Selvstændig studentermedhjælper

DTU Vindenergi
tirsdag 04 dec 18

Send ansøgning

Frist 18. december 2018
Du kan søge om jobbet ved DTU Vindenergi ved at udfylde den efterfølgende ansøgningsformular.

Ansøg online

Opgaver inden for projektsupport og instituttets kommunikationsindsats 
Studentermedhjælperen vil komme til at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for instituttets ledelsessekretariat, eksempelvis projektsupport, støtte på opgaver ifm. instituttets årshjulsamt kommunikation af instituttets aktiviteter på instituthjemmesiden, intranet (DTU Inside) og sociale medier. Desuden vil studentermedhjælperen skulle bistå ledelsessekretariatets øvrige medarbejdere i varetagelsen af sekretariatets opgaver.

 

Arbejdet vil primært bestå i at supportere instituttets videnskabelige personale ifm. forskningsprojekter samt løbende opdateringer af websider og sociale medier, udarbejdelse af grafisk materiale og generelt administrativt arbejde. Arbejdet vil foregå i tæt dialog med sekretariatets øvrige medarbejdere og forskerne på instituttet.

 
Arbejdsopgaver
  • Projektsupport: support ved udarbejdelse af forskningsansøgninger og generel administrativ support til instituttets videnskabelige personale
  • Opsætning og vedligeholdelse af web: vindenergi.dtu.dk, projekthjemmesider, DTU Inside og SharePoint
  • Sociale medier: YouTube og LinkedIn, herunder også SEO
  • Grafisk arbejde til både tryk og web
  • Kommunikationssupport på større projekter
  • Ad hoc opgaver

Studerende med interesse for kommunikation og formidling
Vi forventer, at du:

  • Taler og skriver et klart og fejlfrit dansk og engelsk
  • At du er i gang med en videregående uddannelse helst bachelor niveau og interesserer dig for arbejdet med projekter samt kommunikation og formidling
  • Er en rutineret computerbruger og har erfaring med web-arbejde og de mest almindelige kontor-softwaresystemer, håndtering af pdf-filer, grafik og lignende
  • Har lyst til at formidle viden til andre
  • Er hurtig, fleksibel og service-minded

Det er desuden en fordel, hvis du har kendskab til billedbehandling i Photoshop og Sitecore.

Det vil desuden være en fordel, at du har kendskab til arbejde med hjemmesider.

 

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende job på Danmarks 3. største universitet. Du vil få alsidige arbejdsopgaver, uhøjtidelige kollegaer og et godt teamarbejde. Institut for Vindenergi har godt 240 ansatte.  Ledelsessekretariatet tager sig af opgaver relateret til kommunikation, strategi og planlægning, internationalt samarbejde, samt ansøgnings-support.

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

 

Vi forventer, at man i stillingen vil arbejde 15 timer om ugen. Du vil få mulighed for at tilrettelægge arbejdstiderne, så de passer med dit studie, men vi ser gerne, at du arbejder inden for almindelig arbejdstid.

 
Institut for Vindenergi er beliggende på DTU Risø Campus ved Roskilde.
 
Tiltrædelse forventes at være 2. januar 2019.
 

Ansøgning og kontakt 
Vi skal have modtaget din online ansøgning senest den 18. december 2018. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

 

Kontakt Søren Knudsen på 2070 4621, hvis du ønsker at høre mere om stillingen.

Du kan læse mere om DTU på http://www.vindenergi.dtu.dk/
 

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

 

DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.200 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 6.000 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.