Forsvars- og sikkerhedsteknologi

Udvikling af teknologi, der kan styrke sikkerheden i samfundet, har de seneste år fået stor politisk opmærksomhed. Det gælder både det teknologiske kapløb om at have adgang til de mest avancerede computer- eller rumteknologier til overvågning, og det gælder udviklingen af kryptering til at beskytte kommunikation, personfølsomme data og forsyningssystemer i samfundet mod hackerangreb.

Data fra eksisterende satellitter som ESA’s radarbaserede Sentinel-satellitter, kan principielt indgå i teknologier, der kan finde eksempelvis skibe, der har slået identifikationssystemer fra (Illustration: ESA)
Data fra eksisterende satellitter som ESA’s radarbaserede Sentinel-satellitter, kan principielt indgå i teknologier, der kan finde eksempelvis skibe, der har slået identifikationssystemer fra (Illustration: ESA)

Et politisk flertal i Danmark indgik i foråret 2022 efter Ruslands invasion af Ukraine et historisk forlig om at løfte forsvarsbudgettet til to procent af bruttonationalproduktet, BNP. Tidligere har politikerne i EU etableret Den Europæiske Forsvarsfond (EDF), som over en periode på syv år vil fordele 96 mia. kr. til forskning i og udvikling af kritiske teknologier. Forskningen er rettet mod områder som autonome systemer, cybersecurity, avancerede materialer og kommunikation. Den politiske opmærksomhed afspejler, at teknologi har afgørende betydning for den sikkerpolitiske dagsorden.

Danmark har en international styrkeposition såvel industrielt som forskningsmæssigt inden for rumteknologi, og DTU Space er det største universitetsinstitut i Europe og det universitetsinstitut i verden, der har bygget instrumenter til flest rummissioner.

DTU er med på højeste forskningsmæssige niveau inden for en række teknologiske områder som navigation med høj præcision i rummet, og udvikling af sensorer på satellitter, der kan anvendes til at afsøge store områder, identificere skibe, isbjerge, køretøjer og til at overvåge af illegale og militære aktiviteter.

En række danske virksomheder er involveret i at bygge satellitter, og inden for radarteknologi, hvor DTU har væsentlige kompetencer, er danske firmaer førende internationalt. I alle tilfælde gælder det kompetencer både i forhold til udvikling af selve teknologien og anvendelsen af den.

DTU anbefaler, at der politisk afsættes midler til forskning til udvalgte områder inden for rumteknologi for at styrke danske virksomheders produktion og eksport, og deres mulighed for at bidrage til det danske forsvar. DTU anbefaler samtidig en styrket indsats inden for forskning og uddannelse af ingeniører inden for kunstig intelligens, cyberteknologi, sikker kommunikation og kvantekommunikation, som er centrale teknologier i teknologiske løsninger til at beskytte personfølsomme oplysninger og militær kommunikation.

Udviklingen af kvantekommunikation blev i april 2022 styrket, da NATO placerede et kvanteteknologisk testcenter på DTU til udvikling og fabrikation af kvanteteknologiske løsninger. Centeret skal blandt andet udvikle kvantesensorer og ultrahurtige kvantekrypteringsenheder, der kan forhindre hacking.