Centersekretær til DTU Learn For Life

mandag 27 jan 20

Send ansøgning

Frist 19. februar 2020
Du kan søge om jobbet ved DTU Learn for Life ved at udfylde den efterfølgende ansøgningsformular.

Ansøg online

Vi er i fuld gang med at opbygge DTU Learn For Life – et nyt center på DTU, der skal styrke kendskabet til DTU’s efter- og videreuddannelse og sætte nye standarder for livslang læring på DTU. Vi søger derfor en sekretær, som igennem selvstændig og kompetent opgavevaretagelse, kan understøtte ledelsesgruppen i den daglige drift og kommunikation, samt bidrage til koordinering af centerets forskelligartede aktiviteter såsom events og uddannelsesaktiviteter. 


Stillingen er til besættelse den 1.3 2020 eller snarest muligt.


Administration og Kommunikation
Vi søger en handlingsorienteret sekretær og kommunikationsmedarbejder, der har en ambition om at medvirke til at opbygge, udvikle og drive centeret. Du kan forvente en dagligdag med mange bolde i luften og vi leder derfor efter en kollega, der trives med stor selvstændighed, og som er stærk til at holde styr på mange detaljer og hurtig kan sætte sig ind i nye opgaver.

 

Dine opgaver vil bl.a. omfatte følgende:

 
Centeradministration 
  • Sekretærbistand af høj kvalitet til centerledelsen og centerets ansatte
  • Daglig administration i DTU’s systemer mht. elektronisk registrering og arkivering, rejsebestilling og –afregning, indkøb og budgethåndtering
  • IT-superbruger på administrative systemer
  • Bindeled til andre enheder på DTU ift. administration og support
  • Opfølgning på timeregistrering og -godkendelse
  • Håndtering af såvel interne som eksterne henvendelser til centret
  • Kalenderstyring og mødeplanlægning / mødeservicering
  • Kalenderbookning, bestilling af forplejning til møder mv.
Kommunikation
  • Fungere som bindeled mellem centerledelsen og Samarbejdspartnere
  • Opdatere og styre CRM systemer
  • Vejlede kunder ift. efter og videreuddannelse
  • Kommunikere med stakeholders på alle niveauer
  • Relations arbejde med stakeholders
  • Lave opslag på sociale medier fra events mm. 

Det præcise jobindhold vil afhænge af den rette kandidats kompetencer og interesser.

 
Vores forventninger til dig
  • Fremragende kommunikationsevner på gruppe- og individuelt niveau.
  • Super bruger i Excel og PowerPoint.
  • Kendskab til dataanalyser, rapportering og budgetter.
  • Kendskab til back Office IT systemer, og hurtig til at sætte sig ind i nye systemer.
  • Er flydende på engelsk og dansk
  • Det er en fordel men en projektleder uddannelse og eller erfaring.
  • Erfaren bruger af CRM systemer.
  • Er yderst service minded.

Vi forventer, at du i hverdagen vil bidrage til det gode humør og en konstant nysgerrighed.


Din arbejdsplads

Vi tilbyder et interessant og udfordrende job i en international atmosfære med fokus på forsknings baserede undervisning, innovation og rådgivning til gavn for det omgivende samfund. Vi lægger vægt på et højt niveau af professionalisme blandt vores medarbejdere, så kompetenceudvikling er en integreret del af vores organisation. Vi tilbyder en stor fleksibilitet i positionen og invitere altid til dialog.


På DTU bliver du en del af en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Du kommer ind i en organisation, der har til formål at udvikle viden på internationalt niveau. Du kan se frem til at få en udfordrende og udviklende arbejdsplads med høj faglighed. Vi sørger selvfølgelig for, at du samtidig får den nødvendige sparring og kompetenceudvikling. 

 
Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/Stat) eller i henhold til overenskomst for akademikere i Staten.Tillæg efter kvalifikationer.

 

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 19. februar 2020. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Karsten Uldal på telefon +45 2372 8015.

 

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

 

DTU Learn for Life er et nyt center på DTU fra 1. april 2019. Centret er et centralt omdrejningspunkt for en ny strategisk satsning på efteruddannelse og livslang læring. DTU Learn for Life vil være DTU’s platform for alle former for deltids- og efteruddannelsesaktiviteter. Et udstillingsvindue for DTU’s teknologier og know-how, som rækker bredt ud til erhvervslivet, myndigheder og organisationer både i Danmark og resten af verden. Visionen er et ambitiøst og markedsdrevet center, som opfylder samfundsmæssige krav til livslang læring.

 

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 11.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. Vores hovedcampus ligger i Kgs. Lyngby nord for København, og vi har campusser i Roskilde og Ballerup samt i Sisimiut i Grønland.