Rektor: På DTU accepterer vi ikke krænkende adfærd. Og jeg vil opfordre alle, der føler sig krænket, til at tale højt om det – kun sådan kan vi ændre en uacceptabel kultur.
Da #MeToo ramte universiteterne for to år siden, sagde jeg, at der ikke kunne være de store problemer med krænkende adfærd på DTU, for så ville jeg have hørt om det. Det var desværre en forkert antagelse. Flere undersøgelser har siden vist - og stemmer i den aktuelle samfundsdebat peger på, at der også på DTU er undervisere, medarbejdere eller studerende, som kommer til at overskride andres grænser, fysisk eller verbalt.
Men jeg vil gerne understrege: Det er ikke under nogen omstændigheder i orden. På DTU accepterer vi ikke krænkende adfærd.
Siden den første bølge af #MeToo har vi gjort et stort arbejde for at italesætte denne nultolerance. På DTU Inside findes flere opslag, hvor vi tydeligt beskriver, hvad vi forstår ved krænkende adfærd, hvordan vi håndterer problemet, og hvordan vi forsøger helt at undgå, at det opstår, ved at fremme et ligeværdigt og respektfuldt forhold blandt medarbejdere og studerende. Her kan man også se, hvor man kan henvende sig, hvis man oplever eller er vidne til krænkende adfærd.
Vi har dog ikke fået ret mange anmeldelser gennem disse systemer. Det kan være, fordi der ikke sker så meget, men jeg er bange for, at det snarere er, fordi folk undlader at henvende sig, måske fordi de ikke tror, der kommer noget ud af det, eller fordi de er utrygge ved at fortælle om deres oplevelser og frygter, at det kan få negative konsekvenser for deres ansættelse eller studieresultat.
Sådan må og skal det ikke være. Jeg vil opfordre alle, der føler sig krænket, til at tale højt om det – kun sådan kan vi ændre en uacceptabel kultur.
Samtidig vil jeg opfordre alle til at være meget opmærksomme på at holde en respektfuld omgangsform og -tone. Især som leder eller underviser skal man kende grænserne. Mange eksempler på krænkende adfærd har en kerne af, at man demonstrerer magt.
Derfor er det nu blevet en fast og ufravigelig del af vores lederprogrammer både at have opmærksomhed på den ubevidste bias f.eks. i forhold til køn eller etnicitet, men også på, at hvis man er i en lederposition, skal man være ekstra omhyggelig med ikke at gøre noget, der kan opfattes krænkende. En studerende kan måske godt spontant kramme sin underviser i begejstring over et eksamensresultat. Men aldrig den anden vej rundt. Og det samme gælder mellem leder og medarbejder.
Ingen må føle sig usikre på DTU, og der skal ikke være noget frirum for dem, som overskrider grænser.
Hvis vi skal kunne handle efter disse grundregler, er det vigtigt, at man benytter de muligheder, der findes i systemet, til at komme frem med oplevelser af krænkende adfærd. Vi tager alle indberetninger alvorligt og undersøger straks, hvad der er sket. Vi lægger vægt på både at se på sagen fra den krænkede og krænkerens side, for man må selvfølgelig ikke blive hængt ud for noget, man ikke har gjort. Men der skal ikke herske tvivl om, at krænkende handlinger får konsekvenser.
Vi har alle forskellige grænser, og vi må alle være opmærksomme på ikke at overtræde de andres.