Entrepreneurship Officer hos European Space Agency Business Incubation Centre Denmark

mandag 10 jan 22

Send ansøgning

Frist 31. januar 2022
Du kan søge om jobbet ved DTU Space ved at udfylde den efterfølgende ansøgningsformular.

Ansøg online

European Space Agency Business Incubation Centre Denmark (ESA BIC DK) søger en hands-on, ambitiøs og selvstændig Entrepreneurship Officer.

ESA BIC DK har til formål at støtte rum-relaterede startups i Danmark for at fremme kommercialiseringen af rumteknologi og satellitdata til gavn for dansk industri, velfærd og samfundet som helhed.

ESA BIC DK består af et ledelsesteam placeret på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og tre inkubationshubs på Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og på DTU i Kgs. Lyngby. Vores Entrepreneurship Officer vil spille en nøglerolle i ESA BIC DK ved at være ansvarlig for at sikre en kvalitativt og kvantitativt solid pipeline af kandidater til ESA BIC DK inkubationsprogrammet.

Jobbet
I tæt samarbejde med resten af ESA BIC DK teamet skal vores Entrepreneurship Officer:

  • Identificere nye rum-relaterede startups i det danske økosystem
  • Sikre kontinuerlig succesfuld udvikling og eksekvering af vores præ-inkubation accelerator program LAUNCHPAD
  • Koordinere og udvikle ESA BIC DK præ-inkubationsaktiviteter i tæt samarbejde med andre interessenter i det danske økosystem for iværksætteri
  • Coache kandidater til ESA BIC DK’s inkubationsprogram
  • Samarbejde med interessenter på universiteter, inkubatorer og andre dele af økosystemet for at sikre deal-flow til ESA BIC DK

Vores forventninger til dig
Vi søger en kollega med:

  • BSc eller MSc inden for business, fysik, ingeniørvidenskab eller lignende
  • Et skarpt øje for scouting af nye lovende startup-kandidater
  • Erfaring med højteknologisk iværksætteri
  • Iværksætter-kompetencer og -profil
  • Grundlæggende teknologisk og videnskabelig forståelse

Vi modtager gerne ansøgninger fra nyuddannede.

Personlige kvalifikationer:

Vi søger et teammedlem, der:

  • Brænder for at arbejde med space og startups
  • Er en selvstarter
  • Er målrettet og effektiv
  • Er kreativ og innovativ
  • Stræber efter at forbedre sin egen indsats løbende
  • Trives i et lille team med tæt samarbejde
  • Er udadvendt og samarbejdsorienteret

Hvad vi tilbyder til gengæld
Vi tilbyder et interessant og udfordrende job i en international organisation med strategisk fokus på højteknologisk iværksætteri. Vi lægger vægt på en høj faglighed blandt vores medarbejdere, så kompetenceudvikling er en integreret del af vores organisation. Vi tilbyder en stor grad af frihed og fleksibilitet i stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Du indplaceres i henhold til dine kvalifikationer.

Du bliver ansat på DTU Space på Danmarks Tekniske Universitet.

Du vil referere til Sune Nordentoft Lauritsen, som er leder af ESA BIC Danmark. Arbejdsstedet er DTU Lyngby Campus, Kgs. Lyngby, Danmark.

Vi søger en kandidat til at besætte stillingen hurtigst muligt. Ansættelsens varighed er indtil udgangen af 2024.

Ansøgning og kontakt
Send venligst din online ansøgning senest den 31. januar 2022. Åbn linket "Ansøg online", udfyld formularen og vedhæft din motiverede ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sune Nordentoft Lauritsen på telefon +45 23743569 eller e-mail: snl@esabic.dk.

Du kan læse mere om ESA BIC Danmark på vores hjemmeside: www.esabic.dk

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 12.900 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.