Debatindlæg af Anders Bjarklev, rektor på DTU. Bragt i Frederiksborg Amts Avis og på sn.dk den 15.07.22.
En ”journalist” ved navn Ellen, et kamerahold fra DR og et ungt publikum som primær målgruppe. Det var de parter, som forskere sagde ja til at interagere med, da de stillede op til et interview ’med satiriske elementer’ i DR-programmet 'Ellen imellem'. Hvad ingen af dem vidste var dog, at de i virkeligheden interagerede med en konspiratorisk person, der gennem et længere interview stillede kritiske spørgsmål i Ellens øresnegl, som hun ganske ukritisk gentog.
Dette noget utraditionelle interview setup har den seneste måned fået forskere og medier ned i hver deres skyttegrave. På den ene side beskylder forskerne DR for at føre eksperterne bag lyset og udbrede konspiratoriske synspunkter til et ungt, påvirkeligt publikum. På den anden side nægter DR at undskylde for noget og forsvarer sig med, at det er satire. Det er jo ’bare for sjov’!
Hvorvidt programmerne er sjove eller ej, skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Jeg er jo heller ikke en del af målgruppen. Til gengæld kan jeg konstatere, at den effekt programmerne har haft på den samlede forskningsverden, ikke er spor morsom.
Hvis DR tror, det er nødvendigt at opstille falske præmisser og videregive udokumenterede påstande for at få ungdommen til at interessere sig for videnskab, har vi et problem. Og når store dele af den videnskabelige verden som følge heraf mister tillid til medierne i en sådan grad, at jeg møder forskere, der ikke længere vil stille op til et DR-interview. Ja, så har vi et stort problem.
Oven på denne ophedede debat mener jeg derfor, det er tid til at komme op af skyttegravene og begynde at fokusere på den opgave, journalister og forskere rent faktisk har til fælles: Nemlig at gøre danskerne klogere.
Bland jer!
På DTU forsøger vi at løse den opgave gennem en række konkrete initiativer med hovedbudskabet: ’Bland jer!’
Vi har blandt andet afholdt debatmøder, hvor forskere har diskuteret, hvornår de bør byde ind på en aktuel dagsorden, og hvordan de med deres viden kan give debatten vigtige nuancer. Vi tilbyder medietræning og rådgivning til alle, der vil. Og endelig deltager alle ph.d. studerende i et ambitiøst kursusforløb, hvor de lærer at formidle deres forskning til et bredt publikum med udgangspunkt i FN’s Verdensmål. De ph.d. studerende tager ud i landets gymnasieklasser og holder oplæg om teknologiens bidrag til en bæredygtig udvikling. Tilbagemeldingen fra gymnasieeleverne er klar: Det er formidling, der smitter, som gør dem klogere, og som giver dem en følelse af ansvar for kommende generationer.
Det er altså muligt at formidle forskning om både grønne brændsler, havressourcer og sundhedsteknologi til den unge målgruppe, DR også jagter.
Arbejdet med at udbrede kompliceret viden til et bredt publikum er ikke bare meningsgivende for DTU. Det er også en demokratisk forpligtigelse, der står beskrevet i universitetsloven. På samme måde står det beskrevet i public service kontrakten for 2019-2023, at DR har pligt til ’at fremme viden og forståelse’ i den brede offentlighed.
Hvorfor det er vigtigt, at begge parter lever op til deres forpligtelser, er coronapandemien nok det tydeligste eksempel på. Her blev komplicerede emner og fagudtryk pludselig allemandseje, og den konstante sygdomsudvikling gjorde, at danskerne hele tiden var afhængige af sidste nye viden og seneste ekspertvurdering. Samarbejdet mellem journalister og eksperter var derfor altafgørende, og svarparathed, tillid og respekt for hinandens fagligheder var nøgleord, der fik det hele til at lykkes.
Den kedelige konflikt om ’Ellen Imellem’ har kun bekræftet mig i, hvor vigtigt det er, at vi holder fast det gode samarbejde.
Vi skal starte konstruktive debatter. Ikke bekrige hinanden. Vi skal formidle viden. Ikke konspirationsteorier. Og vi skal være fælles om at finde nye, innovative måder til, på en fair og troværdig måde, at vise hvilken enestående verden af muligheder, idéer og løsninger, forskningens verden er.
