Elektronikmedarbejder til fremstilling af stjernekamera søges

mandag 18 maj 20

Send ansøgning

Frist 8. juni 2020
Du kan søge om jobbet ved DTU Space ved at udfylde den efterfølgende ansøgningsformular.

Ansøg online

Vi søger en dygtig Elektronikmedarbejder til afdelingen for Måling og Instrumentering. Da du vil indgå i vores team af forskere, ingeniører og teknikere, skal du have team-ånd og være god til at samarbejde på tværs af faggrupper.

 
Jobbet

Din primære opgave vil være at bygge flight-elektronik, hvilket kræver grundigt kendskab til analog og digital elektronik.

  • Erfaring inden for komponenter, håndlodning og elektromekanisk montering er et ”must”.
  • Lodning under mikroskop udgør en vigtig del af dit daglige arbejde, og i vores branche er kravene til instrumenternes pålidelighed særdeles høje, hvorfor jobbet kræver stor omhyggelighed, præcision og tålmodighed.
  • Du vil desuden blive inddraget i de mange processer der er forbundet med fremstilling af udstyret.
  • Udarbejdelse af vejledninger til samling af elektroniske moduler, samt dokumentation på engelsk og dansk, i forhold til internationale standarder, er en nødvendig del af vores arbejdsproces.

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du har en uddannelse som elektronikmekaniker, laboratorietekniker eller lignende relevant teknisk uddannelse. Desuden forventer vi,

  • Erfaring inden for SMD-lodning i hånden, mekanisk montage, lim-processer, og du er indstillet på at udføre arbejde af den højeste kvalitet.
  • Kendskab til ESD sikkerhed i forbindelse med håndtering af komponenter.
  • Ekstraordinær god ”øje til hånd” koordination, da flere af arbejdsprocesserne foregår under mikroskop.
  • Høj standard for omhyggelighed og hygiejne, da en stor del af arbejdet foregår desuden i et rentrumsmiljø.
  • Grundigt kendskab til Microsoft Office, Visio, Altium Designer.
  • Gode kompetencer inden for teknisk engelsk, både mundtligt og skriftligt.

Rumfartsudstyr håndteres efter ESA og NASA-standarder, hvorfor løbende efteruddannelse med henblik på certificering indgår i jobbet.

 
Hvad tilbyder vi dig

Vi tilbyder et spændende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Arbejdsområdet er et højt specialiseret felt, som få er privilegeret at arbejde med. Afdelingen for Måling og Instrumentering er en fleksibel, familievenlig arbejdsplads med en uformel og åben omgangsform.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsen er på fuld tid og tiltrædes snarest. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til organisationsaftale for håndværkere og teknikere i staten eller organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).

Arbejdssted er DTU Campus i Lyngby.

 

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 8. juni 2020. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Finn Jørgensen,  fj@space.dtu.dk

 

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

 

DTU Space er Danmarks nationale ruminstitut, og vi har ca. 170 medarbejdere. Det er vores mål at være en internationalt foretrukken partner i rumprojekter. Instituttet er organiseret i 6 afdelinger og deltager desuden i flere tværgående DTU centre. Mere information om DTU Space på www.space.dtu.dk


Afdelingen Måling og Instrumentering, Institut for Rumforskning og -teknologi, DTU Space har designet, udviklet og testet instrumenter til flere end 60 rumfartsmissioner. Læs mere om Institut for Rumforskning og -teknologi på: http://www.space.dtu.dk/Forskning/Afdelinger/Maaling_og_instrumentering


Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 11.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. Vores hovedcampus ligger i Kgs. Lyngby nord for København, og vi har campusser i Roskilde og Ballerup samt i Sisimiut i Grønland.