremses processen. Forude venter nemlig flere års tests og sikkerhedsgodkendelser, og skal en lille virksomhed holde sig oven vande imens, kræver det store kapitalsummer fra private investorer. Ofte er de nødvendige investeringer ikke mulige at indhente, og løsningen forbliver en god idé.
I en valgkamp hvor fokusset er på krisen i sundhedsvæsnet, er det på tide at tale om, hvordan offentlige investeringer i sundhedsteknologi, kan være med til at løse problemerne.
Jeg afviser ikke, at mere i løn til sygeplejerskerne kan gøre jobbet mere attraktivt, og dermed være en del af løsningen. Men står lønnen alene, er det kun et lille plaster på et meget stort sår.
Meningen og menneskeligheden skal tilbage i det danske sundhedsvæsen, og det kan penge alene ikke fremtrylle. Vil vi holde på sygeplejerskerne, skal de have tid og ressourcer til at tage sig af deres patienter og gøre en forskel. Det kan teknologien hjælpe med.
