Det er onsdag morgen i et mødelokale i Bygning 101 på DTU Lyngby Campus. 39-årige Daniela Pigosso peger på et billede af jordkloden set fra rummet. Professoren viser et slideshow om sit arbejde med forskningsprojektet, Reboundless, der vil revolutionere vores tilgang til bæredygtig produktion og forbrug for DTU’s kommunikationsafdeling.
”I 2023 overskred vi seks af de ni planetære grænser," indleder Daniela Pigosso sit oplæg.
De planetære grænser er en måde at beskrive, hvor grænserne for de menneskelige aktiviteter ligger, hvis vi skal være rimeligt sikre på, at kloden fortsat vil opretholde liv, som den har gjort i mange tusinde år.
”At vi har overskredet så mange af grænserne, betyder ikke, at en katastrofe er uundgåelig”, understreger Daniela Pigosso, før hun klikker videre til næste slide, hvor 'bæredygtige innovationer' står skrevet med store bogstaver på en skrigende gul baggrund.
Genopretningen af ozonlaget
Allerede som gymnasieelev i Brasilien blev Daniela Pigosso opmærksom på menneskets rolle i ødelæggelsen af naturen. Det ansporede hende til at tage en uddannelse som miljøingeniør på universitet i Sao Paulo.
”Dengang var man bekymret for den menneskeskabte nedbrydning af ozonlaget,” husker Daniela Pigosso.
Uden ozonlaget vil det ikke være muligt med liv på jorden, fordi intet liv ville kunne klare de kraftige ultraviolette stråler fra solen, som ozonlaget beskytter mod.
”Verdenssamfundet indgik en global aftale om at begrænse produktionen og udledningen af de stoffer, der nedbryder ozonlaget gennem Montrealprotokollen. Det bremsede ozonhullet, og i dag ser vi lovende tegn på bedring," nævner Daniela Pigosso som et eksempel på en overskredet planetær grænse, hvor det er lykkedes at vende udviklingen.