Delprogramledere med stærke styrings- og samarbejdskompetencer til Nyt SIS-programmet

Uddannelse og Studerende

Brænder du for at lede og strukturere komplekse forandringsprocesser? Har du lyst til at stå i spidsen for en digital transformation af det studieadministrative område på tværs af syv universiteter i Danmark? Så er du måske én af vores nye delprogramledere i programmet for Nyt SIS.

Vi søger fagligt stærke delprogramledere, der kan styre og koordinere programmets tværgående programspor.  Stillingerne er nyoprettede og placeret i Kontoret for Nyt SIS i Afdelingen for Uddannelse og Studerende på DTU. Nyt SIS har til formål at sikre anskaffelse og implementering af et nyt studieadministrativt system på universiteterne.

Baggrund
Nyt SIS er et programfællesskab mellem de syv universiteter KU, CBS, DTU, ITU, SDU, AAU og RUC, der ved hjælp af bedre it-understøttelse og optimerede processer skal kvalitetsudvikle og effektivisere det studieadministrative område. Programmet skal sætte den studerendes behov i centrum og sikre øget anvendelse af selvbetjeningsløsninger, fælles overordnede processer på tværs af universiteter og automatisering af arbejdsgange. 

Om Stillingen
Som delprogramleder i programmet for Nyt SIS vil du få ansvaret for at lede og koordinere et programspor. Du vil indtage en vigtig rolle, som er med til at sikre, at programmets styrende gevinster realiseres.

Du vil blandt andet få til opgave at:

  • Lede og koordinere programspor
  • Planlægge og understøtte transformationsprocesser
  • Definere, estimere og rammesætte programsporets initiativer og leverancer
  • Sikre fremdrift på igangsatte initiativer og leverancer
  • Afrapportere på milepæle og leverancer
  • Optimere og udvikle politikker og procedurer for arbejdet

Vores forventninger til dig
Vi søger en delprogramleder med ’tung’ og dokumenteret erfaring fra lignende opgaver og en relevant længerevarende uddannelse. Det er vigtigt, at du har et organisatorisk mindset og kan arbejde strategisk og struktureret. Du har erfaring med forretningsprocesser og kan rammesætte en forandring. Endelig forventes det, at du har stærke kommunikative kompetencer, og at du er god til at samarbejde på tværs af forskellige grupper og organisationer - samt opbygge gode relationer til kollegaer i programmet, på de respektive universiteter og eksternt.

Endvidere lægger vi vægt på følgende kvalifikationer:

  • Du har stærke ledelses- og kommunikationsevner
  • Du kan både koordinere opgaver internt i programmet og mellem projekter på tværs af programmet
  • Du kan håndtere konflikter og modsatrettede interesser
  • Du er struktureret, målrettet og løsningsorienteret
  • Du er dygtig til at samarbejde

Hvad tilbyder vi dig
På DTU bliver du del af et universitet, hvor viden og uddannelse med et globalt perspektiv er omdrejningspunktet. Ny teknologi, innovation og viljen til at skabe noget, der kan komme os alle til gavn, er hjørnestene på DTU. Vi værdsætter høj faglighed, og ønsker at du løbende udvikler dig i takt med dit ansvar. En naturlig del af dit nye job bliver således høj faglighed, din egen udvikling og ansvarlig handlefrihed.

Løn og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst. Aflønning vil ske på basis af din uddannelses- og erfaringsmæssige baggrund. Forventet opstart 1. december 2022 eller efter nærmere aftale. 

Ansøgning og kontakt 
Vi skal modtage din online ansøgning senest onsdag den 28. september 2022. 
Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.


Vi forventer at afholde 1. samtalerunde i uge 40 og 2. samtalerunde i uge 41. I forbindelse med 2. samtalerunde vil der være en personlighedstest involveret.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Thomas Graeser på 42471820. Læs mere om afdelingen på Afdelingen for Uddannelse og Studerende (dtu.dk).

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 13.400 studerende og 5.800 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.