Studentermedhjælper til løsning af administrative opgaver

Campus Service
  • Giver det dig energi at give dine kolleger verdens bedste service?
  • Er du struktureret og grundig i din opgaveløsning?

Campus Service (CAS) søger en dygtig studentermedhjælper til løsning af administrative opgaver.

CAS er en moderne Facilities Management organisation, der tager sig af DTU’s bygningsmasse, arealer og faciliteter samt drift og vedligehold. Vi er samtidig en dynamisk og moderne serviceorganisation, hvor høj service og hensigtsmæssig kommunikation er nøgleord.

Skab overskud og tryghed for vores kolleger
Du kommer til at løse en bred vifte af opgaver i CAS, herunder blandt andet tværgående nybyg- og driftsopgaver med grænseflader internt til samtlige CAS sektioner, DTU’s institutter og afdelinger samt eksterne samarbejdspartnere.

Dine primære ansvarsområder:

  • behandle henvendelser fra mange forskellige interessenter
  • vedligeholdelse af administrative lister
  • mail- og telefonpasning, kalenderbooking, referatskrivning
  • planlægning/forberedelse af møder og varebestilling
  • løse indkomne ad hoc opgaver

Vores forventninger til dig

  • har lyst til at arbejde med god kundeservice og administration
  • er smilende, imødekommende og meget serviceminded, med en god kontakt til andre mennesker
  • er god til IT og rutineret i MS Officepakken
  • omhyggelig og fleksibel
  • god til at håndtere mange forskellige opgaver med overskud og overblik
  • kan lide at formulere dig på skrift og i tale

Hvad tilbyder vi dig
En arbejdsplads i rivende udvikling med gode kolleger og mange forskellige opgaver. Indflydelse på tilrettelæggelse af dit eget arbejde og arbejdstid. 


Løn og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som student efter OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. (HK/Stat).

Du bliver ikke ansat et fast antal timer, men kan skrive dig på vagter løbende, når vi har brug for dig. Du vil blive oplært, så du har den viden, som arbejdet kræver. Du er ikke forpligtet til at tage alle vagter, og vi har forståelse for travle perioder i forbindelse med studiet.

Arbejdstiden er mindst 1 hel dag om ugen. Der er mulighed for mere arbejde i semesterferierne.

Vi samarbejder fleksibelt så det både matcher dine studier, eksamensperioder samt vores konkrete behov.

Arbejdsstedet er DTU Lyngby Campus, Energivej 409, 2800 Lyngby.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest tirsdag den 27. september 2022. Åbn linket "søg stillingen online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning og CV.


Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Chalotte Rebekka Møller på 4525 1312.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Med ca. 200 ansatte er Campus Service den største af DTU’s 8 teknisk administrative koncernstabe. Campus Service har til formål at udvikle, drive og vedligeholde DTU’s bygningsmasse, arealer og faciliteter, samt varetage indvendig vedligehold og tilsyn med de derudover lejede DTU arealer og faciliteter. Målet for Campus Services virksomhed er, at DTU’s bygninger, omgivelser og faciliteter er attraktive for de ansatte og studerende, men også at andre borgere, virksomheder og lokalsamfund anser DTU og DTU’s faciliteter som et aktiv, man meget gerne benytter og samarbejder med.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 13.400 studerende og 5.800 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over. 
Se www.dtu.dk for yderligere information om DTU.