Videnskabelig assistent til solcelleprojekter

tirsdag 23 feb 21

Send ansøgning

Frist 9. marts 2021
Du kan søge om jobbet ved DTU Fotonik ved at udfylde den efterfølgende ansøgningsformular.

Ansøg online

Vores forskningsgruppe inden for solceller til bygningsintegration og indpasning i kabelfri løsninger er i rivende vækst. Vi søger derfor en dynamisk og engageret videnskabelig assistent med solidt videnskabeligt fundament og erfaring i ledelse af teknisk komplekse F&U projekter inden for solcelleteknologi. Hvis du vil være med til at styrke og sikre udviklingen af fremtidens solcelleløsninger, så har vi de udfordringer, du søger.  Stillingen er til besættelse pr. 1. april 2021 og er tidsbegrænset til 9 måneder. 

Jobbet
Dine primære opgaver bliver udføring af måleopgaver i solcelleprojekter samt opbygge skræddersyede målesystemer hertil. Du er selv fagligt stærk inden for områderne bygningsintegrerede- og produktintegrerede solcellesystemer og, og har kompetencer på forskningsniveau. Du bevæger dig hjemmevant i laboratoriefaciliteter til test og karakterisering af solceller og solpaneler. Det forventes endvidere, at du indgår i instituttets undervisningsforpligtigelser inden for solcelleteknologi.

Dine faglige kvalifikationer

  • Er civilingeniør eller tilsvarende.
  • Har solid erfaring med test og måleopgaver inden for solcelleteknologi. 
  • Har mindst 1-2 års erfaring med videnskabeligt arbejde inden for solcelleteknologi.
  • Afslutter opgaver til tiden.
  • Har solid er erfaring med flere af følgende værktøjer: PVsyst, PV*SOL, MATLAB, LabVIEW, SolidWorks, COMSOL, Autodesk Ecotect.
  • Du behersker endvidere programmering i Python, som bruges til databehandling fra vores målesystemer.
  • Du kan kommunikere problemfrit på engelsk i skrift og tale.

Dine personlige kvaliteter

  • Arbejder selvstændigt, er robust og handlekraftig
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner og kan formidle et budskab
  • Trives med at vurdere situationer og kan træffe selvstændige beslutninger
  • Besidder en høj stresstærskel og kan bevare overblikket i pressede situationer

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en international atmosfære med fokus på forskning, uddannelse, innovation og forskningsbaseret rådgivning til gavn for det omgivende samfund. Vi vægter en høj grad af faglighed blandt vores medarbejdere, og kompetenceudvikling er en organisatorisk naturlighed. Vi har stor fleksibilitet i jobbet. På det teknisk-naturvidenskabelige felt er DTU er en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med AC-overenskomsten. 


Kontaktoplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til chefkonsulent Peter Poulsen på ppou@fotonik.dtu.dk

Læs mere om DTU Fotonik på www.fotonik.dtu.dk.   

Ansøgning
Vi skal modtage din online ansøgning senest 9. marts 2021. Ansøgningen skal sendes i én samlet PDF fil, indeholdende det materiale, der skal tages med i bedømmelsen. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter alle dine dokumenter i én PDF fil. Filen skal indeholde følgende:

  • Motiveret ansøgning
  • CV
  • Eksamensbeviser

Alle interesserede uanset alder, køn, race, handicap, religion eller etnisk tilhørshold opfordres til at søge.

Forskningsgruppen Fotovoltaiske Materialer og Systemer på DTU Fotonik er Danmarks førende forskningsenhed inden for forskning i bygningsintegrerede solceller, produktintegrerede solcellesystemer og nye optiske karakteriseringsmetoder af solcellesystemer. Vi er en del af Institut for Fotonik på DTU, der med sine omkring 210 ansatte er et af de største centre i verden baseret på forskning inden for fotonik, hvilket kort sagt er alle aspekter af lys. Forskningsaktiviteterne favner blandt andet optiske sensorer, lasere, lysdioder, solceller, ultrahøjhastigheds optiske transmissionssystemer, biofotonik, nano-optik og kvantefotonik.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 12,000 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. Vores hovedcampus ligger i Kgs. Lyngby nord for København, og vi har campusser i Roskilde og Ballerup samt i Sisimiut i Grønland.