Administrator til Grundforskningscenter SPOC

fredag 24 sep 21

Send ansøgning

Frist 1. november 2021
Du kan søge om jobbet ved DTU Fotonik ved at udfylde den efterfølgende ansøgningsformular.

Ansøg online

Er du en positiv person med en proaktiv tilgang til at få opgaverne løst, og trives du i et internationalt miljø med gang i hjulene, er du måske vores nye medarbejder.

DTU Fotonik søger en dygtig og ansvarsbevidst administrator, der naturligt tager rollen som det sociale og administrative omdrejningspunkt i SPOC og forskningsgruppen High-Speed Optical Communications (HSOC), og som understøtter den verdensrekordforskning, der bedrives.  

Administrative opgaver
Som administrator i SPOC bliver du et vigtigt omdrejningspunkt for gruppen. Du kommer til at arbejde tæt sammen med centrets gruppeledere og forskere samt den administrative gruppe på instituttet, hvor du også kan få sparring. Du har i det daglige tæt samarbejde med centerlederen og forskningskoordinatoren i centret.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • At bidrage til en velfungerende administrativ support til gruppens leder og engelsk- og dansktalende forskere
  • At følge økonomien i projekterne i tæt samarbejde med den centrale økonomisektion
  • At være superbruger i administrative systemer for rejseafregning og fakturabehandling, arkivering/søgning af projekter i systemet DOCX samt tidsregistrering/opfølgning for nogle grupper på instituttet
  • At bistå forskerne med planlægning af møder, workshops, konferencer og ph.d.-forsvar
  • At bistå centret og centerleder med at søge yderligere ekstern finansiering til f.eks. workshops, PR-tiltag o.a.
  • At arrangere sjove sociale arrangementer for centrets partnere
  • At varetage opgaver ifm. ny ansættelser og fratrædelser, herunder tildele rettigheder i systemet DTU-basen
  • Systematisk at samle bidrag i løbende rapporteringer
  • At opdatere hjemmesider (SiteCore-kompetencer er en fordel)
  • Diverse ad hoc-opgaver herunder også relevante praktiske opgaver

Det vil også være en fordel, hvis du har:

  • Erfaring med at arrangere større internationale konferencer, eller er klar til at bidrage til det
  • Erfaring med at arrangere større projektansøgninger, eller er klar til at bidrage til det
  • Kan tage rollen som socialt omdrejningspunkt i gruppen og i SPOC

Du kan forvente, at dine opgaver udvikler sig over tid, ligesom DTU’s administrative IT-systemer løbende opdateres, og at du vil være en vigtig del af denne udvikling.

Vores forventninger til din profil

  • Du har gerne akademisk baggrund og gerne et par års erfaring fra arbejdsmarkedet.
  • Du har en positiv tilgang til opgaverne, tager ansvar og sætter en ære i, at opgaverne kommer godt i mål.
  • Du har gode engelskkundskaber, mundtligt og skriftligt.
  • Som person finder du det interessant og naturligt at være opsøgende og udadvendt, da du bliver social frontløber i et forskermiljø, der værdsætter dine initiativer.
  • Du er serviceminded, kvalitetsbevidst og har gode samarbejdsevner.
  • Du kan lide at arbejde med administrative IT-systemer og tal og er god til det.
  • Du er struktureret og kan prioritere opgaverne i en tempofyldt hverdag.

Hvad tilbyder vi dig
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en international forskeratmosfære. Det er et job med stor kontaktflade til gruppens leder og forskerne (ca. 45) samt mange eksterne partnere i projekterne, til instituttets administrative gruppe (10 medarbejdere) og DTU’s administration samt resten af instituttet.

Du vil få gode muligheder for indflydelse på jobbet, herunder mulighed for personlig og faglig udvikling, og vi vil hjælpe dig med hurtig oplæring i brugen af relevante administrative systemer. Vi har et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og meget engagerede kolleger. Der er fleksible arbejdstider, og DTU har en familievenlig personalepolitik.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst afhængig af uddannelsesmæssig baggrund.


Det er en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest på DTU Fotonik i Lyngby.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 1. november 2021. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Anne Mette Kristensen (
anmek@fotonik.dtu.dk) eller centerleder Leif Katsuo Oxenløwe (lkox@fotonik.dtu.dk). 


Læs her mere om SPOC-centret www.spoc.dtu.dk og HSOC-gruppen high-speed-optical-communications

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.


Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 12.900 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.